Misbruger spillerne: 31 kampe på fire måneder

LEDER: Qatars VM sender Superligaens Europa-deltagere ud på et vanvittigt ridt i den ny sæson, hvor FC Midtjylland, Viborg og Brøndby risikerer at skulle spille 31 betydende kampe på fire måneder.



Mandag aften sluttede fodboldsæsonen 2021/22 for Danmarks vedkommende med en Nations League-kamp mod Østrig, og tirsdag og onsdag begyndte den næste, da Viborg FF, Brøndby IF og FC Midtjylland fik trukket deres modstandere i kvalifikationen til Conference League og Champions League.

Det er noget af et fodboldår, der venter de danske klubber, spillerne og deres kolleger i udlandet, og det mener jeg ikke på den positive måde.

For der er VM-slutrunde i Qatar, en slutrunde, hvor spillere, fans og spillet skal udnyttes til at glorificere et diktatur, hvor kongefamilien bruger verdens mest populære sport til at sikre egen magtposition og deres totale kontrol med den lille stat til en slutrunde, der spilles på faciliteter opført af udnyttede, undertrykkede og i nogle tilfælde døde migrantarbejdere.

Men som om det ikke var nok, smadrer slutrunden også den kommende sæson for alle andre end værtsnationen Qatar, der planlægger at samle landsholdsspillerne i god tid, a la Sydkorea før VM 2002.

Lad os lige lave et regnestykke.

Landsholdsspillerne kan først samles en uges tid før VM-slutrunden, fordi kalenderen er så ekstremt presset.

Ergo kan landstræner Kasper Hjulmand godt glemme at lære sit holde ret mange nye tricks – han har i øvrigt også mistet en landsholdssamling og må nøjes med en kort af slagsen i slutningen af september, hvor der i øvrigt er Nations League-kampe og dermed ikke lige så åbne for eksperimenter som en normal testkamp.

Og spillerne? De skal knokle!

Ligastarten i de store ligaer er rykket, så man begynder allerede i første weekend i august i ligaer som Premier League og Bundesligaen.

Det giver en kortere forberedelse og dermed færre træningspas til at blive fysisk klar for spillere, der vel at mærke har slidt og slæbt med ekstra Nations League-kampe her i juni, og som for største stjerners vedkommende ikke slipper for tåbelige opvisningskampe i juli lige fra skoldhede Houston til verdens mest isolerede storby, vestaustralske Perth.

Premier League-spillerne skal spille 16 runder til og med weekenden 12.-13. november, hvorefter spillerne bliver sluppet fri til deres respektive landshold med VM-kickoff i Doha 21. november.

Superligaen? Her spiller man 17 kampe fra midten af juli til samme weekend, plus et par runder i pokalturneringen.

169840

Lad os sige, at FC Midtjylland klarer sig frem til næste runde i Champions League-kvalifikationen, taber, og dermed ryger i Europa League-gruppespillet.

Så skal FC København og Silkeborg IF (der er garanteret gruppespil i Europa League eller Conference League) fra midten af juli og fire måneder frem spille 27 kampe, mens FC Midtjylland rammer 29 kampe. Ja det bliver 31 for FCM, såfremt man når frem til en playoffrunde i en af de europæiske kvalifikationsturneringer.

Det er en kamp hver fjerde dag, altså efter en kort sommeropstart og eventuelle landskampe i september.

Og efter VM? Der skal spillerne på arbejde igen og knokle sæsonen færdig på kortere tid end normalt.

Hvis jeg var én af de politikere, der havde placeret og siden accepteret det VM i Qatar, ville jeg ikke kunne se spillerne i øjnene af bare skam. Det er plat, useriøst og en skandale, at det VM har fået lov at stå, og forhåbentlig er alle parter i landet klar på at melde fra, hvis en af de kommende VM-slutrunder eller store klubturneringer ryger til et land som Kina eller Saudi-Arabien, hvor man er endnu mere begejstret for at fængsle og tage livet af folk, man er uenig med.







► LIVE

LIVE: Medie: Storklub jagter Philip Billing

Finale venter U21-landsholdet: ‘Kæmpestort’

‘Det dårligste hold nogensinde’

Dansker kan skifte landshold: Jeg har muligheden

Det skriver britiske medier efter Danmarks sejr

Tidligere FCN-profil: ‘Kun FCK aktuel i Danmark’

Dansker talte med Damsgaard inden transfer



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

‘Han kommer til at passe perfekt ind i FCM’

FCM-emne: ‘F*** det, jeg flyver ikke derhen!’

Forlod FC København – fik en højere løn i FCM

OB-profil melder klart ud: ‘Jeg er soldat’

Vild FCK-kamp: ‘Jeg har aldrig set lignende’



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Frankrig leverede vild halvleg mod Belgien

Her er Diant Ramaj den næstbedste i verden

Elias Achouri smidt på porten efter skænderi

Ubrugeligt? Uhørte FCK-billeder i Hamburg

Dommerekspert: Danmark snydt for soleklart straffe

Har smidt en ‘håndgranat’ før Danmark

Bekymring i Holland: Dansk stjerne forlod træning

Dansk midtbanespiller forført af verdensstjerne



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Ronaldos kone med opsigtsvækkende udmelding

Jonas Wind på måltavlen i helt særlig kamp

‘Det har jeg oplevet for meget med landsholdet’

I spil til kæmpe pris

FCK-stjerne var pludselig ude af truppen

Fælder dom over Luis Binks: ‘Dét siger alt!’

Yussuf Poulsen deler godt nyt efter FCK-opgør

30 år og stor succes: Vil på det danske landshold

Analyse: Her er de to dyreste spillere i 1. div.

Hvis Riemer ryger: Bo Henriksen udpeger afløser

FC Midtjylland køber profil i 1. division