Ponyer er søde, men heste er de bedste

Det kan godt være, AGF blamerede sig på NRGi Park søndag eftermiddag, men de virkelige fjolser er den eller de personer, der søndag aften ventede, til folk var gået, før de tæskede brosten igennem ruderne til det klubhus, hvor AGF’s amatører og seks-årige fodboldspillere klæder om.

I Danmark og i andre nogenlunde civiliserede lande har staten monopol på voldsudøvelse, og det er der mange rigtig gode grunde til at holde fast i, hvis vi vil have et brugbart demokrati og en konstruktiv tone i samfundsdebatten. Utilfredse fodboldfans, der savner inspiration til en protest, kan tjekke den originale og morsomme ‘Et Æble Om Dagen Holder Doktoren Væk’-kampagne, som Brøndbys fans udførte tidligere på foråret, eller sætte deres klub til salg i en fiktiv annonce, som fans af adskillige klubber har gjort i de senere år med stor moro til følge.
Men sten gennem ruder – og enhver anden form for hærværk, vold eller antydningen af samme – leder ikke andre steder end nedad for alle implicerede parter.

Når det er sagt, kan man ikke fortænke AGF-tilhængere i at være meget skuffede og i at vise deres ærgrelse i ikke-voldelige manifestationer.
En flot førsteplads med 17 point for syv kampe per 31. august er blevet fulgt op af 13 point i de efterfølgende 22 opgør, et udbytte end ikke søndagens overmænd HB Køge ville være imponerede over.
Nedturen er altså begyndt for lang, lang tid siden, og det kunne mærkes på stemningen mod HB Køge, hvor det hele raslede fra hinanden i nervøsitet og præstationsangst, da Marcel Römer scorede  til 1-0.

Århusianernes overlevelse kommer til at afhænge af, om Erik Rasmussen og de andre ledende personligheder på og omkring holdet kan skabe selvtillid og sammenhængskraft nok til, at ‘GF kan trække nok point mod Silkeborg, SønderjyskE, FC Nordsjælland og OB. Alle andre kort er spillet (Enforceren Tøfting, overlevelsestur og trænerfyring har ledelsen tilsyneladende udelukket sig selv fra), så hvis ikke Rasmussen får genrejst det knækkede hold mentalt, kunne de spille mod Frem, Roskilde, Brabrand og Skive uden at komme over stregen.

Ud over at de to byers postnumre begynder med otte er Randers FC den diametrale modsætning af AGF. Glæden og et gran af lettelse er til at få øje på i Randers FC, der med den sikre 2-0 sejr over FC Midtjylland har hentet sensationelle 25 point i 11 kampe.

Et svært kampprogram og et forår, hvor Randers har været i topform fra første fløjt og givet alt i hver eneste kamp og dermed kan formodes at have trætte ben, er efterhånden de eneste indvendinger imod Randers-overlevelse. Som FC Midtjyllands akademidirektør Claus Steinlein siger det i dagens Tipsbladet Update, havde en klub som FC Midtjylland ikke turdet at satse så enøjet på egne talenter i 2010, hvis de havde haft nogen anelse om Randers’ forårs-eksplosion. Og i AGF ville Erik Rasmussen nok gerne trække sin udtalelse to-tre uger gamle udtalelse om, at klubben kigger frem til næste sæson, tilbage, nu hvor Randers får det århusianske sandslot til at styrte sammen. Ponyer er søde, men heste er de bedste, som man siger i Randers.

Men Randers’ succes betyder ikke nødvendigvis, at der bliver færre Superliga-hold fra 8000-området næste år, og forklaringen kommer sydfra. Her hentydes der ikke til Horsens (8700), hvor Gilberto Macena skal sparke alle sine chancer over på den gamle nærliggende pølsefabrik fra nu af, hvis den gule fare skal have endnu en sæson i 1. Division.

Nej forklaringen ligger i Haderslev, hvor et forår med to sejre ud af 11 mulige ikke har været nok for SønderjyskE til at holde Randers bag sig. SønderjyskE havde i de flestes optik sikret overlevelse i efteråret, men nu skal sønderjyderne pludselig hente resultater mod tre medaljevindere/kandidater (FCK, OB og Esbjerg), mens der torsdag i næste uge venter et nedrykningsbrag af en anden verden mod AGF i Århus.

Efter weekendens resultater er det blevet endnu sværere at pege på en nedrykker – men når nu medaljekampen lige så godt kunne afgøres med terning-kast eller sten-saks-papir, er det dejligt med spænding indtil sidste runde i maj, før vi begynder at glæde os til VM.