I Frankrig har ligaen trukket udbuddet af tv-rettighederne tilbage.
I Italien er værdien på Serie A-rettigheder faldet, og UEFA slås med bare at komme i nærheden af de fem milliarder euro, man lovede for Champions League i perioden 2024 til 2027.
Englænderne knokler for at holde fast i deres evige, vilde stigninger, og her til lands er det ikke bare at sende et dokument til Viaplay med et passende, større beløb end sidst, for at flere årtiers samarbejde i Skandinavien fortsætter.
Det lader til, at tv-festen i denne omgang er ved at være ovre.
Da Tipsbladet fra 2022 og frem til præsentationen i august dækkede Superliga-medieaftalen, blev det flere gange understreget fra de store klubbers side, at man jo bare kunne vente, hvis tilbuddene ikke var interessante nok.
Den slags positionering er normalt.
TV-selskaberne siger op til hver forhandling, at smertegrænsen ikke bare er nået men overskredet, mens nogle klubber håbede på i hvert fald 20 procent i prisstigning, som det ikke blev til.
Noget virker anderledes denne gang.
At Serie A og Ligue 1 ikke kan få de penge, de vil for deres rettigheder, er helt usædvanligt, og det samme gælder Champions League-forhandlingerne, der går mere trægt end på noget tidspunkt siden finanskrisen.
Men hvad med Amazon, Facebook og de andre techgiganter?
DAZN har budt sig til i flere forhandlinger om rettigheder i Danmark, men generelt er det en presset tv-branche, der holder igen med store investeringer.
Vi har talt om dem i et årti, og både Facebook og Twitter har købt og vist topfodbold, mens Amazon er inde eksempelvis på det britiske marked og skal vise 20 Champions League-kampe per sæson fra næste efterår.
Tech-giganterne, der lige nu sluger flere og flere annonceindtægter fra de traditionelle medier selv i et lille land som Danmark, kan stadig komme.
Men der begynder at være tvivl om, hvorvidt det overhovedet sker. Kommer de i 2027? I 2030? Har de overhovedet råd, nu hvor der også er nedskæringer selv i de selskaber?
Mediemarkedet udvikler sig voldsomt hurtigt, og det kan se helt anderledes ud bare om to-tre år.
Men der breder sig en fornemmelse af, at tiden med store stigninger de seneste 10 år i hvert fald på den korte bane er ovre.
Superliga-klubberne, og ikke mindst dem, der forhandlede aftalen, var kisteglade for at få noget, der ligner 7-8 procent i stigning for 2024 til 2030 sammenlignet med den nuværende periode fra 2021 til 2024.
Det holdt hårdt og var bøvlet, og man var ikke at på at tage chancen og sælge til en ren streamingtjeneste eller en investeringsfond.
Personligt har jeg svært ved at se problemet i, at det ikke skal være så meget dyrere for almindelige mennesker at se fodbold.
Men det bliver voldsomt interessant at følge.
Alle de amerikanske investorer, der er gået ind i klubber og har købt eksempelvis Brøndby IF og senest AC Horsens, gør det blandt andet med en ide om, at medieindtægterne kommer til at stige vildt og nærme sig amerikanske niveauer.
Hvis det ikke sker, kan både interessen for at købe sig ind i danske og europæiske klubber og transfermarkedet kølne, om ikke andet så for en overgang. Og det er ved nærmere eftertanke måske ikke så slemt endda.
