De kan købe Chelsea: I familie med Superliga-klub?

Russiske og ukrainske styrker kæmper i nord, øst og syd i Ukraine, russiske banker og virksomheder kollapser, og på den internationale scene er Rusland under massivt økonomisk og politisk pres.

En af dem, der føler presset, er oligarken Roman Abramovitj, der stadig ikke er blevet ramt af individuelle sanktioner, men som sagtens kan blive ramt i de kommende dage og uger i både Storbritannien, EU og USA.

Onsdag aften satte Abramovitj så officielt Chelsea til salg, og straks har flere mulige købere enten meldt sig eller er blevet meldt op som potentielle købere.

Dem ser vi nærmere på lige straks, men først er det værd at bruge lidt tid på omstændighederne, der er alt andet end normale omkring en handel med af verdens største klubber, der selv i normale tider ville være en kompleks affære.

Enormt tidspres
Roman Abramovitj har benægtet det igen og igen.

Men forbindelserne til Putins styre og såmænd også til Jeltsin-regeringen i årene inden 2000 er så tydelige, at Abramovitj er i reel risiko for snart at blive ramt af de personlige sanktioner, der eksempelvis ramte Everton-velynderen Alisjer Usmanov i denne uge.

– I sidste uge sagde premierministeren, at Abramovitj stod foran sanktioner. Han rettede senere sig selv og sagde, at det gør han ikke. Altså, hvorfor i alverden er han ikke det, spurgte oppositionslederen Keir Starmer retorisk onsdag i det britiske parlament.

Der kan gå dage, uger, måneder.

Det kan også være, det aldrig sker, hvilket selvfølgelig vil være det ideelle for Roman Abramovitj.

Men der er en reel risiko for Abramovitj for, at han ligesom eksempelvis den russiske bank VTB, der i stilhed fik indtil 27. marts til sammen med bankens meget velhavende kunder at afvikle forretninger i Storbritannien, kun har en måneds henstand, og havde det ikke været for Chelseas status og de russiske forretningsfolks relativt beskyttede position sammenlignet med i EU, var Chelsea og Abramovitj ejendomme og aktiver måske allerede indefrosset, som flere andre oligarker og stats-tilknyttede selskaber allerede er.

Nu har forretningsmanden tilsyneladende en chance for at få solgt nogle af sine aktiver, og selvom det i onsdagens meddelelse om et salg blev betonet fra Abramovitj og Chelseas side, at man ikke havde travlt, har Abramovitj og Chelsea travlt.

Der er flere overvejelser for både sælger og køber.

Hvis Storbritannien beslutter sig for at indføre sanktioner mod Roman Abramovitj, kan man ikke automatisk gå ud fra, at en Chelsea-handel bliver undtaget, selvom det givetvis er et af målene med, at Abramovitj har meddelt, at overskuddet fra klubsalget skal gå til en endnu ikke oprettet fond, der skal hjælpe ofrene for krigen i Ukraine og den genopbygning, der følger.

Hverken Abramovitj eller en køber har lyst til at indgå en aftale og så se klubben indefrosset, så handlen ikke kan gennemføres, og det gør det en god idé at få handlen gennemført og betalt så hurtigt som muligt.

Og den store usikkerhed om tidspresset lægger sandsynligvis låg på den pris, Abramovitj kan få.

Han har i flere år haft investeringsbanker og konsulenter til at afsøge markedet for en handel, og når alle ved, at Abramovitj kan blive ramt af sanktioner når som helst, kommer han ikke til at få i nærheden af de 40-50 milliarder kroner, Manchester United kunne indbringe.

Mellem linjerne i britiske medier ser det ud til, at Abramovitj håber på omkring 25 milliarder kroner, hvoraf mange milliarder altså ifølge oligarken skal gå til krigens ofre.

For en mand, der er god for over 100 milliarder kroner, kan det være et tab, der er værd at tage, hvis det samtidig giver ham goodwill og dermed tid nok til at få så mange af sine aktiver solgt. Dette kan også være med til at forklare afskrivningen af de cirka 13,5 milliarder kroner, Abramovitj har lånt rentefrit til Chelsea, og som klubejeren ikke vil kræve betalt tilbage.

Selv en indflydelsesrig oligark som Roman Abramovitj har svært ved at stå imod et politisk pres, der har bragt Ruslands økonomi i knæ og forsyner Ukraine med våben fra NATO-lande, men hvis et Chelsea-salg også er med til at gøre forskellen på, om Abramovitj når at få en stor del af sin øvrige formue med i eksil, gør det ikke alverden for ham, om Chelsea bliver solgt for 23 eller 27 milliarder kroner.

De mulige købere
Så hvem kan købe Chelsea?

Der er sandsynligvis flere derude end de nedenstående, der kan tænke sig at købe, og som absolut minimum tager et kig på muligheden, ikke mindst amerikanske forretningsfolk og sportsholdsejere er oplagte muligheder.

Men her er fem foreløbige navne, der er dukket op i flere omgange.

Todd Boehy og Hansjörg Wyss
Wyss er en schweizisk, aktivistisk milliardær, mens Todd Boehly er medejer af baseballholdet Los Angeles Dodgers og en af de forretningsfolk, der tidligere har budt på Chelsea.

Wyss har tjent sine penge på at producere udstyr til medicinalindustrien og har givet milliarder til miljøbeskyttelse og velgørenhed.

Wyss sagde onsdag i schweiziske medier, at Abramovitj vil have solgt Chelsea i en fart, og schweizeren ligner et godt bud på en ny Chelsea-ejer sammen med Todd Boehly.

