Sig fra og gør det, så alle kan høre det

I dagens udgave af Tipsbladet fortæller Norges landstræner Ståle Solbakken blandt meget andet om sit og Norges forhold til Qatars problematiske VM-slutrunde.

Tidligere har vi også interviewet Kasper Hjulmand og Finlands anfører, den tidligere FC Midtjylland-spiller Tim Sparv, samt dennes landsmand Riku Riski, om samme emne.

For det er store problemer, der knytter sig til slutrunden i form af grelle krænkelser af menneskerettighederne og dårlig, til tider livsfarlig og endda dødbringende, behandling af migrantarbejdere, der har slidt og svedt for at bygge VM-faciliteterne og hele den infrastruktur, der blandt andet skal bruges under VM næste år.

Ligesom sin danske kollega Kasper Hjulmand er Ståle Solbakken indstillet på at tage til VM-slutrunden i Qatar, hvis holdet kvalificerer sig, ligesom Tim Sparv er det.

Jeg ville handle anderledes.

Jeg mener, at effekten og overlydsbraget ved at melde fra til VM i Qatar ville betyde langt mere, fordi der slet ikke sker nok forandring i Qatar.

Jeg mener, at man risikerer at blive en brik for Qatar og FIFA, der kan pege på en ufarlig nordisk kritisk debat og bruge den som belæg for at sige, hvor meget godt, FIFA gør for reformer og menneskerettigheder.

Men jeg har også stor respekt for, at disse trænere og spillere rent faktisk siger noget og sætter sig ind i problemstillingen, i stedet for bare at klappe kaje, eller endda optræde som betalte reklamesøjler for Qatar eller for FIFA’s forsøg på at få indført VM hvert andet år, som mange store eksspillere har gjort.

Måske er det bare sådan, verden hænger sammen.

At store navne som Samuel Eto’o, Tim Cahill og muligvis snart også David Beckham får lov at lade som om, de taler på spillernes vegne i forhold til VM 2022 i Qatar.

At Qatar får lov af UEFA og Ungarns præsident Viktor Orban at spille med i Europas VM-kvalifikation på ungarsk jord for at få god kamptræning mod europæiske landshold.

At Qatar bare kan flyve den Qatar-ejede klub PSG’s stjernespillere til Doha til vinter og bruge Messi, Neymar og Mbappé som velvillige ambassadører.

Det mest grelle eksempel er muligvis det franske forbund, anført af præsident Nöel Le Graët, der den seneste uges tid både har præsteret at åbne for at spille en træningskamp med Qatar i Doha til marts, og for at man ville se nærmere på forslaget om VM hvert andet år ud fra, om det ville gøre det franske forbund ”rigere eller fattigere”.

Så har man da, om ikke andet, bekendt kulør.

Men hvis der er nogle topspillere derude, der ikke synes, at de skal og vil lægge navn til ovenstående, kan man passende råbe højt om det nu og i hvert fald gøre alle det klart, også i udlandet, at man kun nødtvungent tager til Qatar for at spille VM-slutrunde, og man i øvrigt kommer til en masse om menneskerettigheder og migrantarbejderes dårlige forhold, også når man fysisk er i Qatar til et VM.

Den problemstilling er ekstremt relevant for de danske landsholdsspillere på tirsdag, hvis de har vundet over Moldova og Østrig og dermed kvalificeret sig til VM-slutrunden, for som Norges landstræner Ståle Solbakken også er inde på i fredagens udgave af Tipsbladet, er det jo ikke slut med de ubekvemme dilemmaer, når VM i Qatar endelig er overstået.

Kina vil have et VM, de store klubber vil tvinge spillerne på banen hver tredje dag, året rundt, hvis klubejerne får lov, og hvis man ikke længere vil lægge navn og ansigt til beslutninger, fodboldpolitikere og globale interesser træffer hen over hovedet på alle os andre, og da især spillerne og fansene, er det på tide at sige stop.