DBU-chefs kollega mistænkt for at skabe privat hær

Hvor går grænsen mellem sport og politik?

Det spørgsmål runger og skaber stort debat i international fodbold i disse år, hvor Qatars ekstremt indflydelsesrige præsident for Paris Saint-Germain, Nasser Al-Khelaïfi, også står i spidsen for Europas klubsammenslutning ECA og dermed har sæde i UEFA's eksekutivkomité.

Men Nasser Al-Khelaïfi og Qatar er ikke de eneste, der har svært ved at adskille fodboldpolitik og nationale interesser.

Mens Al-Khelaïfis rolle har fået en del bevågenhed, herunder i Tipsbladet, er det fløjet under radaren, at Ruslands Alexander Dyukov trods Ruslands angrebskrig i Ukraine og omfattende beskyldninger om krigsforbrydelser fortsat sidder i UEFA's eksekutivkomité.

Her var Dyukov tirsdag med i afstemningen om, hvem der skulle være EM-vært i 2025, hvilket endte med at blive Schweiz i stedet for et fællesnordisk bud.

Men Dyukov er en travl mand.

For to måneder siden berettede en lang række medier verden rundt, hvordan Ruslands premierminister Mikhail Mishustin på vegne af den russiske regering og statsoverhovedet Vladimir Putin havde givet firmaet Gazprom NEFT skriftlig ordre om at finde midler til at skabe en ny, privat hær.

Dele af den russiske regering med forsvarsministeriet i front har i månedsvis ligget i politisk krig med grundlæggeren af den kendte, private hær Wagner Group.

Vladimir Putin har brugt Wagner Group i kirgene mod Ukraine og Syrien samt i væbnede konflikter i blandt andet Mali, Den Centralafrikanske Republik, Libyen og Sudan, ligesom den også har opereret i Kreml-venlige Venezuela. 

Wagner blev grundlagt af Jevgenij Prigosjin, også kendt som Putins kok, i forbindelse med Ruslands invasion af Donbass og Krim tilbage i 2014, og i flere opsigtsvækkende interview har Prigosjin i kraftige vendinger angrebet forsvarsministeriet for bevidst at forhale forsyningen af Wagner Groups enheder i den aktuelle krig i Ukraine.

Som del af denne magtkamp har den russiske regering udforsket muligheden for at skabe andre private hære, man kan sende i felten i Ukraine, og her kommer Gazprom NEFT altså ind i billedet i dokumenter, den ukrainske efterretningstjeneste fik fingre i og lækkede til medier verden rundt.

Gazprom NEFT er ledet af Alexander Dyukov, som altså både skal håndtere ordrer fra regeringen om at skabe en ny hær til kampene i Ukraine, samtidig med at Dyukov sidder i UEFA's eksekutivkomité og træffer beslutninger om europæisk fodbolds fremtid.

Den olympiske bevægelse IOC gør sig i disse måneder store anstrengelser for at få den nære politiske allierede Rusland tilbage som deltager ved OL 2024 i Paris. Det russiske fodboldforbund har truet med at slutte sig til det asiatiske fodboldforbund, hvis landsholdet og de russiske storklubber ikke hurtigt bliver lukket ind i UEFA-turneringer igen.

Og det undrer en kender og ekspert ud i international sportspolitik, at ingen i fodboldverdenen overhovedet løfter et øjenbryn, i hvert fald ikke i offentligheden eller til citat, over, at Alexander Dyukov får lov at fortsætte i UEFA, eller at Hvideruslands landshold og klubhold får lov at fortsætte uhindret i UEFA-turneringer, selvom EU opfordrer til en udelukkelse på grund af Hvideruslands aktive deltagelse i Ukraine-krigen på russisk side.

– Der foregår i øjeblikket en heftig debat i international idræt i forhold til om russiske og belarusiske atleter skal have lov at deltage i internationale konkurrencer.

– Men vi glemmer at alt i mens Putin med den ene hånd har ført en blodig krig i Ukraine, så er det samtidig lykkedes ham med den anden hånd, at sikre at mange russiske idrætsledere har beholdt deres poster i forskellige internationale idrætsforbund, hvoraf nogle af dem jo har meget tættere bånd til regimet end enkelte atleter. En af dem er for eksempel russeren Alexander Dyukov, der ikke bare er præsident i det meget betydningsfulde russiske fodboldforbund, men også en del af UEFAs magtfulde eksekutivkomité. Men han også er CEO i det statsejede russiske olieselskab Gazprom Neft, siger Stanis Elsborg, der er senioranalytiker ved Play the Game og ekspert i international sportspolitik.

– I februar i år advarede det Ukrainske forsvarsministerium om, at den russiske premierminister Mikhail Mishustin havde underskrevet et papir, der nu muliggjorde oprettelsen af såkaldte private militærvirksomheder, og her er der altså forlydende om at Gazprom Neft har dannet sin egen nye militærenhed.

– Gazprom Neft er i øvrigt ejet af selveste Gazprom som UEFA var hurtige til at afslutte sit partnerskab med kort tid efter krigens udbrud sidste år. Gazprom var blandt andet storsponsor for UEFA Champions League, UEFA’s landsholdskonkurrencer og herre-EM i 2024, siger Stanis Elsborg, der også finder Hvideruslands fortsatte deltagelse i EM-deltagelsen mærkværdig og ikke forstår, hvordan UEFA på den måde kan skelne mellem Rusland og Hviderusland.

– UEFA skal have ros for at have frataget Belarus det ungdoms-EM for kvinder, som de tildelte dem i 2021 – i øvrigt i en af de mest tumultariske perioder, hvor belarusiske sikkerhedsstyrker fængslede flere tusinde fredelige demonstranter, og som blev udsat for alvorlige overgreb. Men selvsamme Belarus, der nu ikke kan afholde en sportsbegivenhed i 2025 får dog fortsat lov til at deltage i kvalifikationen til herre-EM i fodbold i 2024. Et land, hvis præsident, støtter Putin entydigt i krigen mod Ukraine.

Alexander Dyukov optræder ud over i historier om skabelsen af en privat hær og hans virke i Gazprom NEFT også på listen over russiske statsborgere, der er sanktioneret i Storbritannien samt Australien og New Zealand på grund af hans tætte forbindelser til det russiske styre og Vladimir Putin.