Bevares, FC Midtjylland havde en portion held i søndagens topkamp.
Júnior Brumados matchwinner-mål var ikke sejlet ind over Kamil Grabara uden en afretning, og med bare lidt mere held var en af de mange afslutninger og lige-ved-og-næsten-situationer endt i en udligning.
Men først og fremmest var søndagens midtjyske sejr gæsternes egen fortjeneste.
Husk tilbage til foråret.
Her fik FC Midtjylland røde kort på fatale tidspunkter i kampene mod Brøndby og FC København, og især mod Brøndby overlod man alt initiativ, også taktisk, til modstanderen, som vandt over 10 FC Midtjylland-spillere, der dårligt nok truede offensivt.
Denne søndag i Parken fik Evander efter 27 minutter et helt igennem tåbeligt rødt kort for at stemple Jonas Wind bag på læggen i det, der føltes som flere tidszoner efter Wind havde spillet bolden videre.
Så var der lagt op til endnu et FC Midtjylland-nederlag i Københavnsområdet med 10 mand på banen.
Men denne gang byttede man ikke snart sagt al offensiv firepower ud.
Júnior Brumado havde selskab af en veloplagt Gustav Isaksen i front selv efter det røde kort, midtjyderne blev ved med at stresse hjemmeholdet og presset på, og 90 sekunder efter pausen gav det gevinst.
Brasilianske Brumado, der vel nu er den mest udskældte spiller i FC Midtjylland efter udlejningen af Sory Kaba, tabte i flere situationer bolden i lovende situationer, et element i spillestilen, der stadig må frustrere enormt meget.
Men da Zeca smed bolden i en farlig position midt på FC Københavns banehalvdel, verfede Brumado Lukas Lerager af, og pløkkede så til bolden, der tog en ekstra bue via en FCK-forsvarsspiller og sejlede over en chanceløs Kamil Grabara.
FC Midtjylland kløede på og havde i bevægelige Gustav Isaksen en trussel, FC Københavns defensiv var nødt til at tage alvorligt.
I fredagens Tipsbladet havde vi DR’s ekspertkommentator, den tidligere FCM-spiller Francis Dickoh, med til en snak om de to nuværende tophold og den udvikling, FC Midtjylland har været gennem siden 2014.
Dickoh overvejede i interviewet, hvad FC København gør, hvis de gode opspilsmønstre ikke fungerer og ikke fører til store chancer.
Det var i høj grad det, vi så søndag aften i Parken.
FC København kunne ikke hive FC Midtjyllands forsvar ud af position, og der var ingen københavnske spillere, der kunne skabe udligningen ene mand ved at sætte to-tre FCM-spillere af.
Man savnede Mohamed Daramy, der scorede sit første mål for Ajax i denne weekend, for når bolden bliver flyttet så langsomt og med så mange fejl, som den blev mod FC Midtjylland, er FC København ikke den uovervindelige maskine, man var indtil FCM-kampen.
Når Rasmus Falk er klar igen, hviler der et stort pres på ham, mens det bliver spændende at se, hvad de nye folk Luther Singh og Ísak Bergmann Jóhannesson kommer med.
FC Midtjylland anført af cheftræner Bo Henriksen og det defensive hjerte Erik Sviatchenko havde modet til at gå efter sejren og forsvarede siden kløgtigt og konsekvent uden at miste den offensive potens.
Det her tipper ikke favoritværdigheden over til FC Midtjylland i guldkampen, ligesom en FCK-sejr langt fra havde været game over i toppen af Superligaen.
Men kampen understregede, at der bliver spænding om det her langt i medaljeslutspillet, og at vi stadig har til gode at se, hvilken af de to rigeste og lige nu stærkeste Superliga-tophold er kommet bedst ud af sommerens mange udskiftninger i idealopstillingen.
LIVE
VM-LIVE: Tuchel med mange ændringer
TOPNYHED
Spår vild Rasmus Højlund-sæson
TRANSFER
Meldes tæt på storklub
TIPSBLADET SPECIAL
Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine
EKSKLUSIVT
Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’
MEDIE
På vej til storklub?
TRANSFER
“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”
MEDIE
Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker
EKSKLUSIVT Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb
MEDIE
Transferbombe på vej
HELT VILDT
Graulund chokeret: Ingen havde set det komme
MEDIE
De vil have Gaaei – her er prisen
NYHEDER
Uafgjort kan forsone historiske VM-fjender
EKSKLUSIVT FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner
TOPNYHED
Zlatan Ibrahimovic revser Norge
EKSKLUSIVT
Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri
MEDIE
Topklub forsøger at overtale Skov Olsen
EKSKLUSIVT
Ny FC København-profil? ‘Alle vil spille med ham!’
EKSKLUSIVT På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’
Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!
EKSKLUSIVT
Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane
NYHEDER
Markant ændring i Silkeborg
TOPNYHED
FCK-profil med hattrick i målfest
AVIS
De forbereder et bud på Roony Bardghji
TRANSFER
Monstertransfer: Her er hans kongeløn
Supercomputer: Her er VM-finalen
OPTAKT
Kroatien – Ghana
OPTAKT
Panama – England
EKSKLUSIVT
Lægetjek bestået – kan smadre transferrekorden
VM-brag i vente: Sådan er 1/16-finalerne lige nu
EKSKLUSIVT På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham
EKSKLUSIVT
Afsløring: Superliga-nedrykker henter topscorer
EKSKLUSIVT
‘Vi har et spændende transfervindue foran os’
AVIS
Dansker skifter til tysk traditionsklub
NYHEDER
