Det er jo løgn, DBU!

Kender I det, når man lige skal læse en tekst en ekstra gang for at være sikker på, man læste rigtigt?

Her i morges skulle der mere end to gange til, da jeg læste Politikens artikel om Helle Thorning-Schmidts anbefaling af, at DBU skal stemme ja til Saudi-Arabien som VM-vært.

Nu er det ikke alle i fodboldverdenen, der ligefrem synes, jeg er blændende begavet, men Helle Thorning-Schmidts udtalelser og den skrigende åbenlyse koordinering med formand Jesper Møller og hans folks ønsker hører alligevel til i den vildere kategori af det, jeg har set fra DBU's side.

Der skal gives et alibi for, at Møller og DBU stemmer ja til Saudi-Arabien som VM-vært i 2034 på den afstemning 11. december, og det bliver kørt ind med ubehjælpsomme argumenter, der bør få både regeringen og oppositionen til at spærre øjnene op, hvilket Socialdemokratiets idrætsordfører Mogens Jensen i øvrigt også gør på fin vis i Politiken.

Lad os lige ridse op: Saudi-Arabien har myrdet løs i hemmelige krige i regionen og blandet sig i en række andre konflikter, hvilket har fået FN til at tale om krigsforbrydelser.

Man ligger konsekvent i verdenstoppen for udførte henrettelser år efter år, herunder af lokale beduiner, der ikke har villet flytte sig fra de steder, de har boet i hundredvis af år, men hvor Saudi-Arabiens regime nu vil bygge futuristiske sportsfaciliteter til blandt andet VM 2034.

Nogle vil helt sikkert kunne huske, hvordan efterretningsfolk fra Saudi-Arabien med statsoverhovedet Mohammed Bin Salmans vidende myrdede og parterede den saudiske journalist og systemkritiker Jamal Khashoggi på Saudi-Arabiens konsulat i Istanbul.

Nu skal vi alle sammen ske-fodres med løgne om Saudi-Arabiens modernisering og udvikling til det bedre, og fodbold som den helt store katalysator for alt det gode, der skal ske i landet. I ved, de samme løgne, som FIFA og fodboldspillet blev spændt for i Qatar til VM 2022, nu bare i en 50 gange større skala med et decideret morderisk diktatur for bordenden i stedet for den relativt fredelige kongefamilie i Qatar.

Listen af stråmånd fra Helle Thorning-Schmidt er heftig.

Vi skal forstå, Saudi-Arabien alligevel bliver valgt, at der er sket store forbedringer, at danske virksomheder jo også gerne vil sælge deres varer og indgå samarbejder i Saudi-Arabien, og at det i øvrigt også er vores energipolitiske og militære allierede.

Argumenterne om, at det vil 'være mærkeligt' ikke at stemme for, når der kun er én kandidat, er helt godnat, hvis man tager sig selv og egne værdier alvorligt, men det gør DBU tydeligvis ikke.

Den saudiske menneskerets-forkæmper Lina Alhathloul sagde det meget godt, da hun i et interview med Tipsbladet i september også måtte genlæse argumenterne fra Jesper Møller og direktør Erik Brøgger Rasmussen et par gange, før det stod klart, at DBU-formanden virkelig havde sagt, han ikke havde nogen bekymringer ved Saudi-Arabien som VM-vært.

– Det er frustrerende, når vestlige stemmer hævder, at de blot ved at være til stede ved disse events bidrager til fremskridt. Det perspektiv er ærlig talt nedladende. Vores lederskab byder internationalt engagement velkomment, fordi det fodrer det image, de gerne vil projicere, sagde Lina Alhathloul i interviewet, som du kan læse her.

Hun må som kvinde og menneskerets-forkæmper leve i eksil, ligesom tusinder andre saudiske statsborgere må, fordi de ikke er enige i kursen i Mohammed Bin Salmans saudiarabiske diktatur.

Læs interview med DBU-direktør Erik Brøgger Rasmussen om DBU's position på Saudi-Arabiens VM

For det er nemlig nedladende og ærlig talt grotesk, at Helle Thorning-Schmidt, Jesper Møller og DBU vælger at lytte til Saudi-Arabiens velbetalte, vestlige PR-folk og dygtige embedsmænd i stedet for demokratisk sindede stemmer, der lever i eksil i frygt for deres og deres familiers liv og frihed.

Det leder mig hen til et retorisk spørgsmål, nemlig om DBU er kommet i lommen på Saudi-Arabien.

Ikke på en monetær, knitrende-dollar-sedler-i-en-konvolut-måde, men i en selvkonstrueret politisk blindgyde. Og måske fordi, man gerne vil arrangere store turneringer på dansk jord?

Jeg studsede i hvert fald i sidste uge, da Danmarks U/16-hold dukkede op som modstander til Saudi-Arabiens U/16-hold på Saudi-Arabiens talentudviklings-akademi i Spanien.

Nu kan jeg så konstatere, at DBU ud over EM for kvinder også gerne vil være vært for Final Four-stævnet i Nations League til næste sommer.

Hvis der er noget, man ikke bryder sig om i international sportspolitik ude i verden men også i størstedelen af Europa, er det nogen, der lægger sig ud med dagsordenen – og lige nu er dagsordenen at sige 'ja tak!' og bukke høfligt til alle de milliarder, Saudi-Arabien pumper og de kommende år kommer til at pumpe ind i fodbold, og allermest i Europa.

SIkkert er det i hvert fald, at det magtpolitisk er smart at gentage Saudi-Arabiens PR for VM 2034, også selv om man udmærket ved, det er løgn.

Men for dansk fodbold og Danmark, som DBU skal varetage, er det pinligt og en skandale.

Sport og fodbold handler netop om meget mere end at sælge fødevarer og logistik-løsninger og at tilfredssstille nogle aktionærer og militære allierede.

DBU viser sig her endnu en gang ikke værdig til ansvaret, og der må sidde nogle ordførere og fodboldinteresserede politikere på Christiansborg og overveje, om man kan leve med et forbund og en forbund, der har udviklet en bekymrende tolerance for, hvad diktatorer gerne vil opnå med fodboldspillet.

Selvfølgelig kan DBU og Danmark ikke stemme for Saudi-Arabien som VM-vært ved afstemningen 11. december, og hvis det så koster chancen for, at politikere kan sole sig i et par ugers fodboldkampe på dansk jord, må det være sådan.