Blog: Det rager City og PSG, at Champions League er et casino

– Selvfølgelig vil vi gerne vinde i Europa, for det er en vigtig og svær turnering at vinde.

– Men jeg tager ikke på casino og sætter alt, jeg har på mig, på bare syv kampe. Jeg vil være glad i 11 måneder, og at vinde Premier League gør mig glad. Hvorfor skal jeg vente til februar på syv kampe og sætte alt på sort?

Da Josep Guardiola for et år siden fremhævede Manchester Citys Premier League-titel foran Liverpools Champions League-triumf, faldt det mildest talt ikke i god jord hos Liverpool-fans og mange andre fans, der ikke just har stor kærlighed til Manchester City.

Men rent matematisk havde City-manageren helt ret, for tilfældighederne er langt større i en knockoutfase i Champions League end i en hel sæson i en liga, hvad end det er Premier League eller Superligaen.

Derfor tillader jeg mig også at kalde Champions League-slutrunden i Portugal i de kommende to uger et lotteri, hvor tilfældigheder uden for klubbers og spilleres kontrol betyder endnu mere end normalt.

Et rødt kort efter 11 minutter i en kvartfinale, et coronaudbrud i truppen, som Atlético Madrid har fået en lille forsmag på med to mand ude?

Med kun én kamp i kvart- og semifinalerne er det her matematisk en enestående chance for de mindre hold som Atalanta og RB Leipzig, mens de store hold og favoritter fra Manchester City, Bayern München og FC Barcelona altid vil foretrække 2 x 90 minutter for at minimere tilfældighederne og maksimere deres sportslige overlegenheds indvirkning på resultatet.

PSG og City er ligeglade
I Manchester City og Paris Saint-Germain vil man dog være fløjtende ligeglad med, at dette års Champions League er mere tilfældig end sædvanligt.

De to klubbers velyndere, Abu Dhabi og Qatar, har en Champions League-titel som det altoverskyggende mål efter mesterskaberne i England og Frankrig, og man vil blæse de andre klubber, deres fans og eksperters indvendinger mod det usædvanlige 2020 et stykke.

Med de forsvarende mestre, Liverpool, og Real Madrid ude i ottendedelsfinalerne og FC Barcelona i historisk dårlig forfatning (men stadig chancen for at vinde titlen på grund af rumvæsenet Lionel Messi) er Manchester City og Paris Saint-Germain i en god position.

Vinder Paris Saint-Germain trofæet, er alt tilgivet for de tidligere skuffelser og balladen omkring Neymar, og Manchester City vil efter omstødelsen af den toårige udelukkelse fra turneringen i den grad fejre titlen, uanset om man vinder på en billigere baggrund.

Qatar er ikke i Paris Saint-Germain for hyggens skyld, det samme er Abu Dhabi heller ikke i Manchester City.

Et Champions League-trofæ vil skinne på det vindende af de to konkurrerende Golf-lande, der i øvrigt ligger i dyb konflikt med hinanden ude i virkelighedens verden.

Da City og PSG er i hver deres del af turneringen, kan de mødes i finalen i Lissabon søndag 23. august – tal lige om en kamp med cirka alle de politiske og økonomiske overtoner, man kan forestille sig.

Paris Saint-Germain får dog ikke let spil onsdag mod Atalanta, der spiller en fremragende omgang angrebsspil og med garanti farer lige i flæsket på franskmændene med højt pres og hurtigt kombinationsspil.

City får fransk modstand i deres kvartfinale på lørdag i form af Olympique Lyon, Juventus' overmænd.

Det bliver hård kost for de spillere, der skal møde ind i landsholdslejr omkring det sidste døgn i august for slet ikke at tænke på efteråret og vinteren.

Men et Champions League-trofæ er et Champions League-trofæ for to af de mest upopulære klubber i fodboldverdenen, uanset hvad Josep Guardiola tidligere har sagt om en casino-tur, der i år er endnu mere tilfældig end normalt.