Jim Ratcliffe
Ratcliffe kaldes ofte for Storbritanniens rigeste mand, og mange vil genkende hans navn som ejer af cykelholdet Team Ineos, det tidligere Team Sky, som Ratcliffe købte i 2019.

Andre vil selvfølgelig også genkende ham som ejer af Nice, og Ratcliffe er også engageret i Formel1-holdet Mercedes AMG.

Og så blev han allerede for flere år siden sat i forbindelse med et køb af Chelsea. Hans bror Bob Ratcliffe sagde i 2019, at de havde besluttet sig for ikke at byde, fordi Stamford Bridge enten skulle ombygges, eller et helt nyt stadion skulle bygges, noget som Abramovitj også har bøvlet gevaldigt med.

Om Jim Ratcliffe som Manchester United-fan nu vil slå til, hvor prisen givetvis er lavere, eller om han bare er blevet hevet frem for at lokke andre købere ud af busken, er usikkert.

Silver Lake
Silver Lake er en investeringsfond med fokus på teknologi, medier og i de seneste år også sport. Man købte i 2019 10 procent af Manchester Citys moderselskab City Football Group for omkring tre milliarder kroner, og sidste år købte selskabet en andel i den australske A-League og ligaens kommercielle rettigheder.

Silver Lake ville købe sig ind med en mindre aktiepost for en håndfuld år siden, hvilket Abramovitj dengang ikke var interesseret i.

Stephen Ross
Miami Dolphins' ejer Stephen Ross har haft et par svære måneder med et søgsmål fra tidligere cheftræner Brian Flores, der beskylder Ross for at have tilbudt 100.000 dollar per Miami-nederlag for et par sæsoner siden, hvor mange nederlag var ensbetydende med et af de første valg i NFL's draft af de bedste unge spillere fra universiteterne.

Ross arrangerer gennem sit firma Relevant Sports International Champions Cup om sommeren for verdens største klubber, og for en måned siden vandt Relevant udbuddet om at sælge Champions Leagues medierettigheder i Nordamerika.

Han har tidligere haft hemmelige møder med Premier Leagues topklubber om at lave en lukket turnering, der i sin kerne mindede meget om den lukkede Super League, 12 af Europas største klubber forsøgte at lancere i april sidste år.

Mansour-familien
Daily Mail skrev torsdag, at egyptiske Loufty Mansour var interesseret i at købe Chelsea.
Det er forståeligt, hvis det navn ringer en klokke – han er en af drivkræfterne i Mansour-familiens investering i Right To Dream, herunder FC Nordsjælland, som den egyptiske familiefond købte i begyndelsen af 2021.

Loufty Mansour er meget glad for fodbold og har sæsonkort på Stamford Bridge, og familien, ikke Loufty Mansour personligt, har værdier for i omegnen af 250 milliarder kroner.

Det er penge nok til at købe Chelsea flere gange, og med FC Nordsjælland, Right To Dream-akademiet i Ghana, et nyt projekt i Egypten og muligvis også flere andre investeringer på vej kunne Chelsea være kronen på værket.

Det lader bare slet ikke til at passe med Mansour-familiens engagement i fodbold, der er meget centreret omkring talentudvikling, hvilket Chelsea trods mange dygtige unge spillere ikke kan siges at være med et af de største budgetter i verden.

At Daily Mail bringer Loufty Mansour (at de nævner ham og ikke hele familien er sigende) på banen, og at flere andre navngivne parter nævnes, kan hænge sammen med, at Chelsea-lejren og Abramovitj' formidlere af et salg gerne vil skabe et modpres til de mulige sanktioner, der helt tydeligt presser prisniveauet mange milliarder kroner ned.

Abramovitj’ exit
Raine Group, en investeringsbank der står for at håndtere salget fra Roman Abramovitj' side, har sat 15. marts som deadline for bud på Chelsea.

Meget tyder altså på, at Chelsea hurtigt bliver solgt, og britiske medier har også skrevet, at Abramovitj forsøger at få solgt sine ejendomme i Storbritannien så hurtigt som muligt.

Hvad sker der derefter?

Med de mulige købere, der har stukket næsen frem, virker det sandsynligt, at Chelsea, de dramatiske omstændigheder taget i betragtning, kan køre videre relativt smertefrit i forhold til det sportslige og økonomiske niveau.

Det giver ingen mening at købe en så attraktiv klub som Chelsea og så køre grønthøsteren hen over udgifterne, så man højst kan drømme om at kvalificere sig til Conference League, men det er selvfølgelig også værd at bide mærke i, at en ny ejer ikke nødvendigvis bare kan og vil låne klubben lang over 10 milliarder kroner rentefrit og så afskrive de lån kvit og frit, som Abramovitj tilsyneladende har tænkt sig.

Hvad der sker med Roman Abramovitj er straks mere usikkert.

De offentlige udtalelser, Chelsea har udsendt på vegne af klubejeren, går længere i deres indirekte kritik af Vladimir Putin, det russiske regime og angrebskrigen i Ukraine end stort set alle andre oligarker og fremtrædende russiske navne.

Det er værd at bide mærke i, at Abramovitj i foråret 2021 blev portugisisk statsborger, men det mest bemærkelsesværdige træk var det israelske statsborgerskab, Abramovitj fik i foråret 2018.

Chelsea-ejeren har investeret i Israel og givet store pengebeløb til projekter i Israel i hvert fald siden 2015, og det er i hvert fald ikke urimeligt at overveje, om Israel er en mulig destination for Roman Abramovitj, hvis han bliver ramt af sanktioner i Storbritannien og lysten til at tage til et økonomisk og politisk kriseramt Rusland, hvor Abramovitj har talt Vladimir Putin imod, ikke er stor.