Leder: Har corona dræbt Superligaens pengemaskine?

Lederen er fra Tipsbladet fredag. Du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet og kan også få det leveret til døren – se mere her.

Man kan dårligt nok finde en dansk fodboldklub, der ikke satser på at spille med unge spillere.

Det er både sundt og godt og sjovt, styrker den lokale forankring, hvis et par af knægtene er fra lokalområdet, og så er der faktisk også kommet flere unge de seneste år, der kan spille god Superliga-fodbold i en tidlig alder. Bare spørg Brøndby og Vejle, hvor glade de er for Jesper Lindstrøm og Wahid Faghir, og om det er fedt for AGF at se Risskov-teenageren Albert Grønbæk få sit gennembrud.

I FC Midtjylland kan trænerne tale i timevis om Gustav Isaksen, Nicolas Madsen og et væld af andre unge spilleres fortræffeligheder, og i Aalborg kan alle i dag Marcus Hannesbos navn efter hans debutantmål mod FC København i onsdags.

I FC Midtjylland, FC København og FC Nordsjælland er brugen af spillere i den helt rigtige fodboldalder dog også dødelig alvor.

FC København har Superligaens største budget nogensinde, fordi man sommer efter sommer har formået at sælge spillere dyrt til Europas største ligaer.

FC Midtjylland ville uden Champions League og spillersalg tabe over en million kroner om ugen på at drive fodboldklubben, og selvom ubalancen ikke er helt så stor i FC Nordsjælland, er det heller ikke sponsoraftaler og lækre grillpølser solgt til horder af tilskuere i Farum, der sikrer det økonomiske fundament.

Nu kan alt dette være i fare.

Som vi kan berette i dagens udgave af Tipsbladet, var vinter-transfervinduet det mindste i Superligaen i mands minde. Selv i finanskrisen blev der handlet spillere for flere penge i vintermånederne, end der blev gjort i det danske transfervindue, der lukkede natten mellem mandag og tirsdag.

Normalt betyder en EM-slutrunde og et VM til næste år, at de sælgende klubber og agenterne kan slikke sig om munden. Champions League-klubberne køber ikke spillere i Superligaen, men når FC Barcelona overbetaler for en Neymar-erstatning, sætter det turbo på markedet og presser penge ned i det lag i fodboldhierarkiet, hvor Superliga-klubberne ligger.

Helt død vil jeg ikke erklære den mekanisme endnu, men stivfrossen, det er den. Mange klubber i selv de største ligaer har ingen kontanter men trækker på de kreditter, de har adgang til. Og de klubber, der i 2019 og begyndelsen af 2020 ville have budt 75 millioner kroner for unge stjerneskud som Kamaldeen Sulemana og Jonas Wind, kunne i januar højst svinge sig op til at byde nogle millioner kroner for en lejeaftale i foråret og så en betinget købsaftale til sommer med stor discount.

Optimisterne håber, at transfermarkedet kommer tilbage på 2019-niveau allerede til sommer eller til næste år, når vaccinerne har taget brodden af coronavirussen, og de fleste af samfunds-restriktionerne er hævet.

Pessimisterne følger ængsteligt alverdens coronamutationer, bekymringer om vaccinernes effektivitet og spørger sig selv, om moderne fodbold og transfermarkedet i virkeligheden nåede sit højdepunkt i 2019, og at man fremover ikke kan basere sin fodboldforretning på at sælge spillere.

De progressive vil i det stille glæde sig over, at fodbold måske kommer til at handle om noget andet end at betale de største transfers og højeste lønninger.

Er det tilfældet, skal der i en vis fart revideres forretningsstrategier i FC Midtjylland, FC Nordsjælland, FC København og en række andre Superliga-klubber.

Efter vinterens stilstand bliver de næste transfervinduer en afgørende strømpil for Superligaen, og indsatserne i forårets mesterskabskamp er ikke blevet mindre efter et vindue, der vækker bekymring i Superligaen.