Putins krig: Rammer CL, PL og milliard-aftaler

'Gazprom'.

Da russiske kampvogns-kolonner, luftvåbenet og specialstyrker onsdag aften gjorde de sidste forberedelser til invasionen og bombardementet af nabolandet Ukraine, og nogle af europæisk fodbolds mest interessante unge navne João Félix og Anthony Elanga var i færd med at imponere med deres store kunnen på det kinesisk byggede Estadio Wanda Metropolitano ved lufthavnen i Madrid, svømmede bandereklamerne over med de klassisk blå og hvide Gazprom-reklamer, der har prydet europæisk fodbold i mere end ti år.

Det statsejede og statskontrollerede energiselskab er en af hjørnestenene i finansieringen af Vladimir Putins styre og dets politiske strategi.

I can’t believe they are showing Gazprom ads at a Champions League soccer game (in Madrid, Atlético vs Manchester United) pic.twitter.com/GZ1O633tjO

— Patty Wexler (@patriciawexler) February 23, 2022

Champions League-finalen om tre måneder er i skrivende stund stadig placeret på Gazprom Arena i selskabets og Vladimir Putins hjemby Sankt Petersborg, og det er ikke kun det tonstunge pres for at flytte finalen, som UEFA givetvis lige straks giver efter for, der udfordrer UEFA og resten af fodboldverdenen efter to årtiers massivt russisk engagement i europæisk klub- og landsholdsfodbold.

Klubfodbold
Sponsoraftalen med Gazprom og selskabets fremtrædende plads i Champions League er den første af flere politiske problemer, UEFA og forbundets præsident Aleksandar Ceferin nu skal løse efter den russiske invasion af Ukraine.

– I Champions League kæmper man om pokalen med de store ører. Jeg tror, at man hos UEFA vil have relativt store ører, hvis man fra EUs side kom med en venlig henstilling, sagde Venstres partileder Jakob Ellemann-Jensen onsdag, altså før russiske styrker natten til torsdag gik videre ind i Ukraine på flere fronter, blandt andet med et forsøg på at omringe hovedstaden Kijev.

Men hvor det for 30 år siden var en relativt nem beslutning at udelukke krigshærgede Jugoslavien fra EM 1992, er det for UEFA's politiske ledelse anderledes svært bare at droppe alt samkvem med Rusland og russiske selskaber.

Da UEFA-præsident Aleksandar Ceferin blev valgt, var det blandt andet takket være støtte fra det politisk ekstremt magtfulde Rusland.

Og det er uvist, om UEFA vil og kan afbryde samarbejdet med statskontrollerede Gazprom, der nok vil have svært ved at give indrømmelser uden at komme i clinch med den politiske dagsorden i Rusland, hvor NATO, den vestlige verden og det politiske system i Ukraine holdes eneansvarlig for krigen i Ukraine.

Men det politisk pres kan muligvis blive for tungt at sidde overhørig for UEFA – det er ikke urealistisk, at topfolk i og omkring Gazprom bliver mål for sanktioner og restriktioner fra EU, Storbritannien og USA, og UEFA er allerede i massiv bad standing med mange fans og beslutningstagere i Europa, der ikke begriber, at som minimum Champions League-finalen ikke allerede er taget fra Rusland.

Også i Premier League og Storbritannien vil der blive fulgt meget grundigt med i de kommende døgn.

Chelsea-ejer Roman Abramovitj har i mere end to årtier været en af de oligarker, der er knyttet tættest til Vladimir Putin og den politiske magtcirkel i Kreml, og efter års nølen hos skiftende britiske regeringer, der ikke var meget for at ramme oligarkerne og de massive russiske milliardinvesteringer i ejendom i især London og selskaber i landet, kan Chelsea-ejeren og en anden Kreml-ven, Evertons mand i skyggerne Alisjer Usmanov, ende med at blive mål for sanktioner.

I Frankrig er AS Monaco ejet af den russiske oligark Dimitrij Rybolovlev, og i Tyskland er der massivt pres på Schalke 04 for at droppe den store sponsoraftale, man har haft med Gazprom siden midten af nullerne.

Zenit Sankt-Petersborg, ejet og drevet af Gazprom, spiller torsdag aften Europa League-knockoutkamp mod Betis efter at man tabte første kamp hjemme 3-2 til spanierne.

Landsholdsfodbold
Heller ikke landsholdsfodbold går fri.

Polens fodboldforbund meldte onsdag ud, at man ikke er tændt på idéen om at spille playoffkamp om en VM-billet i Moskva 24. marts, og det samme gælder givetvis Sverige og Tjekkiet, hvor vinderen i tilfælde af en russisk sejr over Polen står til at skulle til Moskva til den sidste og afgørende kamp 29. marts.

Ukraine skal også spille om en VM-billet, men har ikke mulighed for at spille på hjemmebane og begynder ude mod Skotland før en eventuel finale i Cardiff eller Wien.

På den længere bane skal UEFA finde ud af, om Gazprom nu også er den perfekte hovedsponsor af EM 2024 i Tyskland.

Og i FIFA slipper man heller ikke for at tage stilling.

For skal Ruslands landshold have adgang til VM-slutrunden, endsige til at spille VM-kvalifikationskampe i næste måned, uanset om det er på russisk jord eller neutral grund i et andet land?

Bliver de kylet ud?
Mange efterlyser en udelukkelse af Rusland, ikke bare fra fodbold men som vært og deltager i al anden sport, og for FIFA-præsident Gianni Infantino, der har en vital årskongres i Doha i kikkerten 31. marts og rigeligt på tallerkenen, skal der dermed også gøres nogle svære overvejelser om at udelukke et land, der ligesom i UEFA-præsident Ceferins tilfælde også har spillet en vigtig rolle for FIFA-præsidentens karriere i det nuværende embede siden 2016.

If sport does not act to maintain its values and self-respect, governments in @EuSport @sport_coe and @UNESCO must remind them that no country can systematically put itself above international laws and regulations. It is time to sanction #Russia hard in sport.

— Jens Sejer Andersen (@JensSejerA) February 24, 2022

For de store sportsorganisationer, medlemsforbund som DBU, klubber, ligaer og fodboldinteresserede i det hele taget retter disse dage og ugers begivenheder i det hele taget et skarpt lys på en af de potentielle ulemper ved at samarbejde så tæt med personer og selskaber direkte knyttet til den øverste magt i et autoritært land som Rusland.

Denne er det ikke sikkert, at man kan slippe med at sørge for, at fodboldhold fra Rusland og Ukraine ikke kan trække hinanden på klub- og landsholdsniveau, som man har gjort siden Ruslands første angrebskrig mod Ukraine i 2014 og 2015.

Overvejelserne er værd – alt for sent eller ej – at gøre sig nu, for med fire kinesiske selskaber som storsponsorer ved VM 2022 og i FIFA samt de kinesiske ambitioner om VM-værtskab i 2034 og for et nyt, stærkt udvidet klub-VM allerede fra næste år eller 2024, kan fodbold- og sportsverdenen stå med en om muligt endnu større hovedpine, hvis Kinas ligeledes repressive og undertrykkende styre en dag beslutter sig for at veksle krænkelser af Taiwans luftrum til noget, der bare minder om Ruslands fremfærd i Ukraine.

Situationen og reaktionerne på Ruslands krigserklæring og invasion vil udvikle sig time for time – følg med på tipsbladet.dk for at høre mere om de konsekvenser, der kommer for Rusland og russisk fodbold i den kommende tid.