Guardiola har jo helt ret: City har brug for Kane

Ved du, hvem der var Manchester Citys topscorer i sidste sæson på vejen mod et stensikkert engelsk mesterskab?

Selv da Sergio Agüero fire sæsoner i streg scorede minimum 20 mål per sæson, havde man fornemmelsen, at Pep Guardiola ikke helt troede på ham, når det virkelig gjaldt, og klubbens sæsonskæbne stod på spil i Champions League, og købet af Gabriel Jesus har ikke givet den nye verdensklasseforward, Agüero på mange måder var i sine bedste sæsoner i City

Nu spiller Agüero for FC Barcelonas fallitbo, lokket dertil i håbet om at spille med den gode kammerat Lionel Messi, men allerede i de to seneste sæsoner blev argentinerens rolle stadigt mindre, mens Josep Guardiola på forskellig vis forsøgte at løse den forreste plads.

Han har spillet med efterhånden mange forskellige folk i front, Raheem Sterling nåede op på 20 scoringer i sæsonen 2019/20, men da man så vendte tilbage til førstepladsen i år, var det med beskedne 13 ligamål den tidligere defensive midtbanespiller Ilkay Gündogan, der lavede flest ligamål for City.

En topscorer med 13 mål på et hold, der skal Premier League og Champions League? Den går ikke.

På trods af, at Josep Guardiola ved flere lejligheder tidligere i år har bedyret, at Manchester City også er i økonomiske problemer på grund af coronavirussen og lukkede tilskuertribuner, var det ikke den store overraskelse, at Manchester City tidligere på måneden købte Jack Grealish og måtte betale den største transfer, en engelsk klub nogensinde har betalt.

Det er prisen for de absolut bedste spillere i verden, og så oven i købet én, der er club trained i England og dermed ikke tæller i Manchester Citys kvote på 17 spillere uddannet i udlandet til truppen.

City har ikke overraskende fået massiv kritik for aftalen og det, mange af rivalerne ser som en unfair konkurrencefordel, når man som mesterholdet er ejet af Abu Dhabi, del af et af verdens rigeste lande, De Forenede Arabiske Emirater.

Financial Fair Play er bogstavelig talt sat ud af kraft på grund af coronavirussen og skal reformeres senere i år, hvis det står til UEFA, der sammen med klubberne er ved at indføre et lønloft på 70 procent af omsætningen, og selv med Grealish vil det være lidt af en overraskelse, hvis City kommer i alvorlige FFP-problemer.

Men sikringerne sprænger først for alvor, hvis Manchester City køber Harry Kane, Englands landsholdsanfører og angriber, der utvivlsomt vil koste betydeligt mere end Jack Grealish, selvom han er et par år ældre.

Harry Kane var tilbage på træningsbanen i Tottenham i denne uge og er som tidligere beskrevet i dette blad nok heldig med, at han ikke eksempelvis hedder Paul Pogba eller Marcus Rashford – så var himlen først for alvor faldet ned om ørerne på en superstjerne, der bliver væk fra træningsopstart en uge/14 dage ekstra, efter han før EM offentligt meddelte sit ønske om at skifte væk fra Spurs.

At fodboldens regler tillader Manchester City at hente Jack Grealish og måske også Harry Kane er givetvis konkurrenceforvridende, hvis ellers man mener, at fodboldens regler skal dæmpe fordelen ved at være ejet af en nationalstat og dermed have nærmest uendelige ressourcer sammenlignet med konkurrenter, der må nøjes med at være ejet af milliardærer med to eller tre cifre på den samlede formue.

Men ser vi isoleret på Manchester Citys førstehold dags dato, giver det på alle måder mening at forsøge at købe Harry Kane.

Fodboldklubber er pjattede med talentudvikling, inklusiv Manchester City, men når man som Josep Guardiola råder over verdens dyreste og efter min mening også verdens bedste hold og trup, der skal spille med om Champions League-trofæet i hvert fald de næste to-tre år, vil det være fuldstændig hjernedødt at forsøge at udvikle en sådan angriber eller købe et af verdens største angrebstalenter for 200-300 millioner kroner og så håbe, han bliver verdensklasse.

Det har man allerede forsøgt med Gabriel Jesus.

Nej, hvis City har pengene, skal man da lægge hele dynen for en af verdens allerbedste angribere, som Harry Kane er.

Glem at købe nummer 10-20-stykker i verden eller et stortalent – smid det, som Tottenham-boss Daniel Levy forlanger, og kom så også videre fra den der forestilling om, at man i virkeligheden er et udviklingsfokuseret og lidt økonomisk klemt hold, der må nøjes med de spillere, man lige har.

Det andet er, ærlig talt, hyklerisk og i hvert fald nemt at gennemskue. Det er jo ikke en gang Manchester City, der fik sat Financial Fair Play i bero (altså, ud over det den omstødte udelukkelse fra Champions League sidste år, det var faktisk pænt fatalt for FFP), så slå da til og lev med valget.