Ballon d’Or: Ribery over Ronaldo

Cristiano Ronaldo vandt som ventet Ballon d’Or, og det er helt i orden efter et fantastisk 2013 i Real Madrid og i perioder på det portugisiske landshold. 

Mine point fordelte sig sådan her:

Franck Ribery – 5 point

Cristiano Ronaldo – 3 point

Lionel Messi – 1 point

I 2010 vandt Lionel Messi på bekostning af Wesley Sneijder, hvilket i min verden ikke gav nogen som helst mening. Cristiano Ronaldo giver fin mening for mig, men ligesom i 2010 foretrak jeg en anden spiller: Franck Ribery.

Forskellen mellem Cristiano Ronaldo og Franck Ribery var for mig ikke stor. Der er tale om den snævrest mulige margin, for portugiserens uimodståelige drive og evne til ene mand at skabe og score vigtige mål kommer Franck Ribery – som selv er en fremragende dribler – ikke i nærheden af.

Men at sige, at Ballon d’Or udelukkende handler om at stråle individuelt giver for mig ikke så meget mening – fodbold er stadig et kollektiv med 11 spillere, hvor det handler om at vinde kampe og titler, og det gælder for alle fodboldspillere i verden – selv Lionel Messi, der om et årti givetvis vil blive set som den største fodboldspiller nogensinde, hvis han ikke får alvorlige skader.

Lad os starte med tredjepladsen. Der stemte jeg på førnævnte Lionel.

Som jeg lige har skrevet, bliver Lionel Messi og et årti set som den største nogensinde, med mindre han går alvorligt i stykker inden for de næste fem år. Så fantastisk har hans karriere været indtil nu, og vi taler hvert år, også 2013, hvor han har døjet alvorligt med skader.

Men 2013 har ikke været nok til en førsteplads. FC Barcelona vandt mesterskabet, Lionel Messi scorede som aldrig før, når han ikke var skadet – men på grund af sin skade var Messi en non-faktor i Champions League mod Bayern, da det gjaldt, og der gives ikke sympati-point på det her niveau. Det hjemlige mesterskab var for længst i hus med Real Madrids implosion i Jose Mourinhos sidste sæson. Ja, Lionel Messi scorede dobbelt så mange mål som Franck Ribery i 2013, og Messi har også klaret sig bedre på landsholdet, Messis smertensbarn, end sædvanligt, men Cristiano Ronaldo og Franck Ribery udrettede mere i 2013.

Så hvorfor vælge Franck Ribery?

Det var meget tæt, og jeg vurderede for og imod Ribery og Ronaldo længe. 

Som skrevet i anslaget, så er Cristiano Ronaldo længder foran i, skal vi kalde det individuel målfarlighed. Eller, som en ældre klubleder formulerede det sidste år, er Ronaldo en kampafgørende spiller, og det er jo så rigtigt, som det er simpelt. Der fandtes ikke magen til Cristiano Ronaldo noget sted i verden i 2013, da Messi var alt for plaget af skader, da det gjaldt.

Men – og det er her, det med de 11 spillere på en fodboldbane kommer ind i billedet for mit vedkommende – Cristiano Ronaldos eneste finale i 2013 var Copa del Rey, som han scorede det første mål i men siden tabte 1-2 (til Atletico Madrid efter forlænget spilletid).

Det er ikke Cristiano Ronaldos ansvar alene, at Real Madrid ikke vandt en titel sidste forår og sommer – det er ikke sådan, at man i min optik skal vinde en titel for at få Ballon d’Or.

Men Franck Ribery spillede fremragende i den afgørende fase af den største klubturnering, vi har i verden. Ribery lagde op til sejrsmålet to minutter før tid i finalen. Han lærte som 30-årig at slide defensivt for sit hold, når det var nødvendigt. Og så skal vi ikke glemme, at han spillede et helt fænomenalt med mål og oplæg og ikke mindst det kreative ansvar på kanten i Bayern. Cristiano Ronaldo i Real Madrid har en anden, offensiv rolle, hvor alt spillet er bygget op omkring ham, og omkring at Ronaldo skal tage et enormt antal afslutninger (det højeste af alle spillere i de store europæiske ligaer i sidste sæson), mens tilbageløbene – givetvis efter aftale med trænere og holdkammerater – ikke foregår i samme tempo.

Med andre ord: Franck Ribery vil aldrig have en chance, hvis Ballon d’Or kun er scoringer og assists, men ligesom i 2010 med Wesley Sneijder mener jeg, at Franck Ribery som et uundværligt tandhjul og en af spillerne med størst ansvar på et fænomenalt spillende, Champions League-vindende hold var et bedre valg som Ballon d’Or 2013-vinder – et par græsstrå foran Cristiano Ronaldo, også med det in mente, at Ribery havde flere fænomenale holdkammerater, der måske bliver lidt glemt på samme måde, som Ribery kan blive glemt bag den evige rivalisering mellem Cristiano Ronaldo og Lionel Messi.

Skal jeg være lidt spids, så mener jeg, at nogle må have glemt, at januar til maj også var del af vurderingsgrundlaget til kåringen. For mig er den periode den vigtigste. Det er der, Europas store turneringer bliver afgjort, og det er det, vi spiller om, ikke fænomenale streaks i sensommer og efteråret, hvor konkurrencen og presset i den hjemlige liga og Champions League ikke er på samme umenneskelige niveau som i forårsmånederne.

Det går hurtigt i topfodbold – og at Cristiano Ronaldo har vundet med en pæn afstand til Lionel Messi og Franck Ribery lige efter på tredjepladsen kan tyde på, at stemmeafgiverne har husket de seneste måneder bedre end første halvdel af året, hvor portugiseren mere var i overskrifterne for at ville væk fra Real Madrid, og hvor Portugal med 3-3 mod middelmådige Israel spillede sig i en VM-playoff, overgået af et jævnt russisk landshold.

At Lionel Messi bliver toer må handle om argentinerens generelle niveau, for da der var noget på spil i 2013, var han der ikke. Ja, det var på grund af en skade, men man bliver altså ikke toer i Ballon d’Or, når man var fornærmende dårlig, som Messi var mod Bayern München i CL-semifinalen.

FIFA gjorde i øvrigt sit til at devaluere årets afstemning ved i allersidste øjeblik at udskyde fristen for stemmerne med to uger. Den officielle forklaring var, at for få spillere og landstrænere havde stemt, og så må man selv gisne om, hvorfor deadlinen i første omgang ikke lå efter de afgørende knald-eller-fald kampe om VM-billetter.

Tillykke til Cristiano Ronaldo. Et fantastisk år, som kan blive endnu større i de næste seks måneder, hvor portugiseren spiller med om Primera Division, Champions League og VM – de to sidstnævnte begivenheder finder endda sted i portugisisktalende lande.