Følelser trumfer de mange millioner i pokalfinalen

Der er ingen vej uden om: Fodbold handler i højere grad end nogensinde om penge.

Det handler ikke så meget om profit, selvom ejerne i SønderjyskE måske vil sige noget andet, som det handler om at hælde så mange penge i førsteholdet, at man kan opnå, hvad man vil, hvad end det så er at vinde titler, komme i Europa eller bare overleve i Superligaen.

Lad os få styr på proportionerne i økonomien bag torsdagens pokalfinale:

Vinderen træder ind i playoffrunden i Europa League, og skulle Randers eller SønderjyskE være så dygtige og ikke mindst heldige at vinde der, venter en modificeret Europa League med kun 32 i stedet for de hidtidige 48 deltagende klubber.

Det banker de allerede fine præmiepenge i vejret, så alt efter, hvordan den endelige fordelingsnøgle kommer til at se ud, kan det sagtens kaste både 50, 60, 70 og måske endda 80 millioner kroner af sig, hvis man ellers får lidt point i gruppespillet.

Randers eller SønderjyskE når næppe dertil – de kan komme op mod nogle drabelige hold i playoffrunden, med mindre lodtrækningsheldet er med dem.

Mere sandsynligt er det, at den danske pokalvinder taber i playoffrunden, og så ryger man til gengæld direkte i gruppespillet i den ny Conference League.

Pengene
Med 16 hold færre i Europa League og en række klubber fra de største ligaer i turneringen skal der nok komme nogle fine kampe, men med en række pladser reserveret til mesterhold fra mindre lande ender turneringen også med at være noget mindre attraktiv rent økonomisk.

20-30 millioner kroner i præmiepenge og indtægter er dog slet ikke at kimse af, når man er Randers FC og SønderjyskE – de penge bliver helt klart en styrkelse af de to klubber.

Men hvor stor effekten bliver i forhold til klubbernes muligheder, det er mere usikkert, med mindre man har held og dygtighed til at få så stærke spillere, at man kan komme i Europa-gruppespil igen i løbet af et par år.

Randers FC solgte for 10 år siden Yura Movsisyan for cirka 20 millioner kroner, uden at det kunne forhindre, at man få måneder senere rykkede ned og tabte et tilsvarende beløb i mistede indtægter i 1. division.

SønderjyskE satte i januar i år rekord ved at få det, der i sidste ende også kan blive til cirka 20 millioner i transfer, da Alexander Bah skiftede til stærke Slavia Prag, og de penge forhindrede i sig selv ikke den krise, man var i langt ind i foråret.

Ok, der er forskel på at sælge sin bedste spiller og så få præmiepenge og andre ekstra millionindtægter, men i store træk holder pointen: 20-30 millioner kroner i kassen garanterer ingenting i en Superliga, hvor SønderjyskE og Randers begge har et budget lige omkring 9. og 10. pladsen i dansk fodbold.

Får pokalvinderen held til at slå sig i Europa League, er det noget helt andet – så er man potentielt ikke ret langt fra de indtægter, AaB fik på at komme i Champions League i 2008.

Men Superligaens økonomiske Top 8 er så stærk, at hverken SønderjyskE eller Randers FC kan bryde ind i den ved at vinde pokalfinalen og komme i Europa.

Mere skæbneforandrende er de penge ikke, med mindre man er enormt dygtig og endnu mere heldig.

Det er jo fodbold!
Alt det her?

Det er lige så meget en påmindelse om, at pokalfinalen til syvende og sidst handler om at vinde noget håndgribeligt, og ikke så meget om en strategisk fremtid, der alligevel kan forandre sig 100 gange af alle mulige andre årsager.

Budgetter, muligheder på transfermarkedet, lækre udebaneture for sponsorerne til europæiske kampe og alt det følger med, men torsdagens kamp i Århus er altså først og fremmest en dyst om at vinde den største titel i Danmark næst efter det DM, FC Midtjylland og Brøndby IF strides om.

For SønderjyskE er det muligheden for at vise, at man er en topklub i Danmark.

Det er ikke godt at vide, hvad der præcist kommer til at ske med den amerikansk ejede klub, hvor den nye ejer Robert Platek lader til at ville sætte en anden kurs med markant yngre spillere og en tilgang præget af, at den amerikanske forretningsmand også har købt Spezia i Serie A.

Det kan sagtens blive en sommer og et år med omvæltninger, så det her er både en mulighed for at sømme statussen som Superliga-klub fast og noget, der kunne minde om sidste aften med kliken, hvis ellers der skal lægges en anden kurs end hidtil, hvor SønderjyskE er blevet en fast bestanddel af Superligaen med et af de i gennemsnit ældste hold i rækken.

For Randers er det et kvalitetsstempel, at man endelig kom med i medaljeslutspillet, men efter at man har hentet færrest point af alle i rækken i 2021 (ikke mindst fordi man har spillet i Top 6), hænger meget selvfølgelig på en pokalfinale, man har set frem til i en måneds tid.

Også i Randers kan forandringerne ligge lige om hjørnet, da man ligesom SønderjyskE’s tidligere ejere er interesseret i at sælge klubben til en udenlandsk ejer.

Det er chancen for endegyldigt at lægge de tumultariske år fra 2016 til 2018 bag sig, og mon ikke også, det her er den sidste store kamp i Randers-trøjen for mindst et par af profilerne, der simpelthen må vække interesse i udlandet og hos økonomisk stærkere Superliga-klubber.

Men allervigtigst er det her en fodboldfest foran tusinder af fans i Århus og muligheden for at vinde noget, spillerne og fansene også vil huske om 20 og 30 år.

Det er trods alt stadig det, fodbold handler om, selvom man i en tid med salg af fodboldklubber til højre og venstre og diverse forsøg på at skabe udbryderturneringer kan blive i tvivl.