Analyse: Programmet og virussen begrænser Hjulmands muligheder

Dette er en leder fra fredagens trykte udgave af Tipsbladet.

Forestil dig, at du er direktør i Inter. Coronavirussen lagde byen ned i måneder, I var de sidste til at spille sæsonen færdig sammen med spanierne, og så nåede I oven i købet Europa League-finalen fredag 21. august, og tabte den på smertelig vis. Og virussen giver ingen hvile; allerede i tredje weekend i september åbner I turneringen ude mod Benevento, og hvem ved, hvor mange afbrydelser og udsættelser den satans virus kommer til at udløse i sæsonen.

Havde du så været begejstret for, at Christian Eriksen var taget med det danske landshold?

Det er i forvejen ikke let at være landshold eller landstræner, og Kasper Hjulmand har fået cirka den sværeste begyndelse, man overhovedet kunne have drømt om. For det er ikke kun Christian Eriksen, der har en arbejdsgiver, der meget nødig ser deres spiller (for ja, sådan tænker klubberne om spillerne) komme til skade på landsholdet.

Situationen er tilspidset for samtlige landshold og landsholdsspillere, og hvis man i normale tider står til skulende blikke og stille bebrejdelse, hvis man vender skadet hjem fra landsholdet, tør jeg ikke tænke på de skideballer, der bliver delt ud i næste uge, når spillere fra hele verden vender hjem til deres klubhold med blytunge stænger og småskader, der er blevet til skader.

Som Kasper Hjulmand sagde ved landsholdsudtagelsen i sidste uge, har han nærmest kun en uges træningspas med spillerne, før der er EM-optakt til maj næste år. Læg dertil, at de første modstandere hedder verdensranglistens nummer 1, Belgien, og nummer 4, England, og at det er Danmarks fortsatte plads i bedste række i Nations League, der er på spil.

Derfor forstår jeg til fulde, at Kasper Hjulmand ikke har kastet sig ud i de store eksperimenter i hverken trupudtagelsen eller det taktiske oplæg. Indrømmet, jeg ved ikke, om førnævnte Eriksen bliver smidt op som falsk nier, eller om Kasper Dolberg lægges ned på en 10’er-position, men jeg tvivler kraftigt på det.

Kasper Hjulmand kommer til at sætte sit klare aftryk på landsholdet og på hele kursen for herrelandsholdene, hvor koblingen til unglandsholdene bliver meget stærkere end i de seneste fire år.

Men verden anno 2020 spænder ben for Hjulmand, uanset at han har haft 15 måneders forberedelsestid, og det bør vi have i baghovedet før mødet med to af forhåndsfavoritterne til det EM, der forhåbentlig bliver spillet til sommer næste år.