Det er hykleri af værste skuffe at gå efter Hazard

Florentino Pérez forsøgte for tre uger siden at smadre fodboldverdenen, som vi kender den.

Han førte an i Super League-projektet, der skulle løsrive verdens bedste fodboldklubber fra det økosystem, der i hvert fald på papiret stadig er med til at understøtte, at vi kan spille seriefodbold og Old Boys på gode fodboldbaner, og at vores børn kan gøre det samme.

Roman Abramovitj åbnede hele ballet med udenlandske klubejerskaber og dermed fundamentet for forsøget på at lave en Super League, da han i 2003 købte Chelsea og siden har brugt klubben som del af et politisk spil, hvor han den dag i dag er så nær en allieret med Vladimir Putins styre, at systemkritikere har opfordret vestlige lande til at indføre sanktioner mod Abramovitj personligt.

Kupmagerne i Super League har været i stormvejr de seneste uger, men det ser ikke ud til, at Pérez, Abramovitj, Citys og PSG’s ejere i Abu Dhabi og Qatar, og de andre otte klubber kommer til at bøde for deres handlinger.

Men Eden Hazard? Uha uha!

Lad os få smidt ham i gabestokken i en fart og pege fingre af ham, så alle kan se, hvor ond og usportslig han er, og hvor meget han skader sin klub.

Efter slutfløjt i Champions League-semifinalen grinede og krammede Eden Hazard med sine tidligere holdkammerater i Chelsea, og den greb både spanske men også britiske medier med kyshånd.

TV-showet El Chiringuito lagde for et par uger siden ukritisk scene til Florentino Pérez, der til de britiske Super League-klubbers forfærdelse fyrede de vildeste ting af om den ny turnering og dens hensigter, hvilket var med til at fremskynde Super Leagues forlis.

Onsdag aften var der så igen ukritisk Real Madrid-tv på programmet, da man viste billederne af Hazards store brøde efter kampen og diskuterede, præcist hvor stort et svigt det var, og i dag torsdag får den fuld slæde i medierne.

Eden Hazard havde været bedre tjent ved at kramme holdkammeraterne nede i spillertunnellen eller omklædningsrummet.

Selvfølgelig ser det dumt ud, når man lige har tabt, og han skal lade være med at blive filmet i minutterne efter slutfløjtet, især med tanke på, hvor han er henne.

Men for mig udstiller sagen, hvorfor Pérez og hans medsammensvorne meget vel kan ende med at få en version af deres Super League alligevel, bare i et andet navn og andet regi.

For det er fuldstændig vanvittigt, at himlen kan falde ned om ørerne på Eden Hazard for at sige hej til sine gamle holdkammerater.

Helt ærligt, hvad er det, I mener at kunne se?

Tror I, at Hazard tog afslappet på kampen for at hjælpe sine Chelsea-venner og for at snyde Real Madrid?

Er man kun en rigtig fodboldspiller og alfahan, hvis man giver sig til at slås og råbe og skrige og skabe sig efter et i øvrigt fuldt fortjent nederlag?

Jeg forstår udmærket, at man som fan er frustreret over tingenes tilstand i fodbold i dag, og at det var en slap præstation af Real Madrid i aftes. Der venter en udrensning på det hold, herunder af Eden Hazard, som er fuldt ud sportsligt berettiget, for der er ikke længere bevægelse og fart nok i det hold til at vinde La Liga i en normal sæson og i særdeleshed ikke Champions League.

Men der er ingen grund til at hoppe på den åbenlyse propaganda fra Florentino Pérez-loyale medier og redaktører i Spanien, der takker de højere magter (og belgieren selv) for Hazard-sagen, så de slipper for de væmmelige spørgsmål, der er langt vigtigere og gør langt mere ondt.

Navnlig hvordan Florentino Pérez kan blive siddende efter så stor en skandale, som Super League var.

Hvordan vedtægter i Real Madrid er blevet ændret, så Pérez reelt ikke kan væltes i det, der skulle forestille at være åbne og frie præsidentvalg.

Hvordan Pérez har brugt Real Madrids indflydelse og navn i både Spanien og globalt til at lave milliardaftaler på vegne af entreprenørfirmaet Grupo ACS.

Mønsteret er jo tydeligt. Igen og igen spillere, der ikke præsterer, smidt under bussen for at beskytte de øverste chefer.

Hver gang, jeg hører en klubpræsident eller direktør græde i medierne om, at det er så svært at håndtere al den medieopmærksomhed og alle de historier, griner jeg min bagdel i laser.

For ingen placerer så mange historier som klubberne selv, især ikke, når det er opportunt for en direktør, præsident eller klubejer.

Hvis man synes, Eden Hazard kostede for meget og får for meget i løn, og bare ikke kan tillade sig at have været skadet 10 gange siden skiftet til Real Madrid, så er det Florentino Pérez og hele det system, han står for, man skal gå efter, selvom det er nemmere at råbe af tv’et og Hazard.

Det er så billigt at give en enkelt spiller skylden for et nederlag, som i øvrigt ikke er hans skyld men har langt mere at gøre med en klubledelse, der har haft meget travlt med store projekter uden for banen men ikke har brugt ret megen energi på at udtænke en plan for den dag, hvor de mangedobbelte Champions League-vindere er blevet for gamle og langsomme.

Og ingen vinder mere ved, at alle raser over Eden Hazard, Paul Pogba og hvad de andre dyrt indkøbte syndebukke hedder, end de få milliardærer, investeringsfonde og autoritære stater, der bruger fodboldspillet til at tjene deres egne personlige og politiske formål og i øvrigt selv har skruet priserne på transfermarkedet op, så ingen opkomlinge kan få fingre i de bedste spillere.

Sure that post-match Hazard image won’t be a big deal in Madr … ah pic.twitter.com/e5pJih2RiX

— James Dart (@James_Dart) May 6, 2021