Hvem er blevet snydt i den her spillerunde?
Hvorfor er kendelserne altid med FCK i Parken?
Hvem er sur på hvem?
Sidder de og spiller Tetris ude i de VAR-vognen?
Hvorfor er dommerne så uduelige?
Hver uge vælter det ind hos undertegnede med beklagelser over domme og fejldomme. Alle bliver bortdømt, alle andre har dommerne med sig, og billedet er det samme i resten af Europa.
Jeg kunne selvfølgelig have skrevet om alt muligt andet her og lover at gøre det igen fra næste uge, men jeg synes også, dette indlæg i debatten er på sin plads, præcis fordi VAR er kommet til at fylde så meget.
Det var nok uundgåeligt, og vi har i omverdenen og inde i fodboldverdenen helt sikkert taget forkert mod værktøjet, hvor ingen ansvarlig person nogensinde har sagt, at kendelserne eller fodbold ville blive fejlfrit med VAR.
Men efter en håndfuld år med VAR i topfodbold er jeg efterhånden overbevist om, at det er her, hunden ligger begravet, og vi finder al den negativitet og det dårlige humør, vi oplever.
Det handler om den urealistiske forventning om perfektion, som følger, når man jo for pokker kan se alt på de billeder. Det er den præmis, der er flyttet ind i fodbold med VAR: Alt skal være perfekt.
For det er netop, hvad der sker. At tolkningen af fodboldreglerne kommer i fokus tifold på grund af VAR. Og at det kommer til at føles som om, at dommeren, VAR og reglerne bliver det, der afgør fodboldkampe, når én fejl kommer til at fylde mere end 100 rigtige kendelser.
Der har været åbenlyse fejl i Superliga-kampene i denne og de foregående sæsoner. Det skaber vild frustration hos fansene og også internt i klubberne.
Men under alt det her, under hvert et redaktionsmøde, telefonsamtale, email eller tv-interview, hvor frustrationerne koger, ligger spørgsmålet, om VAR overhovedet er positivt for fodbold, da især som spillets regler er udformet.
For mig og, tror jeg, et stort flertal af fansene og formentlig også mange spillere, var noget af den oprindelige appel ved fodbold, at det er så simpelt.
Man kan næsten spille overalt og med hvad som helst, der kan fungere som bold, og måske vigtigst af alt behøver man ikke udstyr for 700.000 kroner eller 17 dommere og officials, der sørger for at slå ned på den mindste, lillebitte fravigelse fra reglerne.
I modsætning til så mange andre sportsgrene opleves, i hvert fald indtil VAR's indtog, dommerne og den perfekte overholdelse af regelbogen ikke som afgørende for en fodboldkamp.
Ingen drømmer om at score et afgørende mål, der skal tjekkes i 180 sekunder for, om der er tre centimeter offside i en fordelagtig frame i videooptagelsen, og ingen syvårig ser for sig, at hun eller han vinder en Champions League-finale på at pløkke bolden op på en modstander, så den lige præcis strejfer en underarm ned ved baglinjen.
Og det er her, kæden hopper af. Fodboldkampe afgøres stadig som oftest af dygtighed, især over tid. Men som Silkeborgs træner Kent Nielsen har været inde på, virker det i de her 'VAR-kampe' som om, at det er vigtigere at kunne trække et straffespark i en ellers totalt ufarlig situation eller få andre kendelser i ubetydelige episoder med sig, end at angribe og forsvare dygtigt.
Regelbogen, dommerne og VAR kommer for mange af os til at virke, som er de hovedpersonerne og det vigtigste i en fodboldkamp.
Bemærk, at jeg ikke her taler om den korrekte overholdelse af reglerne, og om der er flere eller færre fejl før VAR (jeg hælder mod færre).
Jeg taler om selve VAR's og dermed fodboldlovenes plads i fodbold, og om VAR selv i den bedste version gør mere skade end gavn, fordi det fjerner så meget fokus fra spillet, både hos os uden for, der betaler en stor del af regningen, og inde i spillet hos dybt frustrerede spillere og trænere.
Jeg har i fem år råbt og skreget på en ændring af handsreglerne og straffespark, som jeg vil skærpe her: Vi bør ændre fodboldreglerne, så hands kun giver straffespark, hvis det tydeligt ligner en bevidst handling fra den forsvarende spiller.
Det kunne hjælpe, og det kunne et meget grundigt kig på både fodboldloven og brugen af VAR måske også.
Og det haster.
For det er ikke det overvældende flertal af de aktive og fodboldfans, der er forkert på den, og som må lære at følge reglerne og forstå VAR, og at fodbold er sådan fra nu af med regelbogen, VAR og dommerne i en langt større rolle end tidligere.
Reglerne og VAR er tværtimod udelukkende til at for at tjene spillet og os.
Som jeg har sagt før, skal fodboldloven om på bagsædet, for jeg er så træt af at se den og VAR, plus evige, tåbelige diskussioner om, hvem der har dommertække eller lige vandt og tabte på en VAR-dom i seneste kamp.
Jeg opfordrer hverken til anarki eller benbrækker-tacklinger som i perioden mellem 2. verdenskrig og 1990, eller at andre former for dårlig adfærd nu skal toleres.
Jeg siger bare, at hvis jeg går op i millimeter-demokrati og perfekte aktioner, hvor jorden går under ved at sætte en lilletå forkert, og hvor det kommer til at virke ti gange vigtigere at undgå fejl end rent faktisk at forsvare sig eller angribe dygtigt, er der rigeligt med olympiske sportsgrene (og intet mod dem, de er bare ikke fodbold) at forelske sig i.
