Analyse: Tilskuere skræmmer myndighederne i DK

Det vakte opsigt, da en lektor i matematik og fysik fra RUC i sidste uge sagde til Børsen, at det kan have lange udsigter med mange tilskuere til fodboldkampe.

Og ikke mindst det eksempel, han refererede til, blev der bidt mærke i rundt om i dansk fodbold.

”Jeg tror stadig ikke, vi vil turde samle 10.000 mennesker til en fodboldkamp. Selvom risikoen for at smitte hinanden vil være meget lille, er det helt uoverskueligt, hvad der sker, hvis der lige pludselig er 1000 smittede fra en fodboldkamp, som man så det i Bergamo i starten af epidemien,” sagde Viggo Andreasen, lektor i matematik og fysik på Roskilde Universitet, til Børsen.

Det var det samme eksempel, daværende direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak henviste til, da Superliga-klubberne i begyndelsen af efteråret mistede muligheden for at have flere tusinde tilskuere på stadion og i stedet måtte skære besøgstallet ned til maksimalt 500.

Æbler og pærer
Det er udsigten til problemer med den britiske coronavariant og bekymringen for en stor epidemi i foråret, der i disse uger klemmer sundhedsmyndighederne og regeringen.

At tillade tusinder på stadion vil være svært med den byge af krav om åbninger, der ville følge fra alle mulige andre erhverv og events, men selve Atalanta-argumentet er man ved at være godt træt af i dansk fodbold.

”Man skal ikke sige, at en kamp i Italien for otte-ni måneder siden nok var en superspreder-begivenhed. Det er simpelthen ikke det samme,” sagde Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen i Tipsbladet november.

Den kamp, der henvises til, er Champions League-ottendedelsfinalen mellem Atalanta og Valencia, der blev spillet for præcist et år siden, 19. februar 2020.

Ligesom i gruppespillet i efteråret 2019 var Atalanta henvist til at spille hjemmekampene på San Siro i Milano, og halvdelen af den mindre provinsby Bergamo migrerede i løbet af nogle timer per bus, tog og privatbil de cirka 50 kilometer ind til storbyen og selvfølgelig hjem igen på samme vis i timerne efter 4-1-sejren.

Coronavirussen var stadig ikke på radaren blandt hverken fans eller myndigheder, der ikke havde indført nogen form for restriktioner, så afstand, håndsprit og det med ikke at kaste sig om halsen på naboer og fremmede mennesker var stadig noget, der lå flere uger ude i fremtiden. Flere tusinde Valencia-fans var også mødt frem og tog uforvarende virus med hjem til det østlige Spanien.

Det virker indlysende, at der er enorm forskel på afviklingen af Atalanta-Valencia foran knap 45.000 tilskuere uden begreb om coronavirussen for præcist et år siden til en Superliga-kamp med nogle tusinde tilskuere i 2021.

Klubberne har brugt millioner på at skabe en sikker og forsvarlig ramme for danske fans, der efterhånden ved meget om at beskytte sig mod virus. Og de står klar til at afvikle et nyt projekt i samarbejde med danske festivalarrangører, hvor alle tilskuere får kviktests ved indgangen og så testes igen en uge senere for at finde ud af, om der er smittespredning.

Men Atalanta-kampen og udsigten til at samle tusinder af tilskuere spøger stadig, og det kan der være flere årsager til.

Styr, hvad styres kan
Med mange børn og unge hjemme fra deres skoler og uddannelser og lukkede forretninger siden dagene op til jul, er tomme fodboldarenaer langt fra toppen af dagsordenen.

Det er svært at forklare frustrerede virksomhedsejere, butiksindehavere og restauratører, at fodboldklubber ikke alene vil have lov at spille deres kampe, og dermed holde forretningen kørende, men at klubberne også vil have tusinder af gæster.

At store sportsbegivenheder med mange tusinde tilskuere kan sprede coronasmitte lyder logisk, og så er det meget svært for fodboldklubberne at bryde igennem med budskabet om, at de som nærmest ingen andre virksomheder i Danmark kan opdele og om nødvendigt teste deres gæster.

Det er fuldt forståeligt, at Superliga-klubberne er ekstremt frustrerede over at høre om Atalanta-kampen og Liverpools besøg af Atlético Madrid i marts sidste år, når forholdsreglerne og bevidstheden om virussen gør sammenligningen dybt useriøs.

Men politisk er den fortsatte lukning for tilskuere relativt omkostningsfri, når så mange har nedlukningen helt inde på livet og privatøkonomien.

Læg dertil, at tusinder af tilskuere på et fodboldstadion vil øget presset markant for genåbninger fra en allerede coronatræt befolkning, hvor støtten til restriktionerne og især nedlukningerne er faldende.

Det kan sagtens være, det er sundhedsfagligt forsvarligt med tusinder af tilskuere på stadion, som klubberne mener, især med lave smittetal her i midten af februar, og når man som fodboldklubberne har mulighed for og råd til at teste som ingen andre brancher i Danmark.

Men politisk virker en åbning af Superliga-arenaerne urealistisk i grundspillet, og spørgsmålet er, om man overhovedet når i nærheden af fuld kapacitet i denne sæson. Det hjælper heller ikke, når adskillige Champions League- og Europa League-kampe i denne uge og i næste bliver spillet på neutrale baner i Italien og Ungarn.

Andre områder i samfundet lader til at være foran i køen, forsøgsordninger og milliondyre tests eller ej, og når der så bliver åbnet, er mundbind, kviktests eller et gyldigt coronapas ikke et dårligt bud på obligatoriske krav ud over entrébilletten.