Superliga-karrierer på spil for spændingens skyld

To pladser, fem klubber, og en masse prestige og karrierer, der står og falder med søndagens kampe.

Ok, det er sat (meget) på spidsen, for pointene i de 21 første runder af grundspillet tæller præcis lige så meget som de point, der fordeles i seks kampe med kickoff søndag klokke 15.

Men som i så mange andre forhold i livet er det ofte det sidste, man husker og man lægger vægt på.

Vi i omverdenen driller ofte fodboldspillere og ledere for deres evige snak om kun at fokusere på næste kamp, men i disse timer krystalliserer presset sig og får flosklerne til at give mening.

For margin mellem succes og fiasko er uendelig lille.

Bare tag AGF, sidste rundes helt store vinder, der vandt 2-1 i Randers og sikrede billetten til Top 6.

Hvad nu, hvis Yann Aurel Bisseck i stedet for at være en af banens bedste var skvattet på glatte underlag i de indledende minutter og som sidste mand havde fældet en Randers-forward?

Rødt kort, nederlag på en dårlig bane, og en hel uges topintensivt pres fra omverdenen med lange overvejelser om, hvem der skulle have kappet hovedet af i tilfælde af endnu en mislykket AGF-sæson.

Forestil dig at være i Björn Wesström og Andreas Alms sko.

I fik en livline ved at slå AaB, men det er stadig mere sandsynligt, at I glipper Top 6 end kommer med.

I har fået flere penge til spillere, der arbejdes på bedre træningsfaciliteter, og I vil så gerne forsøge at hænge på i ligaen og være et, om end ikke tophold så i hvert fald Top 6-hold.

Snyder OB sandsynligheds-matematikken med en sejr i Århus og et par andre fordelagtige resultater, er alt det tunge og triste glemt. Så er historien, at genrejsningen af et OB, der har været uden for den absolutte top siden 2011, endelig er i gang. 

Glipper det, begynder fynboerne og resten af Fodbolddanmark at fundere over, hvad to svenskere egentlig bestiller på Fyn ud over at miste de bedste spillere, der stikker snuden frem, og at ligge i lejet mellem nummer syv og ni i Superligaen.

Brøndby skal til Farum i en tricky kamp, hvor FCN med en sejr kan give de ny Brøndby-ejere og klubben et ordentligt gok i nødden. Har David Blitzer og hans medinvestorer overskud til at stirre på bunden af en mellemliga i Europa, samtidig med at Crystal Palace er i nedrykningsfare, og mens Blitzer forsøger at købe NFL-holdet i Washington?

Selvfølgelig er det inkalkuleret, at den første sæson efter overtagelsen meget vel kunne ende uden for Top 6 eller et hæsblæsende ræs om at nå op i bedste halvdel før deadline, så der er ingen fare på nogen tænkelig måde.

Men prøv at overbevise mig om, at slutspillet er en fordel for Brøndby i holdets nuværende form, hvor man i en turnering uden slutspil og på 33 runder stensikkert ville havne i bedste halvdel. Eller at livet for den så omdiskuterede klub ikke bliver langt lettere ved at holde fast i pladsen i Top 6.

Så også i Brøndby er meget på højkant i denne spillerunde.

I Silkeborg er presset ikke lige så voldsomt efter et par flotte år og det rekordoverskud, man kunne fremvise i fredags.

Det er det til gengæld hos modstanderen FC Midtjylland.

Et par elendige kampe mod de nok kommende nedrykkere AaB og Lyngby var bekymrende nok til at sende Albert Capellas hjem til Katalonien, men det er jo naivt at tro, at oprydningen dermed er slut.

Hvis FCM på magisk vis sniger sig i Top 6, kan meget være tilgivet, om ikke glemt, med et godt slutspil.

Men hvis FCM skal ud i en omgang mudderbrydning med AaB, Lyngby og Horsens, bliver det så meget lettere at fylde spanden helt til randen og vaske grundigt efter til sommer, for lur mig, om ikke der er nogen højt i hierarkiet, der har stor lyst til at finde de skrappe kemikalier frem efter to forsømte år.

Det her er ikke synd for nogen. Spillere og ledere er vant til at blive vurderet hver eneste dag og har været det, siden de var store børn, og det er nu en gang vilkåret i professionel holdsport.

Men det er værd at huske på, at sæsonen er på spil for fem klubber her midt i marts, fordi klubberne selv indførte et slutspil for spændingens skyld, og for at få flere sportsligt og finansielt attraktive kampe mellem de største klubber i landet.

At man kun har 21 kampe før afgørelsens spillerunde gør matematisk turneringen mere tilfældig, og det opmuntrer overordnet set til at vælge konservativt i stedet for at satse på nye ideer.

Forholdene er ens for alle, men det er værd at huske på, hvor kunstig denne måde at splitte en sæson op er, når vi på mandag kræver, at der ruller hoveder hos de tre klubber, der står skuffede tilbage søndag klokken 17 efter den sidste runde i grundspillet.