Messi og Ronaldo snyder fansene: Kynisk pengejagt

KOMMENTAR: Lionel Messi og nu også Cristiano Ronaldos jagt på gevinster via kryptovaluta og NFT’er er uklædelig for de to største fodboldstjerner, der har tjent milliarder på deres fodboldspil og navne.



Bare kald mig en forstokket, soon-to-be-boomer, der ikke har fattet noget som helst, jeg tager det gerne på mig.

Men det er altså ikke noget fedt look for Lionel Messi og nu også Cristiano Ronaldo, at de kaster sig over kryptovaluta og de såkaldte NFT’er, Non-Fungible-Tokens, for at tjene en stor pose millioner her og nu, og at ikke mindst gør det på bekostning af deres millioner af fans.

Ja jeg vil faktisk strække mig til at sige, at Lionel Messi og Cristiano Ronaldo er med til at snyde deres millioner af fans til at investere i noget, langt de fleste ikke har noget som helst begreb om, og som har kostet fans milliarder af kroner i kurs-tab.

Da Lionel Messi i august sidste år skrev kontrakt med Paris Saint-Germain, blev det aftalt, at en del af honoraret skulle falde i såkaldte fan-tokens for Paris Saint-Germain.

Fan-tokens er en slags digital valuta, der siges at give fans, i dette Paris Saint-Germains, indflydelse over forskellige, mindre beslutninger og giver indehaveren adgang til ekstra information om klubben, for eksempel videoer fra livet bag dørene.

Op til og umiddelbart efter, at PSG havde skrevet kontrakt med Lionel Messi, eksploderede PSG’s fan-token i værdi, så den toppede på en pris omkring 50 amerikanske dollar for én token, og i ugen omkring handlen blev der spekuleret i PSG’s fan-token for indtil flere milliarder kroner i de vildeste handelsdage.

PSG’s fan-token bliver udbudt af firmaet Socios, der har aftalt med en lang række europæiske topklubber om at udbyde fan-tokens.

For at købe disse fan-tokens, skal fodboldfans veksle deres rigtige penge til Socios’ egen kryptovaluta, der hedder Chiliz.

Fælles for langt de fleste af disse fan-tokens?

De er styrtdykket i værdi.

Da jeg skrev disse linjer, kostede en PSG-fantoken 6,79 dollar. Det betyder, at en PSG-fantoken har tabt 87 procent af værdien fra toppunktet omkring aftalen med Lionel Messi, og at fans, der købte på toppunktet af kursen, altså lige nu har tabt 87 procent af deres investering.

Det er langt fra et enestående tilfælde.

En lang række fan-tokens fra de største klubber i Europa har ligesom PSG’s tabt langt det meste af værdien i det seneste års tid, i England har en klub som Arsenal fået en advarsel af forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring, og i en lang række vestlige lande er myndigheder og politienheder ved at stille skarpt på brugen af eksempelvis fan-tokens til at lokke almindelige mennesker ombord i risikable investeringer i kryptovaluta.

Og Lionel Messi?

Ja han fik tidligere på året en sponsoraftale med Socios til en værdi på over 100 millioner kroner for at være deres ambassadør.

Ronaldos NFT’er
Cristiano Ronaldo vil også være med.

I denne uge annoncerede den portugisiske superstjerne og femdobbelte Ballon d’Or-vinder sammen med kryptovaluta-børsen Binance, at de indleder et samarbejde, hvor såkaldte NFT’er sendes i udbud via Binances’ platform.

NFT’er er populært sagt digitale billeder eller værker, der gøres unikke via den såkaldte blockchain-teknologi, hvor det skrives ind, hvem der ejer det pågældende værk.

Man må håbe for Cristiano Ronaldo, at man finder på noget lidt mere smagfuldt end eksempelvis det væld af NFT’er kaldet Bored Apes, tidligere spillere som John Terry og Nicklas Bendtner har smidt penge i (Terrys projekt kollapsede totalt, og den tidligere Chelsea-spiller har siden fjernet omtale af projektet fra sine konti på sociale medier).

Men bevæggrundene ser ud til at være de samme.

Det handler om at få fansene til lommerne.

Man skal få dem til at købe kryptovaluta eller gå ind i spekulation i NFT’er, som sjovt nok skal købes med kryptovaluta og de facto bare fungerer som en katalysator og lokkemiddel for at få folk, i disse tilfælde fodboldfans, til at købe kryptovaluta.

Lionel Messi, Cristiano Ronaldo og det væld af europæiske topklubber og efterhånden også sportsligaer i Europa og Nordamerika, låner deres gode navn og ansigter til projekterne mod betaling i millionklassen.

Og taber fan tokens, kryptovalutaer og NFT’er værdi, er det bare ærgerligt for køberne, mens I kan forvisse jer om, at superstjerner som Messi og Ronaldo og deres arbejdsgivere har sikret sig, at de tjener millioner på manøvrerne uanset kursen.

Engang i fremtiden kan det sagtens være, at blockchain-teknologien bliver forfinet, så den kan bruges til konstruktive, praktiske formål, og at kryptovaluta bliver et brugbart, demokratisk værktøj og ikke mindst et brugbart alternativ til et på mange måder problematisk, globalt finanssystem.

Men her og nu udnytter Lionel Messi, Cristiano Ronaldo og en lang række topklubber fansenes loyalitet og kærlighed til at tjene millioner til sig selv her og nu, mens kurser og kryptovalutaer kollapser, og selv hardcore-frimarkedsapostle efterlyser lovgivning og langt bedre regulering af markederne i både Danmark og globalt.

At det er det signal og den type projekter, de to superstjerner vil lægge ansigt og navn til anno 2022, er trist men nok også meget sigende for en fodboldverden, der har alvorligt knas med det moralske kompas.







LIVE

TransferLIVE: Bud afvist – præsident udtaler sig

Brøndby afgiver bud – enighed med spilleren

Afsløring: Brøndby køber Thomas Villadsen

Nu er der nyt om Robert Skov

Anderson: Derfor skifter jeg til AGF

Et ‘angreb’ på Superligaen

Afviser monsterbud på Simsir



LIVE

VM-LIVE: Endnu en spansk scoring

– Schwartau-handel giver ingen mening

Afsløring: AZ Alkmaar overvejer Byskov-bud

Brøndby i transferduel – jagter Rajmund Toth

Jürgen Klopp har særlig klausul og tjener kassen

Eksperter raser: Hvad med Messi?



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

‘Han kan blive en af historiens mest legendariske’

Premier League-klub giver cheftræneren sparket

Spanien sender Østrig ud i VM-mørket

Schweiz – Algeriet

Laudrup stopper på TV 2



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Medie: Stort bud på AGF-stjerne

Argentina – Kap Verde

Chelsea-profil enig med Man. City – pris: 650 mio.

Steve Cooper med stor beslutning

Afsløring: AC Horsens afviser bud på Julius Madsen

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Dansk kæmpetransfer: Razak Pimpong er taknemmelig

Brøndby tæt på denne keeper

Vil de købe rettighederne til Superligaen?

Søren Lerby rystet: ‘Det er ulækkert!’

‘I har et hold til VM – I kalder det Norddanmark’

Portugal – Kroatien



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Dialog med Brøndby – er dette prisen? 

Forstår intet af Bisseck-beslutning