Analyse: Derfor er der mange mål ved EM

Der er ikke noget som et mål til at sætte gang i publikum, og ved dette EM, hvor Europa forsøger endelig at frigøre sig af coronavirussen og fejre de stadig mere udstrakte frihedsgrader, er publikum på stadion og hjemme i stuerne blevet forkælet.

Det begyndte i skøn stil med Andrea Bocelli på mikrofonen og 3-0 til Italien i åbningskampen mod Tyrkiet, og siden er der i 21 ud af 44 kampe blevet scoret mindst tre mål med Tysklands 4-2 over Portugal i gruppespillet og de 14 mål mandag i de 120 minutter lange ottendedelsfinaler Spanien-Kroatien og Frankrig-Schweiz som de dramatiske højdepunkter.

Det er skønt og herligt med fodbolddramaer som supplement til de tudende horn fra studentervognene på de lange sommeraftener og følelsen af, at hverdagen og livet så småt er ved at vende tilbage.

Italien, Danmark, Spanien og Tjekkiet er blevet belønnet for at søge modstanderens mål, mens der var rap over nallerne til de forsvarende mestre Portugal og Fernando Santos og et Frankrig anført af Didier Deschamps, der i stedet for at satse på deres sublime og målfarlige boldspillere prøvede at fedte sig videre uden at give den støtte, Cristiano Ronaldo, Kylian Mbappé og Karim Benzema havde fortjent.

Men at de mange mål skyldes lutter godt fodboldspil virker tvivlsomt.

Vi kan tage mandagens to ottendedelsfinaler:

Unai Simons selvmål var selvfølgelig helt uden for kategori, men så snart Kroatien fik lagt et trykt på Spaniens boldspillere, begyndte forsvaret at skælve og slusede to kroatiske scoringer ind.

Kroaterne begik adskillige graverende fejl, der ikke hører sig til i en ottendedelsfinale ved EM, og bedre blev det ikke senere på aften.

Frankrigs forsvar så fodbold, da Haris Seferovic flot headede Schweiz på 1-0, og Presnel Kimpembe undlod at dække Mario Gavranovic før i sidste sekund ved 3-3 i 90. minut, i øvrigt efter et rædsomt boldtab på midten af ellers velspillende Paul Pogba.

De er trætte
Der var Wales' og Ruslands katastrofale forsvarsspil mod Danmark, Jason Denayers fejlaflevering ligeledes i Parken, Tysklands genindspilning af Bambi med Mats Hummels og den øvrige defensiv i hovedrollen, Slovakiets tossestreger i 0-5 mod Spanien, Matthijs De Ligt og Maarten Stekelenburgs mystiske udfald i ottendedelsfinalen mod Tjekkiet og masser af andet dårligt forsvarsspil, der ikke kan tilskrives modstanderens fine spil.

Med kampe fra Baku til Sevilla og Rom til Sankt Petersborg har holdene allerede rejst mange tusinde kilometer med Schweiz som et af de hold, der har været mest på langfart med to kampe i Baku, én i Rom og senest i aftenheden i Bukarest.

Alt dette følger efter en uhørt hård sæson, hvor sæsonoptakten såvel som selve sæsonen har været cirka en måned kortere end normalt.

Det førte beviseligt til mindre intenst spil i Europas fem store ligaer med mindre presspil og færre bolderobringer, selvom man alle andre steder end i Premier League fik lov at spille videre med fem udskiftninger.

At spillerne nu begynder at gå i stykker er ganske forudsigeligt efter det mest ekstreme kampprogram i moderne fodboldhistorie, og det rammer også det defensive arbejde.

Med mindre pres på modstanderens boldholder og mere simple taktiske systemer, som efter ret få træningspas sammen slet ikke er lige så avancerede som i dagligdagen på klubholdet, er det indlysende, at forsvarsspillet kommer til at se skidt ud.

Læg dertil sommervarmen, de timelange flyrejser rundt i hele Europa og den forlængede spilletid, vi givetvis kommer til at se igen i de kommende dage.

Det er da intet under, at spillerne lægger sig ned med krampe, eller må udskiftes, totalt pumpet for kræfter, som vi for eksempel så med Karim Benzema i Bukarest mandag aften, hvor den udmattede forward i nogle sekunder lignede en mand, der ville dejse omkuld.

Faktor for Danmark
Heden og udmattelsen er i den grad værd at holde øje med for Danmark og Tjekkiet i lørdagens kamp, især med kickoff 18.00, hvor vejrudsigten forudsiger over 30 grader og mindst 35 grader i timerne før kickoff.

Simon Kjær og Thomas Delaney måtte udgå i 2. halvleg mod Wales, Daniel Wass har været syg, Yussuf Yurary Poulsen var ude af Wales-kampen med muskelproblemer i låret, og selvom danskernes naturligvis har en sejr som prioritet over alt andet, vil det givetvis være rart at klare det på 90 minutter, så man kan sætte sig i flyet hjemover med lidt under 96 timer til kickoff i en semifinale i London onsdag.

Kunne det være en mulighed at gå stenhårdt efter en tidlig føring ved at stille med Mikkel Damsgaard igen og Andreas Christensen fra start på defensive midtbane som modsvar til Tjekkiets tre centrale midtbanespillere?

Man tager naturligvis, hvad man kan i en EM-kvartfinale, men med den ekstreme hede og ovennævnte udmattelse in mente kan man lige så godt gå efter det hele i stedet for at være forsigtig og have 120 minutter og straffesparkskonkurrence som Plan A.

Danskerne kan glæde sig over, at de indtil denne uge har været dem, der sammen med England har siddet mindst tid i et fly under EM, men derfor skal man stadig bruge hovedet så meget som overhovedet muligt i stedet for lunger og ben.