2024 er stadig fersk og frisk, og i anledning af det nye år er det også passende at se frem.
Der har været fuld smæk på fodboldverdenen de seneste år, og 2024 tegner også til at blive hektisk med en EM-slutrunde og nye formater til Europa-turneringerne.
Så her er fem forudsigelser. Nogle mainstream, andre helt ude i hampen.
Guardiola bliver brasiliansk landstræner
A'hva’?!
Jo.
Altså, jeg er jo ikke helt idiot, selvfølgelig er det mest sandsynlige, at Guardiola også er City-træner om 12 måneder. Men det brasilianske trænerjob er ledigt, og Guardiola har været meget tydelig omkring, at han gerne vil være træner i Sydamerika.
Hvis I lige husker på Guardiolas eventyrlyst i slutningen af spillerkarrieren og nysgerrigheden umiddelbart efter, hvor Guardiola arbejdede som journalist og klummeskribent til VM 2006 i Tyskland (slå det op på nettet, det er rigtigt), ser I også, at her ikke er tale om en José Mourinho eller Carlo Ancelotti, der går fra kæmpejob til kæmpejob, indtil der ikke er flere.
Guardiola har været meget længere i Manchester City, end han var i sine tidligere trænerjob, City har nu vundet alle trofæer med Guardiola som chef, og City Football Group er så stærk, at man sagtens vil kunne klare sig uden den dygtige spanier.
* Jeg skrev dette bud, før Dorival i sidste weekend afløste Fernando Diniz som landstræner. Jeg tror stadig på Guardiola i Brasilien, men måske først om et år eller to.
FCK snyder lige nøjagtig FCM for mesterskabet – og kommer i CL igen
Hvorfor i alverden formulerer jeg det på den måde?
Fordi jeg var meget fristet af at sige det modsatte. Før sæsonen forudsagde jeg som den eneste på redaktionen et FCM-mesterskab, og det kan sagtens ende sådan.
Det er ikke noget særsyn, at stærke hold som FC Københavns i en solid liga med dygtige konkurrenter smider et mesterskab efter at have klaret sig flot i Europa.
Og jeg kan sagtens se det ske for FCK, først og fremmest fordi man mangler den goalgetter inde i feltet, Andreas Cornelius skulle have været, og Jordan Larsson og Orri Oskarsson måske ikke helt er. De defensive problemer med manglende koncentration bør trods alt løse sig, når man er slået ud af Champions League af Manchester City.
Men jeg ender alligevel med at sige FC København, fordi FC Midtjyllands fine styrke i begge felter ikke helt matches af midtbanen, og fordi jeg tror, FCK tager guldet i en solid slutspurt og så kommer ud i det nye Champions League med otte runders ligaspil til efteråret – og i de to sidste uger af januar næste år, ej at forglemme.
Saudi-Arabien henter en spiller til fra Superligaen eller en dansk profil
Der bliver fisket på livet løs fra den saudiarabiske ligas team i London, som en tidligere Chelsea-sportsdirektør står i spidsen for.
Sidste sommer havde saudiarabiske klubber, dog ikke de fire største, snøren ude efter spillere i Superligaen og efter flere landsholdsaktuelle udlandsdanskere, og det kommer der igen i 2024.
Det handler selvfølgelig om at vinde fodboldkampe og gøre opmærksom på Saudi-Arabien som land, men det handler også om politik. Tro mig, når jeg siger, at den kommende VM-vært og dens amerikanske og britiske rådgivere er 100 procent bevidst om, at Danmark hørte til blandt de skeptiske lande frem mod VM 2022 i Qatar.
Det kan være en hjælp til at sætte debatten på egne vilkår, hvis man begynder at hente danske spillere, selvom det også kan give bagslag med yderligere kritisk fokus.
Danmark og Tyskland ryger med et brag i ottendedelsfinalerne
Lad os bare være ærlige: Det kan også ende med et exit i gruppespillet, for både Serbien og Slovenien kan mere end de hold, Danmark mødte og havde uventet meget bøvl med i EM-kvalifikationen.
Men når fire ud af seks treere går videre ved et EM i det dårlige format med 24 hold, bør Danmark trods alt klemme sig videre, hvorefter det ligner et farvel i ottendedelsfinalerne.
Det samme kan meget vel ske med Tyskland, der har sværere modstandere end Danmark og har sejlet helt vildt i testkampene i efterhånden lang tid.
En eller flere udenlandske ejere køber sig ind i Superliga-klubber
Der er interesse fra udlandet for at købe sig ind i Superliga-klubber lige nu.
Det er ikke teoretisk eller hypotetisk, det er fakta.
Selvom meget stadig er uklart og sejler i fodboldverdenen, er der så megen sikkerhed omkring Europa-turneringer og transferregler, at udenlandske opkøbere føler sig mere sikre på situationen end i 2021 og 2022. Danmark og Superligaen er attraktiv, det er nemt at få udenlandske spillere ind i landet, man er fysisk og kulturelt tæt på de største ligaer i Europa, og mit bud er, at vi kommer til at se flere udenlandske ejerskaber eller del-investeringer i danske klubber i det næste års tid.
Vejle kunne meget vel blive første klub, der skifter hænder, efter Andrej Zolotko tilsyneladende har mistet pusten og appetitten på at drive en Superliga-klub, hvilket ikke er billigt.
LIVE
LIVE: To danskere på tavlen i Europa
TIPSBLADETS DOM
Hvad i alverden skete der dér, AGF!?
NYHEDER
Birk: ‘At give FCK det virker helt ude i skoven’
EKSKLUSIVT
16-årig Superliga-komet bjergtager alle
EKSKLUSIVT
Jubler over danskerkøb og hollandsk transferbombe
NYHEDER
Intet skifte til Brøndby: ‘Kan være tusind grunde’
Ny FCK-ejer? ‘Han vil være interessant’
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
INTERVIEW
Brøndby-stjerne ude? ‘Kadaveret giver lyd fra sig’
EKSPERT
‘Han har altid været et problem for Portugal’
OPTAKT
AC Horsens – Randers FC
TOPNYHED
Andreas Cornelius-agent langer ud
FANKLUBBEN
Stop klynkeriet, FCK – I tabte på banen!
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
AVIS
IFR-leder: Her falder Man City-straffen
EKSKLUSIVT
Dansk TV-boss jubler: ‘Har aldrig været SÅ heldig’
TOPNYHED
Klar besked til Jose Mourinho og Real Madrid
MEDIE
Carricks afløser? Har allerede kontaktet Man Utd
– Så er han nok færdig Manchester United!
Her kan du se FC København mod Braga
EKSKLUSIVT
Superliga-duo jagter Brøndby-spiller
EKSKLUSIVT
Verdensstjerne aflyser foredrag i Danmark
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
MEDIE
Flere stjerner utilfredse med Man Utd-ledelse
Lisandro Martinez til samtale med United-chefer
EKSKLUSIVT
Farzam om FCK: Falder tilbage på transfervinduet
LIVE: Sådan gik det FCK og FCN
Isaksen afslører glippet skifte: ‘Havde sagt ja’
Revser AGF: ‘Det er bare dårlig research’
OPTAKT
FC København – Braga
OPTAKT
Gent – AGF
OPTAKT
Hearts – FC Nordsjælland
EKSKLUSIVT
‘Virkelig vigtigt for dansk fodbolds fremtid!’