Nu må FCM have betalt den sidste øre i lærepenge

Omonia Nicosia mod FC Midtjylland endte 0,32-1,54 i Expected Goals. Til FCM, forstås.

Og før I begynder at rase og kaste med telefonen, eller falder ned af sofaen i latterkramper, var der fuld dækning for de tal, når man så de 90 minutter på den svenske streamingtjeneste, der havde købt rettighederne til kvalifikationskampen på Cypern.

FC Midtjylland var det klart bedste af de to hold, uden at kampen eller indsatsen på nogen måde ryger på highlight-rullen, når de nuværende FCM-startere skal sælges i de kommende år.

Det var et væsentligt fremskridt fra to elendige kampe mod Progrés Niederkorn og Lyngby. Men det var også det tredje nederlag på stribe, og jo dermed med al tydelighed noget, der allerede her i sæsonens spæde begyndelse truer med at ødelægge 2023/24, før transfervinduet end er lukket.

Ok, i Superligaen skal FC Midtjylland nok hænge på, men når man har så store europæiske ambitioner som FC Midtjylland, dur det bare ikke at gå fra banen efter cirka 100 minutters fodbold uden en scoring.

Jeg var efter FC København den anden aften, fordi man ikke avancerer i en kvalifikationsrunde eller får point i gruppespillet på grund af flot opspil og god fodbold lige indtil afslutningen på mål.

Det er i de europæiske kampe, man skal matche eller overgå ovennævnte xG ved lige at være det dygtigere inde i feltet, og FC Midtjylland var det modsatte torsdag aften, hvor man ellers kom frem til et væld af gode situationer i og omkring straffesparksfeltet.

Omonias mål var en tragikomisk fejl af en tværaflevering ind foran eget mål fra Armin Gigovic, og efter en uge med forsvarsfejl er det for nemt bare at tale om uheld.

Det kan være, fejlene forsvinder nu og ikke dukker op igen i resten af sæsonen, men det kan man vel ikke bare forlade sig på.

FC Midtjylland har spillet europæiske gruppespil tre år i træk, så der er rigelig med erfaring i klubben omkring alt det praktiske og det mentale arbejde, der er at spille to gange om ugen.

Og det skal vi simpelthen se på banen nu.

Den sidste øre i europæiske lærepenge er for længst betalt.

Og det giver dårligt nok mening at tale om europæisk erfaring, i hvert fald ikke i de 100 minutter på banen (tak til FIFA for den ekstra spilletid, vi får i denne sæson, endnu en gave fra VM 2022 i Qatar), mod et hold, der ikke kunne mere end et middelmådigt Superliga-mandskab.

Det Benny Hill-mål havde de forsvarende Premier League- og Champions League-mestre Manchester City også lukket ind, hvis Rúben Neves havde spillet en modstander blank foran mål.

Men på et mere overordnet plan kan jeg ikke slippe tanken, at der stadig mangler den her pivhurtige og fysisk fænomenale stopper ved siden af Sverrir Ingi Ingason, og at nogen skal gribe chancen og matche Gustav Isaksens output, hvad end den eller de personer så er i truppen lige nu eller er på kontrakt et andet sted as we speak.

Nu skal stimen først brydes efter tre nederlag på stribe – mon ikke vi får et stærkt hold at se i Vejle på søndag, selvom der er mindre end 72 timers restitution.

Og så skal man bare være i stand til at hælde det Omonia-hold af brættet på torsdag, og gerne i sikker stil, for Legia eller Austria Wien i sidste og afgørende kvalifikationsrunde giver næppe lige så megen plads, som Omonia gjorde her til aften.