GFH har gjort BIF til et købehold: Og det er klogt

Tipsbladet på Brøndby Stadion

MASTERCLASS

VESTEGNEN

FUCK
GFH!

Der er ingen tvivl om, hvad nogle af Brøndbys mest dedikerede tilhængere mener om retningen i klubben, og hvad den burde være.

Men der er heller ikke så megen tvivl om, hvad der lige nu bærer Brøndby IF frem og – uagtet søndagens kamp – gør klubben til en seriøs aktør i toppen af Superliga-tabellen i denne sæson.

Om cirka halvanden måned laver vi i Tipsbladet vores halvårlige gennemgang af, hvem Superliga-klubberne spiller med.

Er det spillere, man selv har uddannet?

Spillere, man har fundet i andre danske klubber højere eller lavere i hierarkiet?

Eller er det spillere fra udlandet, der bærer spilletiden?

Brøndby-målscorer Mathias Kvistgaarden gør en fremragende figur på førsteholdet.

Det har ofte undret mig, at både fans, medier og klubberne selv så kategorisk deler verden op, så det nærmest i alle tilfælde er fantastisk og det rene himmerige at spille med mange spillere, man selv har uddannet, og nærmest djævlens værk at have mange udlændinge, især hvis de har været dyre.

Selvfølgelig er der en god idé at spille med et antal spillere eller i hvert fald have nogle i truppen, man selv har uddannet, så man får noget ud af den ofte milliondyre talentudvikling, og så man ikke skal købe eller signe revl og krat udefra, hvilket ofte er dyrt.

Men der er ikke noget galt i sig selv i at have en strategi, hvor mange spillere er hentet ind udefra, så længe man vinder kampe og lever op til klubbens målsætninger.

Brøndby køber deres folk: Og det er ok
Så hvem bruger søndag aftens Superliga-kombattanter?

Et hurtigt tjek af aftenens startopstillinger og et kig tilbage på sæsonen viser, at det er to hold med vidt forskellige måder at sammensætte holdet pt.

Brøndby IF havde Oscar Schwartau på bænken, Mathias Kvistgaarden i front med en som altid energisk indsats og Daniel Wass på midtbanen.

De to førstnævnte er årgang 2006 og 2002 fra Masterclass, mens 1989'eren Daniel Wass vendte hjem sommer sidste år efter 11 år i Benfica, Évian, Celta Vigo, Valencia og Atlético Madrid.

Ellers er der faktisk ikke egenudviklede spillere i truppen med Superliga-spilletid hidtil i sæsonen.

Som ovennævnte banner og det seneste år tydeligt viser, er Global Football Holding og kursen med at købe spillere ikke udelt populær.

Men lige nu må man altså give den amerikanske investorgruppe og Jan Bech Andersen, at Brøndby er blevet en force igen i toppen takket være de millioner, man har brændt af på nye spillere.

FC København og FC Midtjylland bruger trods Brøndbys kraftige oprustning betydeligt flere penge på transfers og spillerlønninger end Brøndby IF, FC Nordsjælland er overhovedet lige så langt efter BIF, som man skulle tro på den front.

Den der gamle frase om, at de unge bare skal have chancen, tror jeg ikke personligt på – selvfølgelig havde Jesper Sørensen, trænerteamet og sportsdirektør Carsten V. Jensen sørget for at hive fantastiske, flyvefærdige talenter ind på førsteholdet, hvis de havde niveauet til det.

Dermed ikke sagt, at Brøndby ikke skal arbejde med vejen fra Masterclass til førsteholdet, for det bør man, ligesom man bliver presset maksimalt i talentkonkurrencen af ikke bare FC København, FC Midtjylland og FC Nordsjælland, men også andre Superliga-klubber, der opruster markant i disse år.

FCN tipper også i den retning
Forskellen til FC Nordsjælland er indlysende stor.

FCN stillede med en håndfuld FCN-folk med fra start, et par folk fra Right To Dreams akademier i Ghana, der arbejder tættere sammen med Superliga-holdet, end mange Superliga-hold gør med deres eget U/19-hold.

Læg dertil, at der var en række egenudviklede spillere på bænken og langt flere på tribunen eller hjemme i Farum uden for kamptruppen, hvor af flere har spillet en væsentlig rolle i sæsonen, hvor FCN er kommet på hårdt arbejde med et Conference League-gruppespil.

I de kommende år kommer FC Nordsjælland med garanti også til at give Superliga-spilletid til en række unge spillere fra de nye akademier og klubber i Egypten og USA, der skal udvikles efter nøjagtig samme principper som spillerne i Danmark og Ghana bliver i disse år.

Men læg meget mærke til det store sommerindkøb af Marcus Ingvartsen, den dyre fri transfer til Jeppe Tverskov, og de ligeledes dyre lejeaftaler med Andreas Schjelderup og Christian Rasmussen.

Med Mansour Groups penge i ryggen er FC Nordsjælland på vej i en retning, hvor der er langt flere millioner til profiler, man snildt kan betale samme millionlønninger til og transfers for, som FCK, FCM og Brøndby har betalt i flere år.

Det skulle være underligt, hvis ikke over halvdelen af FC Nordsjællands trup også i fremtiden består af egenudviklede spillere og folk hentet fra partnerne i Vestafrika, Egypten og USA (og en dag om nogle år måske også England).

Men lur mig, om ikke der følger en række profilkøb i de kommende år, der sagtens kan sammenlignes med den store aftale med Marcus Ingvartsen, der tilsyneladende kun har fået en toårig kontrakt, muligvis med en idé om, at forwarden skal videre til den ny MLS-klub i San Diego i 2025.