En alvorlig knæskade kommer aldrig belejligt, men for landsholdsspilleren Martin Braithwaite var uheldet i begyndelsen af denne sæson ekstra uheldigt med Ronald Koeman på lånt tid som cheftræner.
Da Braithwaite gjorde comeback i Super Cup-kampen mod Athletic 19. januar, havde Xavi været Barcelona-cheftræner i 2 1/2 måned, og selvom der er udelt respekt for danskerens personlige karakter og indædte fightervilje, er klubben i færd med at geare sig en fremtid med andre foretrukne spillere.
Der en vis ironi i, at endnu en tidligere Middlesbrough-spiller ud over Braithwaite, danskerens gamle holdkammerat Adama Traore, netop er blevet købt i Wolverhampton og hentet tilbage til Barcelona, hvor karrieren begyndte, og sammen med Ferran Torres-handlen og den hæsblæsende Aubameyang-handel på deadlinedag peger det i retning af en mindre fremtrædende rolle end i den omtumlede sæson med Koeman i 2020/21.
Ifølge Tipsbladets oplysninger lod FC Barcelona i januar forstå, at den ville være lydhør for tilbud på Braithwaite, ligesom klubben var med en større gruppe spillere i forsøget på at spare nok til, at man kunne hente nye spillere i klubben, der er tynget af en betydelig milliardgæld.
Og den situation opstår muligvis igen til sommer, alt efter hvordan de sidste fire måneder af sæsonen går.
FC Barcelona har gennem længere tid forsøgt at sælge, udleje eller forlænge aftalen med Ousmane Dembélé, en speget affære der går ud på at nedbringe Dembélés vægt på budgettet og dermed Barcelonas evne til at få registreret spillere hos La Liga.
Philippe Coutinho rykkede i januar på leje i Aston Villa, hvor FC Barcelona subsidierer en god portion af lønnen (læs mere her).
Også andre Barcelona-spillere, især i toppen af alders-hierarkiet, er til rådighed, hvis nogen vil leje eller købe til sommer, eller for den sags skyld i de kommende døgn i de par ligaer, hvor man måske har penge nok til at hente en enkelt Barca-spiller.
Hvis FC Barcelona også var med på at betale en pæn portion af Braithwaites hyre på en lejeaftale, som man har gjort med Philippe Coutinho, vil det til sommer åbne for de fleste hvis ikke alle Premier League-klubber, og for nogle af de større klubber på Europa-jagt i andre af kontinentets mest pengestærke ligaer.
Men findes det rigtige match for en 30-årig forward, som også helt tydeligt gerne vil vise igen efter skaden, at han ikke skal dømmes ude i FC Barcelona?
Efter adskillige måneders pause var det urealistisk, at der skulle ske noget i de sidste døgn i det europæiske transfervindue.
Men til sommer vil debatten med garanti blusse op igen, især hvis det bliver svært at kæmpe sig til spilletid for danskeren med ekstra konkurrenter helt fremme og på kanten.
Den 30-årige dansker vil dog med statsgaranti ikke opgive noget som helst, og det skal han da heller ikke skal gøre det i en af fodboldhistoriens største klubber, og efter han igen og igen har trodset forventningerne til, at han nogensinde kunne nå i nærheden af en klub som FC Barcelona.
At klubbens tidligere ledelse har handlet dybt uansvarligt og kørt økonomien i sænk forpligter hverken Dembélé, Braithwaite eller andre i truppen til at luske væk, selvom den nuværende ledelse og fansene forlanger det.
Men mon ikke vi kommer til at se samme problemer udfolde sig til sommer efter en januar måned, hvor den spanske spillerforening på et tidspunkt var på banen for at forsvare Ousmane Dembélé mod klubbens helt åbenlyse forsøg på at presse ham ud.
Det er et barsk spil om milliarder, Barcelonas fremtidige kurs men også om politik, hvor den nye præsident Joan Laporta ikke er bleg for at bruge transfermarkedet til at sende politiske signaler til de medlemmer, der har stemt på ham og ikke mindst mod forgængeren Josep Bartomeu, som var manden ved roret, dengang Martin Braithwaite blev købt af Leganés.
Fortsættelse følger med garanti, og det skal blive interessant at følge, hvordan holdet former sig efter transfervinduet, og hvilke greb klubbens ledelse i de kommende måneder har tænkt sig at bruge i tilvalg og fravalg af dem, der skal være med i fremtidens FC Barcelona.
LIVE
VM-LIVE: Svensk chok
EKSKLUSIVT
Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
FCK-skifte kollapsede – nu er han kontraktløs
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
EKSKLUSIVT
Afsløring: Bombe – FCM tæt på Rasmus ‘NK’
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
EKSKLUSIVT
Afsløring: Oprykkere forhandler om svensk profil
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
EKSKLUSIVT
Åben for skifte: ‘Kan virkelig godt lide Danmark’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
EKSKLUSIVT
Bech: ‘Derfor er porten sparket op’
EKSKLUSIVT
Afsløring: Lyngby henter Mads Emil Larsen
Supercomputer: Her er VM-finalen
NYHEDER
På vej til Danmark: ‘Jeg har ventet længe’
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
AVIS
Dansker skifter til tysk traditionsklub
NYHEDER
Stjerne opfordrer til mere dommerbrok ved VM
NYHEDER
Klar besked til Haaland: Jeg er ligeglad
Medier i chok: ‘Er han historiens dårligste?’
MEDIE
FC København-boss i fremskredne forhandlinger
STORT INTERVIEW
‘Det SKAL give stjernespillere til FCK’
EKSKLUSIVT
“Kalle” Johnsson hylder dansk kæmpetransfer
Brager sammen med FCK: Hvilken forskel gør det?
EKSKLUSIVT
Afsløring: Viborg afviser kæmpe Bundesliga-bud
OPTAKT
Panama – England
AVIS
AGF-transfer ventes på plads inden 13. juli
OPTAKT
Algeriet – Østrig
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
Av, av! Sverige får monstersvær vej til VM-finalen
NYHEDER
