Denne leder er fra Tipsbladets trykte udgave fredag 6. maj 2022.
Interbank-katastrofen.
De mørkeste perioder efter Michael Laudrup.
Nær-nedrykningen i 2013.
Brøndby IF har prøvet det, der er værre end den nuværende periode.
Men at tabe syv Superliga-kampe på stribe er simpelthen uhørt for Brøndby i Superliga-æraen og selvfølgelig også før, hvor bedste række hed 1. division og adskillige gange blev vundet af Brøndby.
Røde kort, forkerte beslutninger og en manglende evne til at holde fast, når man endelig kom foran som mod Randers, der derefter blev reduceret til ti mand med Stephen Odeys unødige udvisning, er med til at forklare, at det er gået så skævt, men så alligevel.
Mesterholdet kom fra en stime i Superligaen, hvor man havde vundet ti kampe og spillet to uafgjort uden nederlag, og selvom holdets begrænsninger var til at se i pokalkampene mod FC Midtjylland i december, hvor man over to kampe var næstbedst både på tavlen og samlet set i spillet, var der ingen, selv ikke på det mest dedikerede FCK-fanafsnit, der ville have troet på den seneste stime.
Salgene af Mikael Uhre og Morten Frendrup har helt indlysende haft en betydning sammen med afgangene sidste sommer, der, for at låne et spansk udtryk, vel havde skabt noget ‘Uhredependencia’, en afhængighed af Uhres mål, som nu bider Brøndby bagi.
Men syv nederlag?
Det er alligevel voldsomt for et dansk mesterhold med klare ambitioner om Europa, som nu er i alvorlig fare for ikke at blive indfriet.
Mange steder havde Niels Frederiksens job været truet efter den stime.
Bare forestil jer det ske i en større europæisk liga for et lidt overraskende men stadig solidt, forsvarende mesterhold.
Men det er svært at klandre Brøndby-træneren, der har ledt med lys og lygte efter formation og spillere til især de offensive pladser i den klare erkendelse af, at det selv i de første par kampe, hvor man slog FC Nordsjælland og Silkeborg, ikke kørte specielt godt.
Det er svært at finde det klare argument for, at tingene havde set bedre ud, hvis de samme 11 havde spillet i samme formation hele foråret, og som min kollega Allan Olsen bemærkede det for nogle dage siden, er der jo ingen tegn på indre uro eller nævneværdig utilfredshed.
Men spørgsmålene opstår selvfølgelig.
Gjorde man klogt i ikke at finde en afløser for den ekstremt kompetente og respekterede assistenttræner Jesper Sørensen, da han overtog U/21-landsholdet ved årsskiftet?
Og hvor længe kan det her vare ved, uden cheftrænerens jobsikkerhed for alvor bliver et diskussionsemne med et år tilbage på kontrakten?
Bare husk, hvor meget det fyldte i hele første halvdel af den flotte mesterskabssæon, hvor Frederiksens kontrakt stod til at udløbe 30. juni 2021.
Set udefra vil det være et selvmål af rang at sige farvel til cheftræneren, før han igen i det mindste har haft en tilstrækkeligt stærk trup at arbejde med.
Der er naturligvis meget mere i den nuværende trup, men Brøndby slipper næppe fra transfermarkedet i sommer uden at hente mindst en markant spiller til hver af de tre kæder.
Det er bare drønsvært at finde den nye Mikael Uhre for nogle få millioner kroner eller folk som Andreas Maxsø, Morten Frendrup og Jesper Lindstrøm uden overgangssum.
De nuværende afløsere skal bestemt ikke klandres for arbejdsindsatsen, den fejler intet.
Men oppe på det niveau, hvor Brøndby vil og skal bevæge sig, er et stort hjerte og et muligt potentiale altså ikke nok, og derfor giver koblingen til et erfarent navn som Jens Stryger Larsen fin mening, ligesom en ny målmager altså ikke absolut behøver være teenager eller i begyndelsen af 20’erne.
Med dette bagtæppe er søndagens derbykamp hjemme mod FC København ekstra vigtig.
Det er langt fra ubetydeligt, om man kan snige sig op på fjerdepladsen og dermed en ny tur i Europa, eller en femteplads og så håbe, at FC Midtjylland klarer ærterne i pokalfinalen.
Men prøv at se for jer, at Brøndby taber klart søndag mod et topmotiveret FCK og derefter et par kampe til. Er Niels Frederiksen så stadig sikker?
Jeg aner det ikke, men det kan måske ikke undgås, at tanken om en ny træner med et clean cut og en frisk start i hvert fald opstår hos Brøndby-ledelsen.
Ingen sagde, det var taknemmeligt at toppe før tid, som Brøndby reelt gjorde med guldet i sidste sæson.
Nu har forventninger avlet forventninger, og det er egentligt også rimeligt med et vist pres efter syv nederlag i stribe.
Så mon ikke vi ser et topmotiveret og konkurrencedygtigt Brøndby-hold søndag eftermiddag? Det tror jeg faktisk mod et FCK-hold, der ikke er vildt skræmmende efter fem mål i seks slutspilskampe.
HUSK TIPSBLADET SAMMEN MED EKSTRA BLADET HVER FREDAG!

LIVE
VM-LIVE: Præsident slagter landstræner
NYHEDER
Stopper efter VM-nedtur
TOPNYHED
Brøndby gik målamok i Nørgaards første kamp
INTERVIEW
Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!
TRANSFER
Spændende melding
TOPNYHED
Ekspert: Mest attraktivt at vende hjem til FCM
MEDIE
Hård dom over Kvistgaarden
NYHEDER
Lössl: ‘Hold kæft, hvor var han god!’
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
TOPNYHED
Storroser 18-årig FCK-spiller
TOPNYHED
Træner i Danmark: Storklub har store danske planer
TOPNYHED
Her er 16.-delsfinalerne til VM
MEDIE
Meldt tæt på Brøndby – nærmer sig Bundesliga-klub
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
MEDIE
De jagter Pantelis Hadzidiakos – her er prisen
TOPNYHED
Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen
OPTAKT
Brasilien – Japan
Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
MEDIE
Transferbombe på vej
MEDIE
Lægetjek bestået – Ben Godfrey skifter klub
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
TOPNYHED
Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet
OPTAKT
Sydafrika – Canada
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
TOPNYHED
Sådan starter Brøndby i Nørgaards første kamp
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
MEDIE