Haaland og Mbappé skal kritiseres, men…

– I dag eksisterer Mbappé ikke.

Mange Real Madrid- og fodboldfans sagde nok det, der var værre, da Kylian Mbappé i sidste måned valgte at blive i Paris Saint-Germain i stedet for som ventet at tage til Real Madrid.

Den unge franskmand bad sidste sommer om at komme til Madrid et år før kontraktudløbet, og så stor var forventningen og forventningens glæde i Spanien, at La Ligas koleriske præsident, Javier Tebas, truede med at lægge sag an mod Paris Saint-Germain i UEFA.

Jeg aner ikke, hvor mange penge Kylian Mbappé får for at blive i Paris, og dermed for at tjene klubbens ejere, Qatar.

En milliard kroner om året, halvanden milliard, mere, mindre – det er i hvert fald mange penge og selvfølgelig lidt af en udstilling og en strakt langemand til de Financial Fair Play-regler, der bliver lavet om i de kommende år, og som PSG og klubbens formand, Nasser Al-Khelaïfi, skulle forestille at være garant for qua formandens rolle som præsident for klubsammenslutningen European Club Association.

Som spanske medier har gjort meget ud af, tabte PSG for omkring 1,7 milliarder kroner på seneste årsregnskab, og det er der jo rigtigt nok ikke meget finansielt fair play over, når PSG bare får tabene dækket af Qatar og i øvrigt undskylder sig med, at der jo var coronavirus.

Det var i det hele taget 10 hårde dage for fans af alle dem, dele af Manchester City, Paris Saint-Germain og Newcastles (Newcastle er ejet af Saudi-Arabien) fanbaser kalder ‘kartellet’, de gamle storklubber.

For inden Mbappé på opsigtsvækkende vis valgte PSG i stedet for Real Madrid, havde Erling Haaland og hans rådgivere valgt et skifte til Manchester City.

Den gør nas på fans og på alle de klubber, der trods alt ikke har noget nær en bundløs pengetank, som Manchester City og PSG har som ejet af nationalstaterne Abu Dhabi/De Forenede Arabiske Emirater og Qatar, og beskyldningerne om Haaland og Mbappé som lejesoldater med ussel mammon som eneste kriterium fyger da også gennem luften.

Haalands klubvalg er da også træls for dem, der går op i menneskerettigheder og synes, Abu Dhabis klub er et meget mærkeligt valg af den unge nordmand, der har kritiseret Qatar og VM 2022 som del af det norske landshold, men som altså nu skal lønnes af et endnu mere lukket regime, hvor kongefamilien og regeringen har blodige hænder på grund af den bestialske krig i Yemen og er endnu mere undertrykkende end Qatars styre.

Men altså, kære venner.

Hvem er det, der har lukket Qatar, Abu Dhabi og Saudi-Arabien ind i fodboldverdenen som ejere af topklubber, så de nu har stort set frit lejde til at skabe superklubber med næsten uendeligt store og konkurrenceforvridende budgetter?

Hvem er det, der ikke skulle have noget klinket, dengang det stadig var muligt at gøre modstand, fordi man måske en dag selv vil sælge topklubben til en naturressource-stat, og i hvert fald helt sikkert gerne vil have deres fede sponsorater, der fylder pengekasserne i en lang række af Europas andre topklubber?

Kylian Mbappé og Erling Haaland har et personligt ansvar for deres handling og valg, og de fortjener kritikken for at se igennem fingre med, hvad deres klubbers ejere foretager sig af forbrydelser mod menneskeheden og planetens fremtid.

Men Mbappé gik i 4. klasse, da Qatar med blandt andre Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy og UEFA-præsident Michel Platinis aktive hjælp bragede ind på fodboldscenen i 2010 og vandt VM-værtskabet, mens Erling Haaland lige var fyldt otte år, da Premier League og den britiske regering med brede smil bød Abu Dhabi velkommen som ejer af Manchester City i 2008.

Det har været et fantastisk år for de tre store naturressource-klubber PSG, Manchester City og Newcastle, og deres ejere i kongefamilierne i Qatar, Abu Dhabi og Saudi-Arabien.

Og det er vores regeringer, fodboldforbund og de øvrige klubber, der tier stille, tager mod pengene og bare håber, at ingen for alvor får øje på det.

Frustrationen er fuldt forståelig og bliver styrket af fornemmelsen af, at fodbold bliver stadig mere forudsigeligt på grund af milliarderne fra nationalstater og andre milliardærer, der gør det nærmest umuligt at vinde topligaer eller nå langt i Champions League, endsige videre fra gruppespillet, uden en sugar daddy.

Men det er mændene med beslutningskompetencen, vi skal gå efter, ikke to unge mænd, der burde have truffet bedre valg, men heller ikke har et bagland i fodboldverdenen, der har lært dem at tænke på noget som helst andet end chancen for at vinde trofæer og tjene så mange penge som muligt.

Husk Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet hver fredag.