Drop de sammenligninger af Højlund og Haaland

Er det fordi, at Haaland og Højlund lyder ens, når man som nation ikke ligefrem er kendt for at være god til andre sprog?

Er det deres lyse hår?

At de begge har spillet i Østrig?

Er det fordi, de skal spille i Manchester mod hinanden og er fra Norge og Danmark, alle måske ikke har helt styr på faktisk er to forskellige lande og har været det i over 200 år?

Det er en lille ting i det store billede, men det er altså ved at være trættende med de dovne sammenligninger af Rasmus Højlund og superstjernen Erling Haaland.

Ja, de er skandinaver, og Højlund kommer nok til at spille sammen position som Haaland, men der hører sammenligningerne stort set op.

Nogle vil indvende, at Haaland på papiret, når vi lige trækker 400 millioner kroners penge til faren og agentfirmaet fra, faktisk er billigere end danskeren og dermed allerede der et eksempel på Citys gode forretningssans.

Det er noget forvrøvlet sludder, der ikke tager højde for den frikøbsklausul, Mino Raiola har proppet ind i alle Haalands aftaler før City, og at det langt fra var en fri konkurrence om en billig angriber men derimod en møgdyr aftale skræddersyet til statsejede City.

Men det giver ingen mening at sammenligne de to fodboldspillere.

Haaland har siden teenageårene været en af verdens højst vurderede talenter. Det er ingen underdog-historie, det er historien om et fuldstændig fænomenalt fodbold-geni, der er godt på vej mod at blive verdens bedste, fordi han på flotteste vis på og uden for banen indfrier sit historisk store talent.

Men Haaland er billigere?

Nej, på et frit marked havde nordmanden nok kostet det samme, som da Qatar købte Neymar til PSG i 2018 for over halvanden milliard kroner.

Rasmus Højlund har klaret sig enestående, siden han blev vist døren i FC København, og han udmærkede forudsætninger for at udfylde den vildt svære opgave, det er at hjælpe Manchester United tilbage i en reel mesterskabskamp og i betragtning til Champions League-trofæet.

De har energien og fremdriften til fælles, og de er lynende hurtige – Haaland kunne spille i NFL med den fysik.

Men det er simpelthen ikke seriøst at sammenligne Haalands 27 mål i 25 europæiske kampe og 135 mål i 166 kampe før skiftet til Manchester City med de 18 måneder, Højlund har haft væk fra FC København.

Det er ikke at tage hverken ham eller eminent dygtige Haaland alvorligt med de sammenligninger, der allerede er en kliché af de helt store.

Højlund er ikke en fiasko, hvis han ikke lige straks matcher Haaland på banen, og det er ærlig talt også mangel på respekt for nordmanden, at den første og bedste lyshårede forward med et prisskilt omkring hans skal trække de sammenligninger.

Erling Haaland kunne sagtens gøre rent bord med de individuelle kåringer i Europa i denne sæson (lur mig, om ikke FIFA's på en eller anden måde havner i hænderne på Lionel Messi eller Cristiano Ronaldo), mens Rasmus Højlund bare skal vænne sig til tempoet og forventningerne på en hundrede gange større scene, end Atalanta var.

Det er det, de to skal vurderes fra, ikke hårfarven eller hvor ens deres efternavne lyder for ikke-skandinaver.