Ude på Vestegnen vokser der en lille sensation

Ligesom så meget andet i vores moderne verden er fodbold kommet til at handle om penge, og ofte mange af dem.

Hvem har den næste spiller, der kan sælges dyrt til udlandet, hvem kan fiske det fede millionsponsorat, og hvem lokker lige præcis den rigmand til, der kan indfri drømmene om storhed i Superligaen?

Efter Matthew Benham fik succes med FC Midtjylland, og Tom Vernon med diverse samarbejdspartnere har gjort det samme i FC Nordsjælland, har Superligaen og 1. division været et Eldorado for mere eller mindre fodboldkyndige investorgrupper og milliardærer, der især gerne vil gøre FCM og FCN efter.

Uden for projektørlyset på de mange store projekter og pengebeløb lever en klub som Hvidovre, der søndag middag møder SønderjyskE til den første af to pokalkvartfinaler.

Hvidovre har som en af de få klubber uden for den nuværende Superliga ikke bare vundet et eller to men hele tre danske mesterskaber, i 1966, 1973 og 1981, hvilket kun overgås af Esbjerg, Frem, B93 og AB blandt nuværende hold uden for den bedste danske række.

Men da Superliga-toget kørte for 30 år siden, var Hvidovre ikke med, ligesom man tydeligvis ligger i skyggen af den ekstremt succesrige nabo Brøndby IF.

Man stak snuden lidt frem i 90'erne med en enkelt sæson i Superligaen og senere en overgang med Peter Schmeichel som medejer, men ellers har man pendlet mellem 1. og 2. division i de år, hvor dansk klubfodbold er eksploderet finansielt.

Den tidligere AB- og Silkeborg-profil Peter Lassen har som en arbejdsnarkoman af en altmuligmand løftet klubben i en sportschefrolle samme med en lille, dedikeret stab, hvor man mod alle odds har overlevet på et ekstremt beskedent budget i 1. division.

Vi husker flere af spillerne fra Superligaen.

– Jeg har aldrig stået skarpere, end jeg gør nu #nordicbetligaen https://t.co/Wklkdb0ROW

— tipsbladet.dk (@tipsbladet) December 3, 2021

Der er flere tidligere Brøndby-spillere med Martin Spelmann og Daniel Stenderup som de mest kendte, den tidligere OB'er og udlandsprof Matti Lund Nielsen vendte i sommer hjem til Danmark fra Pro Vercelli i Italien, og efter sine år i Superligaen med Lyngby, FC Nordsjælland, AGF og AC Horsens har Kim Aabech fået en flot karriere i Hvidovre og er en profil i 1. division.

Her har Hvidovre, igen mod alle tænkelige logikker om spillerbudgetter, klubejernes økonomiske formåen og de seneste årtiers historie, i dette efterår forvandlet en flot afslutning på foråret til en triumfmarch mod den plads lige omkring oprykningspladserne, man nu overvintrer på efter at have slået ambitiøse Esbjerg fB på et Superliga-værdigt budget med 2-0 tidligere i denne uge.

Cheftræner Per Frandsen og sportschef Peter Lassen har stik mod den eksisterende trend i dansk fodbold samlet et af professionel dansk fodbolds ældste mandskaber, i 1. division kun overgået af oprykkeren Nykøbing FC, og jeg tør godt love, at der ikke er mange store salg på transfermarkedet fra Hvidovre i de kommende sæsoner, med mindre der sker mirakler.

I en kold og til tider hård tid i dansk fodbold er det dejligt at se, at der stadig findes klubber som Hvidovre IF, der uden fuldtidsprofessionalisme og store forhold og målsætninger spiller en rolle.

Kynikeren vil sige, at det næppe varer ved, og det er da også noget nær i umuligt i en række, hvor tæt på halvdelen er holdene er på udenlandske hænder i projekter med fokus på milliontransfers og Superliga-oprykning, og hvor flere af de andre hold sigter efter det samme, blot med danske ejere og for nogles vedkommende drømme om også at få en udenlandsk ejer.

I en tid, hvor alt måles og vejes, og en af de helt store drømme er at blive et betydningsfuldt og profitabelt hjul i et transfer-samlebånd, hvor alt er målrettet at sælge spillere til udlandet eller udenlandske partnerklubber, luner det, at Hvidovre stikker snuden frem og lige nu ligger til at komme i Superligaen til juli foran en hel liga af større og stærkere klubber.

Så tak til Hvidovre for at vise, at der stadig findes et alternativ til alle rigmændene og transferhajerne i dansk fodbold – og god kamp derude i december-kulden.