Gid flere danskere kunne opleve 60.000 på Wembley

Federico Chiesa er ren balsam for øjet.

De bevægelser med bolden og det spark – hvis bare nogle flere af hans afslutninger sad, som de gjorde ved Italiens 1-0-mål, ville flere tale om ham og Ballon d'Or, som jeg tror, vi kommer til om et par år.

At FC Barcelona vandt Pedri hos Las Palmas og Luis Enrique så hurtigt har givet ham en hovedrolle på Spaniens landshold er vel nærmest det bedste, både Barcelona og Luis Enrique har gjort, siden de sammen vandt Champions League for seks år siden.

Den kommende PSG-målmand Gianluigi Donnarumma er et fænomen og ligner en mand, der nemt kunne spille tight end i NFL – eller få en overraskende rolle i dansk film, hvis man spørger mig efter en medrivende halvleg i en EM-semifinale.

Begge hold spiller et flot tempo med tanke på, at mange af spillerne ikke har haft ret megen ferie siden 2019.

PS: Selv heroppefra (sad ud for kanten af Spaniens felt i 1. halvleg) ligner Donnarumma en mand, der kunne være stunt double for Bøffen i Olsen Banden. Kæft et brød. pic.twitter.com/v6yGJaL3Ud

— Troels Bager Thøgersen (@TroelsBagerT) July 6, 2021

Álvaro Morata er en af de mest udskældte spillere i moderne fodbold men holdt hovedet koldt og scorede køligt udligningen efter et flot angreb, da Spanien havde allermest brug for målet og for Morata. Og så brændte sit straffespark, da han skulle holde sit landshold inde i EM, men i stedet hele vejen lignede en, der bare ville væk.

Og Dani Olmo viste nok en gang, hvorfor han som 16-årig forlod førnævnte Barcelona cirka samtidig med Enrique og Barcelonas seneste successæson i 2014/15 til fordel for Dinamo Zagreb i Kroatien af alle steder, og fik en fornem fodboldopdragelse i Balkan-topklubben. Han får ikke lov til at spille i Red Bull Leipzig ret meget længere, hvis Bayern München eller en af Premier League-topklubberne får deres vilje.

Det var en fornem fodboldkamp at være vidne til, men det, der gjorde det helt særligt, var de 60.000 mennesker på stadion.

60.000 mennesker, der trak vejret med deres hold, sammen (altså, ikke på coronasmitte-måden, forhåbentlig), og så to af verdens bedste landshold spille en kamp, der var Wembley, tilskuernes opbakning og hele rammen værdig.

De sang sange med og mod hinanden, grinede med hinanden, mærkede spændingen før og under kampen, og spænding, det var der, selvom Spanien og Italien er to af verdens største fodboldnationer.

Italien var ikke til VM i 2018, Spanien har relativt været en skygge af sig selv, siden man vandt tre slutrunder på stribe fra 2008 til 2012, så det her betød alverden for de to hold og deres fans.

Det var en rigtig fodboldkamp på det øverste niveau, man kan få i landsholdsfodbold, en kamp der på lange stræk mindede om et opgør i Champions League mellem to klubhold langt inde i foråret.

Og sikke en stemning, fansene skabte. På forhånd kunne man frygte for betydningen af, at fans fra Spanien og Italien ikke kunne komme til Storbritannien, men de herboende italienere og spaniere leverede en fornem indsats på tilskuerpladserne.

Hvor var det fedt!

Det var ikke den samme, koncentrerede, sindssyge energiudladning, Parken, København og Danmark var mod Belgien og Rusland, og siden på udebaneafsnittet i Amsterdam og Baku, og derhjemme.

Men det var rigtig stadionliv, så tæt på den rigtige vare pre-corona, som man lige nu kan få, mens den skide virus stadig er på fri fod, muterer, og ikke helt kan ignoreres.

Det var magisk, det føltes rigtigt, og selvom, ja i omegnen af 8.000, danskere kommer til at gøre deres ypperste onsdag aften, kunne jeg virke unde endnu flere oplevelsen.

Ingen har ønsket sig den her situation, mindst af alt briterne, der ville slå dørene op på vid gab uden corona og i øvrigt er smilende, lettede og imødekommende, selvom det her corona stadig er lidt noget bøvl og nok også vil være det efter Storbritanniens genåbning 19. juli.

Men ligesom turene i Parken til Danmarks kampe mod Belgien og Rusland var uforglemmelige, enestående store oplevelser for dem, der var på stadion, kunne jeg virkelig unde 15.000-20.000 danskere hjemmefra den her oplevelse, da om ikke andet ude i byen i London på storskærm.

Onsdag bliver fantastisk for landsholdet og de mange tusinde herboende danskere, der sætter himmel og hav i bevægelse for skabe en fodboldfest – og så er det da med at komme afsted til en livekamp derhjemme og ude i Europa og verden, den dag coronavirussen endelig tillader det.