Derfor kan det smadre både CL og Premier League

EU-domstolen? Det lyder knastørt.

Det er det også. I denne uge har de hørt sager om lastbiler, brud på EU-regler fra diverse medlemslande og en sag med et firma, der heder Tequila Revolución. Det sidste lyder, ved nærmere eftertanke, måske spændende nok, hvis der er vareprøver.

Ja, men ellers er det dødkedeligt og ligegyldigt.

Jah. Det sagde vi jo nok også, indtil EU smadrede det hidtidige transfersystem i fodbold med Bosman-dommen i 1996. Dengang troede mange, at transfers ville blive afskaffet og give den totale spillermagt. I stedet satte det ild til transfermarkedet, at man ikke længere kunne beholde spillere mod deres vilje efter kontraktudløb mod at betale en mindre procentdel af lønnen.

Kunne man det?!

Ja, det var blandt andet det, der skete for Jean-Marc Bosman.

Nå. Men hvorfor er det så interessant nu?

Det er det, fordi der 11. og 12. juli er berammet en sag, hvor Super League-organisationen og dens tre mest hårdføre deltagere, Real Madrid, Juventus og FC Barcelona, forsøger at få underkendt UEFA’s ret til at give dem bøder for Super League-udbrudsforsøget, og vigtigst af alt UEFA’s ret til overhovedet at lukke ned for Super League, eksempelvis ved at true klubberne og deres spillere med straf og udelukkelse.

Ok. Er det ikke bare nogle advokater, der skal tjene penge, og nogle bøder, klubberne ikke gider betale?

Nej, det er meget mere end det. UEFA’s magt og kompetence til at træffe beslutninger baserer sig på den europæiske sportsmodel, som ikke er et eller andet luftigt koncept, men et juridisk grundlag for, at UEFA både kan regulere og udbyde fodboldturneringer i Europa med en række undtagelser fra EU-lovgivning, ikke mindst på konkurrenceområdet.

De tre klubber og Super League forsøger at overbevise EU-domstolen om, at UEFA misbrugte organisationens magt sidste forår, hvor man på 48 timer fik presset og nakket Super League. Hvis det lykkes klubberne og Super League at få medhold, kan det forandre europæisk fodbold endnu mere end Bosman-dommen.

Hvordan det?

For det første kan det give Super League og de tre stædige klubber frit spil til at danne deres udbryderturnering igen.

Hvis de vil undgå at blive jaget ud af deres klubber af fans med fakler og høtyve, skal de nok gøre det i andet navn, med flere klubber og parter ombord og med en kommunikationsstrategi, der ikke er et intetsigende website og Florentino Pérez, der siger vanvittige ting og ligner Montgomery Burns i Spaniens højoktan-udgave af Fodbold Uden Filter.

Der skal en bedre kommunikationsstrategi til næste gang end at sende Florentino Pérez i byen i et spansk talkshow. Her en gadesælger i et andet Simpson-kostume.

Vil de virkelig det?

I april sidste år skrev de og ni andre klubber i England, Italien og Spanien da i hvert fald under på, at de var friske på at droppe Champions League og lave deres egen super-turnering med milliarder fra investeringsbanken JP Morgan, der skulle begynde allerede i august 2021.

Det er sket i rugby, cricket, basketball og senest golf, at udbryderturneringer er dukket op og har vendt sporten på hovedet, i alle tilfælde med en koncentration af de bedste spillere og hold, og som oftest større medie- og dermed præmiepenge.

Fodbold er verdens mest populære, indflydelsesrige og økonomisk stærkeste sport, så det er næsten utopi, at der ikke vil være nogen, der griber chancen efter en dom til fordel for Super League og udbryderklubberne, hvad end det så er det pågældende projekt eller i et andet regi.

Det lyder jo helt vildt.

Det er det også. De fleste eksperter hælder i retning af, at UEFA i sidste ende vinder sagen, men der er grund til svedige håndflader og dårlig nattesøvn. Det her kan potentielt have enorme konsekvenser for både ligaer og landshold, og en turnering som Superligaen.

Hvordan argumenterer parterne for deres sag?

Meget, så lad os se på hovedargumenterne.

UEFA mener, at man er undtaget fra en række bestemmelser i EU-lovgivningen om fri konkurrence, og at den ret blandt andet strækker sig til retten til at udelukke klubber fra UEFA-turneringer, som var det, man truede Super League-klubberne med sidste år. Hvis EU-domstolen nikker ja til det, er det nok game over for rebellerne.

Rebellerne siger til gengæld, at UEFA forbryder sig mod bestemmer i EU’s konkurrencelovgivning, som man uanset sportens juridiske særstatus ikke kan og må sætte sig ud over.

Man argumenterer også for, at UEFA driver et ulovligt monopol, fordi man både udbyder kommercielle turneringer (som Champions League) og er lovgivende og dømmende instans i europæisk fodbold, hvilket man ifølge udbryderklubberne bruger til at dræbe fair konkurrence, som fra Super League, allerede i fødslen.

Hvis udbryderklubberne får rettens ord for, at UEFA misbruger sin rolle og har et ulovligt monopol, er der for alvor åbnet for en revolution. Det vil i øvrigt også påvirke en lang række andre sportsgrene, ja vel egentlig de fleste, hvor man ligesom i UEFA både laver reglerne, fælder domme og organiserer turneringer og mesterskaber med omsætning i milliardklassen.

Ja ok, det er jo faktisk en revolution.

Ja det er. Og det er ikke sikkert, at danske klubber er tænkt ind i planerne. Danmark er i det store billede jo ikke et ret vigtigt marked med mindre end seks millioner indbyggere, hvis klubber og stærke økonomiske kræfter går sammen om at lave noget, der ligner Super League.

Hvem vinder sagen?

Det vil være overraskende, hvis EU-domstolen er klar til at kyle den europæiske model ud af vinduet – mange regeringer, herunder den danske, har klart bakket op om UEFA i denne sag. Men det troede vi jo heller ikke, dengang Bosman-dommen blev afsagt, så vi må se.