Mens Superliga-spillerne er på ferie eller med landsholdene, er et tovtrækkeri om 37-årige Jacob Neestrup i fuld gang.
Efter måneders rygter har Wolfsburg, som bold.dk først rapporterede, vist intentionen.
Det gjorde de og deres Geschäftsführer Peter Christiansen med en henvendelse om at få lov til at købe Neestrup.
Den henvendelse har FC København ifølge vores oplysninger (og som først rapporteret af bold) skudt ned.
Spørgsmålet er, hvad der sker nu.
For er det virkelig så simpelt, at FC Københavns sportsdirektør Sune Smith Nielsen blot siger nej?
Eller er der mere i sagen, hvor RB Leipzig, som afsløret af Tipsbladet, også er på banen?
Undertegnede har taget et kig på, hvor parterne står, og hvad der er på spil i en kamp, der absolut ikke er omkostningsfri.
Noget, kampen heller ikke vil være, hvis vi ender i status quo og Jacob Neestrup som FCK-cheftræner den kommende sæson.
Hvor er Jacob Neestrup cheftræner 1. august?
0 Votes
FCK: Salg giver finansielt ingen mening
FC København forlængede kontrakten med Jacob Neestrup i begyndelsen af 2025, så den nu løber indtil 2029.
Det gør man jo, i hvert fald på overfladen, fordi man vil have cheftræneren indtil 2029.
Derfor er det også umiddelbart logisk, at FCK lukker Wolfsburgs henvendelse ned.
Man har ikke har i sinde at slippe en mand, der på de store linjer er vigtigere end eksempelvis Orri Oskarsson, man fik 150 millioner kroner for fra Real Sociedad sidste sommer, men som man kun ville få en brøkdel af det beløb for.
Det er nu en gang sådan, prissætningen og spillet omkring cheftrænere er.
Selv de største trænere i Premier League og Champions Leagues elite handles meget sjældent for mere end Oskarssons prisskilt.
Simone Inzaghi blev for nylig en af de dyreste nogensinde med sit skifte fra Inter til saudiarabiske Al-Hilal for cirka 220 millioner kroner umiddelbart efter CL-finalen.
Artiklen fortsætter under billedet…

Høj risiko, potentielt høj gevinst
Så finansielt har FCK ikke det helt store incitament til at sælge Neestrup, man har træneren i fire år endnu, og så kunne man jo tro, det slutter der.
Men så simpelt er det selvfølgelig ikke.
Dels er en lukket dør jo kun lukket, indtil nogen byder højt nok.
Wolfsburg var også igennem en længere forhandling, indtil man for nøjagtig et år siden på dags dato betalte cirka to millioner euro for Peter ‘PC’ Christiansen som fodbolddirektør.
Hvad sker der, hvis Wolfsburg, Leipzig eller en tredje part (det er hamrende naivt at tro, at kun to klubber i den rige del af fodboldeuropa følger med i situationen i disse døgn) kommer med 30, 40 millioner kroner?
Jacob Neestrup har, naturligvis, sagt alt det rigtige om at regne med at fortsætte i FCK.
Om det store potentiale, der med FCK-briller er i truppen, talenterne og mulighederne fremadrettet.
En fremtid, hvor der lige om hjørnet venter en drønspændende CL-kvalifikation som seedet.
Men tror I, Wolfsburg og Leipzig er gået ind i det her uden at tjekke med cheftrænerens agenter, om der er en form for interesse?
Det er rimeligt at antage, at den interesse findes, hvis alt passer sammen.
Nej = Satsning og gode transfers
FC Københavns ledelse og ejerkreds kan naturligvis sige nej.
Men så gør man også klogt i at have en knivskarp trup klar, når vi rammer august og Champions League er på højkant.
Og hvor hjertet (som Victor Froholdt) af den forgangne sæsons Double-vindere helst ikke skal tages ud via store salg, i hvert fald ikke før man har afgjort CL-skæbnen.
Det var tydeligt, at cheftræneren fandt sidste sommer yderst nervepirrende med udskiftningen af et halvt hold og kniven for struben ift at komme i Conference League.
Det lykkedes via en straffesparkskonkurrence mod Banik Ostrava.
Så dicey skal det helst ikke være denne gang.
At miste Jacob Neestrup nu ser fra denne stol særdeles risikabelt og omkostningstungt ud, med mindre man har en perfekt afløser linet op til træningsstart om to uger.
Men FCK-ledelsen har så sandelig også hånden på kogepladen, hvis man siger nej til en god mulighed for Jacob Neestrup med potentiale for titeldyst og Champions League-fodbold om et år oppe i toppen af Bundesligaen.
Det er et karrieredefinerende valg, vi her er ude i, og mon ikke, man i FCK er fuldt ud klar over de høje risici og mulige gevinster, der her er på højkant.
Artiklen fortsætter under billedet…

