Jonas Lössl var i buret, Mads Bech Sørensen og Mads Roerslev spillede i forsvaret og Frank Onyeka var midtbanemakker, da Christian Eriksen i sidste uge gjorde comeback i en kamp med Brentfords reserver mod Southend.
I tirsdags var Eriksen så på banen i 80 minutter i endnu en kamp med B-holdet, denne gang mod Rangers FC, og i eftermiddag kan Eriksen så endegyldigt gøre comeback på topplan i en vigtig hjemmekamp mod Newcastle, der stadig ligger under Brentford i tabellen men er kommet blæsende, siden man i januar kunne begynde at bruge af Saudi-Arabiens umådeligt store ressourcer på transfermarkedet.
Der er gået 256 dage siden Christian Eriksens seneste betydende kamp, og at den skæbnesvangre aften i Parken ikke blev den sidste i Eriksens fodboldkarriere og liv er selvsagt en triumf i sig selv.
Det kommer til at gå verden rundt, hvis Christian Eriksen får så meget som 30 sekunder på banen senere i dag, og det er der al mulig god grund til.
Men selvom det givetvis smider lidt ekstra mønter i Brentfords kasse, at man får solgt nogle ekstra trøjer og bliver mere kendt i bredere kredse, er det hverken for feel-good-effekten eller som en vennetjeneste fra Thomas Frank, danskerne i Brentford eller klubejer Matthew Benham, at Eriksen nu skal spille Premier League-fodbold i det vestlige London.
Var det andre klubber i Premier League eller Europa, ville jeg være lidt mere i tvivl, men bare se, hvilken klub vi taler om: Det er det Brentford, der kom op fra en af verdens sværeste fodboldrækker at manøvre i, og det Brentford, der uden så megen tøven vinkede farvel til Henrik Dalsgaard, en vital spiller i oprykningssæsonen, med klar besked om, at han ikke havde tempoet til Premier League.
Brentford gør intet af sentimentale årsager, og selvom historien om Christian Eriksen i en Premier League-klub med et meget stærkt dansk islæt passer godt som fortælling, er Eriksen ansat for at hjælpe Brentford her og nu, og om muligt også efter denne sæson.
Jeg er automatisk mistænksom overfor hvad end en klub og spiller siger, når et samarbejde præsenteres, men det er ikke overdrivelse at sige, at Christian Eriksen som skabende midtbanespiller er den bedste spiller og i hvert fald mest erfarne fra absolut topplan, der nogensinde har været ansat i Brentford.
Det betyder ikke, at han dermed også kommer til at spille sådan for Brentford, endsige nogensinde igen, for 8½ måned er bare lang tid væk fra banen for en topspiller, der blev 30 år i begyndelsen i denne måned.
Men Brentford har fået fingre i en spiller, der potentielt er bedre, end nogen anden man havde inden for rækkevidde på klubbens nuværende stadie, hvor man nummer 20 ud af 20 hold i Premier League målt på spillerbudget.
Og, fristes man til at sige i denne uge, hvor Jack Wilshere er taget den modsatte vej som et kortfristet forsøg i Århus: Hvis det ikke fungerer, har Brentford ikke risikeret noget som helst af betydning økonomisk, da slet ikke set i den sammenhæng, hvor Premier League-overlevelse i bogstavelig forstand er et milliardbeløb værd.
Og der er brug for inspirationen.
Brentford har 12 point i de seneste 19 kampe, hvilket er det samme antal point, man fik på al oprykkergejsten i de første syv spillerunder.
Brentford har skabt chancer og tilløb til mere, men meget klassisk for et oprykkerhold kan den slags snyde, når man ikke har lige så dygtige individualister som de fleste andre hold i rækken, spillere der blæser på Expected Goals og retfærdighed og vinder kampene på egen hånd.
Hvis ellers Christian Eriksen får timingen, fysikken og den relative hurtighed (jeg kalder ikke Christian Eriksen hurtig i sprinterforstand, det har han aldrig været) tilbage, er han præcis en spiller, der kan afgøre kampe egenhændigt – og det er jo ikke bare ren spekulation, når man har set Eriksen i over et årti for Ajax og Tottenham og ikke mindst Danmarks landshold.
Historien om Christian Eriksens comeback er forrygende og vil røre mange, og midt i al den forståelige glæde er det også overordentlig interessant at se, hvordan Brentford og Christian Eriksen vil hjælpe hinanden i en situation, hvor Brentford ikke er mange uger fra en nervepirrende overlevelseskamp med betydelig risiko for en retur til Championship, hvis ikke man igen begynder at vinde fodboldkampe.
LIVE
VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
MEDIE
Transferbombe på vej
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
TRANSFER
FC København jagter Romane Amane
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
NYHEDER
Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden
NYHEDER
Dansk klub henter Jonathan Hutters
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
OPTAKT
Sydafrika – Canada
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
Supercomputer: Her er VM-finalen
EKSKLUSIVT
Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane
MEDIE
Topklub forsøger at overtale Skov Olsen
EKSKLUSIVT
