Messis bombe: City, Paris, Inter – eller en ny præsident?

Det syder og bobler i Barcelona, og det gjorde det længe før, at FC Barcelona gjorde sig selv til grin foran hele verden og tabte 2-8 til Bayern München i Champions League-kvartfinalen.

Fronterne har været trukket skarpt op mellem præsident Josep Bartomeu, nu forhenværende sportsdirektør Eric Abidal og store dele af spillertruppen anført af Lionel Messi.

Da præsident Bartomeu først de facto satte en stor del af spillertruppen, heriblandt Messis allierede og venner, til salg og derefter hyrede Ronald Koeman som fornyer, pegede alt mod den melding, Lionel Messi så kom med tirsdag: Han vil væk fra FC Barcelona.

I Lionel Messis aftale med FC Barcelona står der, at La Pulga kan sige sin kontrakt op umiddelbart efter slutningen på en sæson, hvilket normalt vil sige i slutningen af maj/starten af juni.

Team Messi mener, at den betingelse kan oversættes til, at Lionel Messi grundet coronavirussen og den netop afsluttede 2019/20-sæson i blandt andet Champions League har haft til slutningen af august i år til at sige farvel, og det kan parternes jurister så begynde at skændes om nu.

Det kan blive noget af et slagsmål, når Messis lejr siger, prisen er nul kroner, mens FC Barcelona henviser til standard-frikøbsklausulen på 700 millioner euro.

Stor frustration
At Lionel Messi gerne vil væk kan altså ikke komme som noget chok.

Truppen er mærkbart dårligere, end da man senest vandt Champions League i 2015, indkøbene har været en katastrofe og har tømt kassen i en grad, så FC Barcelona de næste sæsoner får svært ved at blive en seriøs udfordrer til Champions League-titlen.

Hvem ved, måske har Lionel Messi gjort arbejdet lidt sværere ved at holde hånden over kammerater i truppen. Den forklaring er dog dejligt bekvem for præsident Josep Bartomeu, der har været meget bevidst om at placere sig selv så godt som muligt politisk, men som ikke kan løbe fra de elendige indkøb i de seneste år.

Det dynasti, man så for sig, da Messi og Josep Guardiola i 2011 vandt den anden Champions League-titel på 24 måneder, er ikke blevet til virkelighed. Real Madrid har vundet Champions League fire gange siden da, mens Barcelonas 2015-titel kom i MSN-trioens zenit.

Efter et højdepunkt kommer nedturen. Man tabte til Atlético Madrid og Juventus i de to efterfølgende års kvartfinaler, men det føltes stadig mest af alt som uheld.

Men da Neymar så forsvandt den sommer, indfandt panikken sig.

Luis Suárez kunne, ligesom Lionel Messi, ikke blive ved med at løbe lige så mange defensive meter i presspillet som tidligere, arvtageren var nu taget til Paris for at blive kåret til verdens bedste fodboldspiller, og at FC Barcelona kunne bruge så mange penge på Coutinho, Ousmane Dembélé og Antoine Griezmann og få så lidt ud af dem er nærmest tragikomisk.

Nederlaget til et AS Roma-hold på vej ned i 2018-kvartfinalen var pinligt, og da man endelig så ud til at være på vej i finalen sidste år, hejste man det hvide flag på Anfield efter en fornuftig 1. halvleg.

I min bog har Lionel Messi ingen moralsk forpligtelse til at spilde det sidste, han har tilbage i tanken, på FC Barcelona, for han har i den grad udvist tålmodighed med en ledelse uden plan, siden Qatar og Paris Saint-Germain kuppede Neymar væk fra Barcelona i sommeren 2017.

Sportsligt er der langt mere fremdrift i Manchester City og flere af de øvrige Premier League-klubber, ja selv Paris Saint-Germain har en langt mere sammenhængende sportslig plan, end FC Barcelona kan fremvise.

Hvis Lionel Messi gerne vil til en af de andre superklubber, eller vælger at følge vi romantikeres vej og spille i barndomsklubben Newell’s Old Boys hjemme i Rosario, har han al mulig ret til det – det nuværende FC Barcelona har spildt enhver chance eller ret til at optræde indigneret efter at have spildt det, der meget vel kan have været Lionel Messis sidste år som verdens bedste spiller.

Ud med præsidenten?
I en så politisk ladet klub som FC Barcelona kan det dog ikke nytte noget, at vi ikke i det mindste overvejer den mulighed, at der også kan være en politisk vinkel i Lionel Messis udmelding.

Præsident Bartomeu er i strid modvind efter de elendige resultater og med den dårlige økonomi, der i sig selv er nok til at vælte Barca-præsidenten, ligesom den gjorde for Joan Laporta for ti år siden.

Der er allerede udskrevet præsidentvalg til marts, men her til aften var præsidentkandidaten Victor Font hurtig til at opfordre til valg her og nu med udsigten til, at præsident Bartomeu ikke har været i stand til at holde på den bedste spiller nogensinde (Det er Lionel Messi, ifølge Font, hvis nogen skulle være i tvivl).

Hvis det kun er Lionel Messis mål at få hældt Josep Bartomeu ud, er det noget af en handling at sende et anbefalet brev til klubben med sin opsigelse, som argentineren har gjort i dag.

Men det vil være letsindigt helt at afskrive det som en mulighed, eller en udvej, Lionel Messi kan gribe, hvis Josep Bartomeu giver efter for det store pres og udskriver valg.

Sikkert er det, at de kommende døgn bliver voldsomt interessante at følge, hvad end man gerne ser Messi fortsætte i Barcelona eller ønsker ham til Premier League, Serie A – eller måske Real Madrid, som vel må være bare lidt fristet af en spiller, man tidligere har budt 200 millioner euro for men nu, ifølge Messi-lejren, kan købe fri for ingenting.

[Tilføjet onsdag formiddag] Som en god kollega har bemærket her til morgen, har Lionel Messi i flere omgange sagt farvel til det argentinske landshold med henvisning til elendig ledelse i det argentinske fodboldforbund, en pointe Messi i øvrigt havde fuldstændig ret i. Messi er hver gang vendt tilbage efter forbundets løfter om bod og bedring. Det behøver bestemt ikke være tilfældet her i august 2020 i forbindelse med Messis skriftlige opsigelse, men det er værd at skrive sig bag øret, at Messi tidligere har brugt sin position og erklæringer om sin afsked til at presse på for at skabe forandringer.