‘PC’ har strukket sig
At Wolfsburg og tysk fodbold var en mulighed for ‘Nees’ hørte nærværende Tipsbladet-kommentator allerede i foråret 2024.
Wolfsburgs daværende interesse er da også blevet bekræftet i Tipsbladet siden.
Og ‘PC’s nuværende klub var ikke eneste bejler dengang, ligesom den heller ikke er det nu.
For den danske Wolfsburg-chef og dansker-kolonien er der heller ikke tale om et omkostningsfrit forsøg på at hente Neestrup.
Perspektiv: Prøv at se den opmærksomhed, der var omkring Brøndbys aftale med Justin Che fra Real Salt Lake.
En klub, der var ejet af GFH-frontfiguren David Blitzer, men også en spiller, der med al respekt nok aldrig kommer i nærheden af Brøndbys idealopstilling.
Eller den lup, vi havde på FCM og Brentford i deres år med Matthew Benham som fælles ejer, og hvor vi så for os og skrev om, hvordan Jakob Poulsen og Erik Sviatchenko kunne blive flyttet il London for at rykke Brentford op i Premier League.
Prøv at gang det med ti – så har I den bevågenhed, der ville være omkring, at ‘PC’ hentede sin danske ekstræner til Wolfsburg, der allerede har hentet flere danske spillere og trænere til.
Selv i relativt fredelige Wolfsburg, der ikke er nær så tæt dækket som de fleste Bundesliga-klubber i storbyerne, kunne det være en national historie.
Peter Christiansen har strukket sig og udefra set gjort meget for at gøde jorden for, at det var muligt at hente Jacob Neestrup og have baglandets og mediernes opbakning til det, Kicker fredag beskrev som en ‘ønsketræner’.
Wolfsburg har andre udmærkede kandidater og har naturligvis ikke være så naive som udelukkende at undersøge Jacob Neestrup som kandidat, hvilket havde været groft uforsvarligt.
Men gratis, det har henvendelsen og spillet omkring Neestrup heller ikke været for Wolfsburg og ‘PC’.
Artiklen fortsætter under billedet…

Leipzig – og hvad så nu?
Leipzig er en X-faktor i spillet.
De har endnu flere penge end ellers velhavende Wolfsburg og kommer fra en yderst skuffende sæson, hvor man helt misser europæisk fodbold.
Så det er et godt tidspunkt at tage over med holdet i en bakkedal, med Jürgen Klopp på vej ombord som overordnet fodboldchefen i Red Bull-butikken og med fremragende ressourcer i ryggen.
Det understreges da også af, at Leipzig også har kig på super-attraktive trænere som Oliver Glasner og Cesc Fabregas.
Så set fra denne stol er det ikke muligt 100 procent at lukke døren til et Neestrup-exit endnu.
Med sæson-optakterne lige om hjørnet er vinduet dog kun åbent en uge eller to endnu.
Så der er masser på højkant hele vejen rundt i gruppen af aktører i sagen, og kommer Neestrup ikke til udlandet nu, skal han og FCK sætte alle sejl til for at komme i Champions League og holde bidske FC Midtjylland bag sig en sæson til, så beslutningen også ser god ud om 12 måneder.
LIVE
TransferLIVE: Siger op – favorit til kæmpejob
Roser Superliga-klub: Godt set!
TRANSFER
Brøndby- og AGF-emne: ‘Jeg skal videre nu’
TOPNYHED
Spottet i København
TIPSBLADET SPECIAL
Her er seks bud på Robert Skovs næste klub
NYHEDER
‘Zanka’ melder ud om fremtiden
TOPNYHED
På vej til Danmark: Stort medie døber ham “juvel”
TIPSBLADET SPECIAL Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser
MEDIE
AGF køber ham
MEDIE
De vil have Victor Nelsson
MEDIE
Landet i lufthavnen: Nu er skifte tæt på
Chok – henter første VM-point nogensinde
MEDIE
Jagter tidligere FCK-stjerne
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
NYHEDER
Brasilien-Marokko er slutrundens første topkamp
Transfer-bombe? ‘Vi gør alt, hvad vi kan’
TRANSFER
Bekræfter interesse for Superliga-stjerne
TOPNYHED
Seks spillere kan forlade FC Midtjylland
Ny Brøndby-stjerne? Stjæler overskrifterne
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
Ny kontrakt før VM-åbner
FANKLUBBEN
Den sejr var et plaster på et åbent FCK-benbrud
DR og TV 2: De er værter og eksperter til VM
NYHEDER
Stolt over dansk transfer
EKSKLUSIVT
Alt vendt på hovedet for Werge: Rykker på hotel
EKSKLUSIVT
Dansk træner fyret: ‘Åben for Danmark og udlandet’
NYHEDER
Han tager hjem fra VM
TV-ekspert chokerer på direkte tv
EKSKLUSIVT
Afsløring: Jonathan Agyekum skifter til Sarajevo
TOPNYHED
Rasmus Højlund: De må gerne ryge tidligt ud af VM
OPTAKT
Tyskland – Curacao
NYHEDER
Premier League-job: Oddset på Steve Cooper stiger
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
OPTAKT
Sverige – Tunesien
EKSKLUSIVT