Henderson-forræderi et kæmpe nederlag for fodbold

Der gik et sug gennem millioner af Liverpool-fans, da det tidligere på sommeren kom frem, at Jordan Henderson sandsynligvis ville skifte til Al-Ettifaq i Saudi-Arabien.

Nogle ærgrer sig over at miste anføreren, andre ser måske en sportslig mulighed i at få en spiller, der højst skulle være i rotation, skibet afsted, men for mange Liverpool-fans og andre fodboldinteresserede er det naturligvis Henderson forræderi mod hans udtalte støtte til LGBT+ og mod homofobi, der svier.

– Nu får Jordan Henderson endelig sit skifte til Saudi-Arabien. Fair play til ham, han kan spille, hvor han vil. Jeg er dog nysgerrig efter at vide, hvordan hans nye brand JH kommer til at se ud. Det gamle af slagsen er dødt.

– For en stund troede jeg ellers, at hans støtte til LGBT-samfundet var ægte. Dumme mig…

Sådan skrev eks-fodboldspilleren og AaB-ejeren Thomas Hitzlsperger på Twitter i timerne efter, at Hendersons skifte blev officielt torsdag.

Hitzlsperger er en af de mest højt profilerede fodboldspillere, der offentligt har sagt, at de er homoseksuelle, og tyskerens skuffelse og vrede deles af fangrupper med afsæt i LGBT+-miljøet og mange andre.

Jeg er overbevist om, at Jordan Henderson ikke støtter homofobi eller forskelsbehandling.

Men det er lige meget nu, for det gør hans handling.

At skifte til en klub, der som alt andet af betydning i Saudi-Arabien er underlagt regimet og dets enevældige tyran Mohammed Bin Salman, er markant.

‘Hendo’ kunne lige så godt have taget sit regnbue-anførerbind og tændt ild til det.

Det kan man så hævde, at englænderens nye klub Al-Ettifaq allerede har gjort for ham ved at grå-udtone de billeder og sekvenser i præsentationsvideoen, hvor Henderson har benævnte regnbue-anførerbind på.

A leader 💪🏻 A warrior ⚔️

We’re simply thrilled to have him ❤️💚

Henderson is ETTIFAQI 🟢✨#HendersonEttifaqi pic.twitter.com/GIj8kggxtn

— Ettifaq Club (@Ettifaq_EN) July 27, 2023

Det fodboldprojekt, den engelske midtbanespiller slutter sig til, er reelt styret og finansieret fra ende til anden af staten og dermed et af de mest brutale og magtfulde diktaturer på planeten.

Det er et diktatur, hvor homoseksuelle forfølges og retsforfølges aktivt, uanset at styret selv mener, man er i gang med en vidtrækkende reformproces, der blandt andet bløder op for tolerance, er signaleret her entydigt.

Fodboldinteressen i Saudi-Arabien er reel, ligaen er den stærkeste i hele det asiatiske forbund sammen med Japans og Sydkoreas, og de almindelige fans har intet af sige i denne sag eller nogen skyld at bære. Men det her er som sagt et 100 procent statsstyret projekt, præcis som købet af Newcastle i 2021 var det, og det er det regime og dets håndlangere, jeg her langer ud efter.

Som flere stemmer har været inde på i det lille døgn, siden transferen blev officiel, er Hendersons afhopning den perfekte ‘hvad sagde jeg’ til alle de kræfter, der vil give diktaturer og milliardærer lov til uhindret at bruge fodbold til deres egne formål.

‘Stick to sports’ er mantraet, både når udøvere, NGO'er og kritisk journalistik har rejst alvorlig kritik af regimers sammenblanding af politik og sport, og med Hendersons ekstremt profilerede skifte har man nu værdifuld ammunition, når der rejses kritik af regimer som Saudi-Arabiens. For hvis han er til salg, hvem er så ikke?

En af indvendingerne plejer at være, at lande som Danmark jo også fra officielt hold og endda på følsomme områder som våben og overvågning gerne samarbejder med eksempelvis Saudi-Arabien. Hvorfor skal fodbold så afholde sig?

Fordi sport og da ikke mindst fodbold hårdnakket hævder, at man står for mere end bare, hvad der er bekvemt for en milliardær eller diktator, eller en fodboldspiller på jagt efter en sidste gigantkontrakt, eller en regerings kolde realpolitik.

Hvilket i Danmark er fint indrammet af DBU’s berømte slogan ‘En del af noget større’.

Jeg finder personligt det politiske Danmark og Folketingets holdning (og deres ligesindede nabolande) til at handle med diktaturer ryggesløs og slap, men det skal ikke tjene som evig undskyldning for enhver absurd handling eller umoralsk aftale, der bliver indgået i professionel fodbold.

Denne kritik kan sagtens rettes mod de andre store navne, der rykker afsted denne sommer.

Det gælder ikke mindst Hendersons træner Steven Gerrard, der ligesom Henderson er repræsenteret af agent- og medierettighedsfirmaet Wasserman, og som har levet højt på legende-statussen i Liverpool.

Men ingen af dem har, desværre, tidligere støttet kampen mod homofobi så entydigt, som Jordan Henderson.

Dermed er de andre superstjerner ‘bare’ del af det seneste lavpunkt i fodboldhistorien, hvor Saudi-Arabiens vilde indkøbstogt er den sørgelige kulmination på flere årtiers rykning af grænserne for, hvor meget der er til salg.

Hendersons skifte ender med at legitimere homofobi og med at normalisere en verdensorden inden for sport, hvor undertrykkende diktaturer skal have frie hænder til både at udnytte sport men også gå fri af kritik for de handlinger, sporten skal dække for og hvidvaske.

Det er en sørgelig dag for fodbold, men desværre nok også en naturlig følge af, at gode kræfter har forholdt sig passivt, mens de forbund, der skulle forestille at passe på sporten, er i lommen på de selvsamme diktaturer og kræfter, jeg her buldrer imod.