FCK skriger efter nyt blod på transfermarkedet

Man kunne ikke have bedt om et bedre billede på FC Københavns Superliga-forår, end da Kevin Diks kort før tid helt upresset smed bolden i fødderne på Mohammed Fuseini.

Hvis ikke Fuseini var blevet så overrasket (og bolden havde været så hård), kunne han meget vel have udlignet til 2-2 helt fri i FCK's felt, og det var langt fra den eneste gang.

Cheftræner Jacob Neestrup var tydeligt frustreret i pause-interviewet på Viaplay over forsvarsspillet og den defensive koncentration, og det var han i sin gode ret til.

Fejlafleveringer, glippede markeringer, mystiske beslutninger – havde Randers-spillerne haft den skarphed med i Parken, de selv havde talt om før opgøret, kunne det være endt i en katastrofe for FC København mod et Randers-hold, der spillede chancen, så længe man havde kræfterne.

Så FC København undgik katastrofen og vil nu være storfavorit til at tæve sig vej gennem tre runder i Conference League-kvalifikationen som seedet, hvorefter man i det nye ligaspil kommer til at gå benhårdt efter at nå langt ind i forårets knockoutfase.

Peter Christiansens mulige skifte til VfL Wolfsburg har med god grund fyldt meget op til kampen og kommer til det, indtil der er afklaring.

Men når man ser på de defensive fejl mod Randers, er det måske det mest presserende spørgsmål overhovedet for københavnerne at få løst.

For fejlene var af samme type som dem, vi har set mange gange i foråret, og som kostede de point og nederlag, der sendte FCK ud i kampen fredag aften i stedet for op på den førsteplads, de fleste havde forventet.

Er det koncentration? Manglende engagement?

Det nægter jeg at tro på – det er nærmere en FCK-defensiv, der bliver bedt om at gøre mere og klare mere på egen hånd end tidligere udgaver af FC København, og som vel bare ikke er bedre, når det sker igen og igen og igen, især ikke som samlet enhed.

Det nytter ikke noget at præstere enormt flot i Champions League og så fremstå som et defensivt ganske ordinær i Superligaen, hvor man i 2024 kun holdt nullet tre gange mod et formsvagt Silkeborg og en enkelt gang mod FC Nordsjælland (der siden kørte rundt med FCK i Farum) og Lyngby.

Der skal i den grad nyt blod til, og det kommer ganske naturligt nu med udskiftninger på backpladserne, især hvis Elias Jelert bliver solgt til udlandet, og nu hvor Kamil Grabara skifter til Wolfsburg efter at have været en af de bedste målmænd nogensinde til at spille i dansk klubfodbold.

Og jeg fristes da også til at spørge retorisk, om ikke også der skal udskiftninger til i midterforsvaret – havde FC Midtjylland, Brøndby og FC Nordsjælland begået de samme fejl derinde, var FCK da endt som mester alligevel.

Noget af det handler også om balance. Ståle Solbakkens FC København havde betydeligt mere gardering af firebackkæden, og man kan da i sit stille sind tænke over, om ikke en erfaren midtbaneoprydder på en 6'er-plads og ikke otteren (dem har FCK mange af) også havde hjulpet i den forgangne sæson – han kunne i hvert fald hjælpe i en 2024/25-sæson med tårnhøje krav i både Conference League og et must-win-mesterskab.

Jeg giver virkelig ikke ret meget for den sædvanlige opfattelse i Danmark af ledertyper – man er ikke en god leder, bare fordi man er omkring 30 år eller råber højt.

Men lige i dette tilfælde dukker tanken op, for der er en grund til, modstanderne i 2024 talte om et skrøbeligt hold, der var til at ryste og få til at kigge ned i græsset i modgang.

FC København skaber et hav af chancer og har spillere som Elias Achouri og Mohamed Elyounoussi (wauv et mål!), der spiller forrygende fodbold suppleret af en offensivt indstillet central midtbane, men FCK er blevet mere åbent og er faldet dybere, end man selv bryder sig om.

Det skal ændres, og det er svært andet end, at det kræver heftig transferaktivitet denne sommer, hvad end det er med Peter Christiansen eller en anden sportsdirektør i spidsen.