Barcas særlige kontrakt-finte: Sådan sparer de

Artiklen er fra Tipsbladets trykte udgave fredag 14. januar 2022

Der er ikke noget at sige til, hvis man undrer sig over FC Barcelonas køb af Ferran Torres, klubbens manglende tilladelse til at spille med ham, og hvordan det hele hænger sammen med en økonomi, der ifølge klubbens egen præsident Joan Laporta hang totalt i laser, da han overtag butikken sidste forår.

I august sagde Laporta, at FC Barcelona har en gæld på 10 milliarder kroner, hvoraf omtrent halvdelen er lånt af investeringsbanken Goldman Sachs, som også skal levere et nyt lån på over 10 milliarder kroner til det planlagte Espai Barca-projekt, der både skal totalrenovere Camp Nou og en række andre af FC Barcelonas fysiske faciliteter.

Laporta sagde også tilbage i august, at FC Barcelona i det seneste regnskabsår havde lønudgifter svarende til 103 procent af omsætningen, hvilket indlysende ikke er holdbart, og selv uden Lionel Messis gigantiske løn er klubben bestemt ikke nogen overskudsforretning.

Så hvordan kunne klubben overhovedet købe Ferran Torres for en transfer, der ligger over 400 millioner kroner og kan ende tæt på 500 millioner?

Transfers i den størrelse arrangeres i langt de fleste tilfælde sådan, at beløbet betales i rater over flere år, og det forlyder, at FC Barcelona betaler transfersummen i fire portioner, den første til sommer.

Det forlyder også, at Ferran Torres er gået med til en lav løn i første halvår af kontrakten, og det er der en ganske særlig årsag til.

Barcelonas problemer med at få Ferran Torres registreret i La Liga skyldes, at Barcelona er langt over det budget, ligaforeningen i begyndelsen af sommeren mente, Barcelona måtte bruge på nye spillere.

Dengang blev det fejlagtigt rapporteret i internationale medier, at Barcelona havde skåret spillerbudgettet til lønninger og afskrivninger på transfers til omkring en milliard kroner, hvilket var fuldstændig vanvittigt med tanke på, at Barcelona betaler flere milliarder kroner i lønninger og også har skyhøje afskrivninger på transfers.

Men La Ligas stramme budget betyder til gengæld, at Barcelona for hver krone brugt på løn og overgangssummer til nye spillere skal spare fire kroner, hvis man vil have spilleren registreret, og det er det, Barcelona har døjet med.

Hvis man får sendt meget højt lønnede spillere ud af vagten, for eksempel Philippe Coutinho, kan man til gengæld bruge 50 procent af besparelsen i stedet for kun 25 procent, og det forklarer, hvorfor Barcelona har været så forhippet på at forhandle kontrakter på det seneste.

Samuel Umtiti omlagde sin kontrakt i denne uge, Philippe Coutinho skiftede som bekendt til Aston Villa i sidste uge, og hvis Barcelona også får omlagt Ousmane Dembélés kontrakt eller fritstillet ham forud for hans kontraktudløb til sommer, sparer man også der nogle penge, som så kan bruges til at hente og registrere nye folk.

At man sparer pænge ved at forlænge kontrakter lyder måske mærkeligt, men finten er, at resterende dele af transfersummer, man oprindeligt betalte, i stedet skal afskrives over en længere periode. Der gisnes også om, at omlægninger af kontrakter giver lavere lønninger i første halvdel af 2022 og dermed yderligere sparer penge for Barcelona her og nu, mens forventningen så er, at man får mere luft i budgettet samt yderligere besparelser ved spillerafgange til sommer.

Også Sergio Agüeros karrierestop betyder, at der spares lønkroner.

Så det er lidt som at pantsætte tomme grunde i Matador for at købe nye, eller når amerikanske franchisehold omlægger kontrakter for at blive under et lønloft.

De skylder så bare ikke allerede 10 milliarder kroner og har et stort underskud på driften, mens man håber på at vende tilbage til toppen og få succes med Espai Barca-projektet, der efter planen skal løfte Barcelonas indtægter voldsomt.