Hemmeligt spil: Brasilien og Argentina til EM?

Om nogle dage, måske en uge eller to, skal jeg nok komme med den helt store analyse af de turneringer, der lige nu er i spil til ære for dig, kære læser.

EM med 32 hold, VM med 48 hold hvert andet år, en ny, kæmpestor Super League, som vi ellers troede var død og begravet sidste forår – jo, der bliver virkelig luftet store drømme pumpet op af konger, kleptokrater og konsulenter.

Og det hele er som sagt til ære for dig.

Eller, det er i hvert fald hvad de store fodboldorganisationer, pengemændene og politikerne bag fortæller.

At det hele i sidste ende handler om dig og for de kommende generationer af fodboldfans, der bare tørster efter lige præcis det fodbold-produkt, de tilbyder, og som du skal forbruge mere af, end du allerede gør i dag.

Som sagt skal jeg nok komme ind på, hvad der præcist er i spil, hvorfor det dukker op nu, og hvad der er realistisk og ren fantasi.

Men inden da vil jeg tillade mig at spørge retorisk: Er det virkelig det her, vi gerne vil med fodbold, og er det de rigtige mennesker, der sidder med beslutningerne?

Når der 31. marts er FIFA-kongres i Qatar, vil præsident Gianni Infantino have vedtaget VM hvert andet år i stedet for hver fjerde, som vi kender det i dag.

Det vil være fra 2028 eller 2032, og det er altså en moppedreng af en udvidelse, hvis vi sammenligner med i dag.

I dag er der 32 landshold, der mødes hvert fjerde år for at finde en verdensmester. Selvfølgelig vil der være gengangere, men med VM hvert andet år vil vi nå op på 96 hold, to gange 48, der duellerer om VM i samme tidsrum, og fra 64 slutrundekampe hver fjerde år til 80 VM-slutrundekampe hvert andet år.

Det vil fodboldforbundene, tv-stationer, sponsorer og arrangører efter planen tjene tykt på, mens VM hvert andet år til gengæld kan blive et voldsomt slag mod EM og de andre kontinent-slutrunder som Copa América og African Cup of Nations.

UEFA’s modforslag, senest luftet i denne uge i britiske Daily Mail, er netop det: Et modforslag.

Det går på en udvidelse fra 24 til 32 hold til EM 2028, og selvom man helt sikkert hellere vil have Brasilien og Argentina med, og dermed torpedere Infantinos vilde VM-plan, er det lige før, det bliver pinligt, hvis ikke Færøerne så snart sniger sig med til en slutrunde.

Europas topklubber med Juventus, Real Madrid og FC Barcelona i åben kamp mod UEFA forsøger for egen vinding, og ifølge dem selv også for fodboldspillets fremtids skyld, igen at puste liv i Super League, denne gang i en stærkt udvidet udgave for eksempel med deltagere fra Danmark og en række andre fodboldlande på mellemniveau for at skabe legitimitet og høste markedsandele.

Og det er præcis, hvad det i sidste ende handler om, og det, vi er reduceret til: Forbrugere og markedsandele.

Især i FIFA-regi men sådan set også på klubniveau skal fodbold også bruges til storstilede politiske projekter i de autoritære lande Saudi-Arabien og Kina, der gerne vil være VM-værter, og samtidig gerne vil have hvidvasket deres overvågningssamfund, manglende respekt for menneskerettigheder og hive nogle turister og investeringsmilliarder i kassen.

Det er tankevækkende, at de øverste beslutningstagere i sporten yderligere vil pantsætte fremtiden til kræfter, der er alt andet end demokratiske og græsrods-orienterede, samtidig med at man efter års legitimering af Vladimir Putins regime og dets brug af sport til OL i 2014 og VM i 2018 nu har slået fuld bak i takt med russisk militærs blodige fremfærd i Ukraine.

Der er ingen, der ser problemer i at tilpasse fodboldkalenderen og turneringerne til et land, der fører krig og har masser af civile menneskeliv på samvittigheden i Yemen, og som står for nogle af de værste menneretskrænkelser i verden?

Eller et, der nidkært overvåger egen befolkning som i en dårlig filmatisering af George Orwells ‘1984’, mens man lukker et skræmmende antal personer fra det muslimske uighur-mindretal i lejre?

Man skulle tro, UEFA, FIFA og Premier Leagues voldsomme hovedpine efter Ruslands invasion af Ukraine gav bare lidt anledning til omtanke, men det gør det åbenbart ikke.

Og du, kære læser, du bliver endegyldigt reduceret til forbruger.

Disse forslag kommer oven i en vild udvidelse af Champions League fra 2024 med dobbelt så mange, 100 ekstra, kampe i gruppespilsfasen.

Du skal sætte dig ned, se endnu mere fodbold end i dag, betale endnu mere for det, og passivt læne dig tilbage og se til, mens nogle få klubber og få aktører samler magten og pengene endnu mere om sig selv, hvilket uundgåeligt vil blive slutfacit.

Måske er det bare mig, der er ved at blive sur og gammel.

Men jeg har meget svært ved at se de politiske træk og jagten på flere milliarder som andet end gudsbenådet arrogance overfor resten af verden og manglende respekt for den rige arv, man forvalter i fodbold.

Det er genvalget til den fede fodboldpolitiske post, det tårnhøje afkast her og nu til invstoren i en kapitalfond og glorificeringen af en magthaver, hvis eneste kontakt med folket er at udvælge, hvem der skal overvåges, bombes eller kyles i fængsel næste gang, der er det vigtige her, og det synes jeg er sørgeligt.