TRONDHEIM (Tipsbladet): Jeg ved ikke, hvad der er det mest bekymrende.
Er det, at UEFA stædigt holder fast i, at Alexander Dyukov sagtens kan fortsætte som medlem af UEFA’s øverste råd, eksekutivkomiteen?
Eller at man torsdag fastholdt en plads til oligarken Oleg Deripaskas ekskone Polina Jumasjeva i, og hold nu fast, UEFA’s komité for good governance, der altså arbejder med bedre ledelse, åbenhed og sunde processer i fodbold?
Mit svar er ingen af delene, for Ruslands styres indflydelse på fodbold i Europa stikker dybere.
Men det er bizart at se den helt åbenlyse omfavnelse af Putins styres topfolk, når man nu, helt rimeligt, har udelukket russiske hold fra at spille i UEFA-turneringer.
I husker nok, da den private hær Wagner under ledelse af Jevgenij Prigosjin sidste sommer truede med at indtage Moskva og vælte Putins regime.
Det var selvfølgelig tomme trusler, og Prigosjin faldt nogle uger senere ned med sit privatfly, hvor nogen tilsyneladende ved et uheld havde glemt en bombe.
Men Putin og hans løjtnanter var tilsyneladende så urolige over Prigosjins magt, at de havde fået, måske tilladt, andre stærke aktører i Rusland at bygge deres egne private hære.
En af dem var energi-giganten Gazprom og deres topchef Alexander Dyukov, der altså nu både har hænderne fulde med at få smuglet russisk olie ind i Europa og deres egen private hær.
Dyukov sad side om side i salen til UEFA’s kongres med kollegerne i Europa, herunder fra Ukraine, som Dyukovs chef Vladimir Putin for to år siden invaderede.
At man fortsat har et medlem i governance-komitéen virker mest af alt som drilleri, når nu Polina Jumasjevas eksmand Oleg er underlagt sanktioner efter Ruslands invasion.
Der er flere andre medlemmer fra Rusland og Putins allierede i krigen mod Ukraine, Aleksandr Lukasjenkos Belarus, men det er hverken krigsherrer eller mærkværdige udnævnelser, der virker som åbenlyse provokationer, der er det mest bekymrende her.
Aleksandar Ceferin (til højre) med Vladimir Putin (til venstre) til en møde i 2019
Nej, mere bekymrende lader det til, at et nyt forsøg på at gøde jorden for russiske holds retur til UEFA-turneringer lader til at være undervejs i europæisk fodbold, selvom man stædigt fastholder, det ikke kommer på tale før en krigsafslutning.
I husker måske sidste efterårs skamfulde forsøg på at fodre os russisk propaganda om, at det er brud på FN-konventioner om børns rettigheder ikke at få lov til at spille i UEFA-turneringer med U/17-landsholdet.
Jeg har på Play The Games konference i Trondheim de seneste dage hørt ukrainske atleter og politikere fortælle om deres dræbte kolleger, voksne og teenagere, og sportsanlæg i Ukraine smadret af russiske missilangreb og droner, eller skudt ned af den russiske invasionshær.
Det får ikke søforklaringen om russiske teenage-talenter fra storklubber som Zenit, CSKA og Krasnodar, hvor de får gode karrierer på millionkontrakter, som ofre for UEFA’s udelukkelse af russerne fra UEFA-turneringer, til at blive mindre pinlig.
Hvorfor bringer jeg det på banen?
Fordi jeg ikke har hørt hverken DBU-formand Jesper Møller eller Aleksandar Ceferin fortælle os, at princip-beslutningen om at lukke Rusland ind igen er taget af bordet.
Det var, på typisk UEFA-manér, kun den tekniske implementering, der ikke lige kunne lade sig gøre i oktober, hvor skandalen kostede UEFA-vicepræsident Karl-Erik Nilsson en post i toppen af svensk idrætsliv.
Ruslands landshold spillede i 2023 seks landskampe mod Iran, Irak, Qatar, Cameroun, Kenya og Cuba. Til marts møder man Danmarks EM-modstander Serbien i Moskva.
Det meget omtalte U/17-landshold spillede otte kampe i 2023 og er i ilden igen fra slutningen af næste uge med tre kampe mod Kasakhstan, Tajikistan og Belarus.
I dag brager det løs i UEFA-land efter kongressen i Paris, hvor præsident Aleksandar Ceferin overraskende fortalte, at han ikke vil bruge den mulighed for at blive fire år ekstra, som en regelændring ellers åbnede for, og hvor Danmark og Sverige vækker opmærksomhed for at søge EM 2029 for kvinder uden Norge.
Men UEFA gør altså ikke meget for at afkræfte, at man ligesom IOC står på spring for at lukke Rusland ind i varmen, så snart man kan slippe afsted med det.
