Der er en scene i filmen 'Moneyball', hvor Oaklands sportsdirektør Billy Beane i et stort mødelokale fejer forslagene til nye spillere fra sine talentspejdere ned ét efter ét.
Beane, spillet af Brad Pitt, peger i stedet på sin bebrillede dataekspert og afslører de outsidere og misfits, han har tænkt sig at hente til Oakland som afløsere for de store stjerner, holdet har mistet til storklubberne.
Scenen illustrerer det drastiske farvel til traditioner og konventioner i en konservativ sportsgren, og efter en katastrofal start på sæsonen overrasker Oakland alt og alle takket være de nye stjerner, hvorefter John Henry, den senere Liverpool-ejer og ejer af storholdet Boston Red Sox, forsøger at hyre Beane.
Det er ikke bare pjat og pjank at nævne Billy Beane her, for da Pacific Media Group ved Chien Lee og Paul Conway købte Barnsley i slutningen af 2017, havde de den levende Moneyball-legende med i kredsen omkring sig.
Det er Billy Beane til venstre.
Da Barnsley tidligere på foråret matematisk rykkede ud af Championship samme aften, som Nancy måtte forlade Ligue 2 oven på en afbrudt kamp ved stillingen 0-3, viste Sky Sports en statistik på skærmen over holdets bagvedliggende præstationer.
Barnsley lå nummer 24 ud af 24 i alle kategorier, og hvor Nancy i Frankrig har ladet målene piske ind, har Barnsleys offensiv været pinligt ringe og ikke i nærheden af at kunne spille med i Championship.
Onsdag aften sluttede Esbjerg fB sig så til kredsen af klubber ejet af Chien Lee, Paul Conway og Pacific Media Group, der skal næste sæson i tredjebedste række, da EfB tabte 2-3 hjemme til Fremad Amager.
Fra at blive treer i rækken sidste år og være forhåndsfavorit til oprykning sidste sommer, vandt Esbjerg kun fem kampe, og meget gik tabt sidste sommer, hvor den tyske cheftræner Peter Hyballa med ejernes hjælp splittede klubben ad, sparkede mange af de bedste spillere ud og efterlod en tilsyneladende traumatiseret og helt sikkert stærkt svækket trup.
I Barnsley og Nancy har tilhængere startet protestgrupper, noget der er temmelig usædvanligt i en engelsk kontekst, fordi ejerne har ageret, som om de er fløjtende ligeglade med historien og det lokale tilhørsforhold.
Ledelsen har hentet spillere til, der bare ikke var gode nok til rækken, og man har flyttet spillere mellem klubberne, så Nancy rykker ud med flere lejede folk fra den belgiske klub Oostende, også ejet af Pacific Media Group, mens Esbjerg har haft folk fra Barnsley i truppen i løbet af sæsonen.
Tilbage står, at Esbjerg fB havde haft mere gavn at være ledet af en flok teenagere, der elsker computerspillet Football Manager og havde vist bedre end at spalte en klub med uddannelsen af adskillige nuværende landsholdsspillere på samvittigheden til atomer, end de har været af at være ejet af Pacific Media Group.
Bevares, regningerne bliver betalt i modsætning til flere andre modeller med udenlandske ejere og klubsamarbejder, men sportsligt og kulturelt har der været få større katastrofer i moderne dansk og europæisk klubfodbold.
Nu skal Esbjerg på Riisvangen for at møde Aarhus Fremad og til Hellerup og Østerbro, tre år efter man vandt bronze i Superligaen.
Det er sjovt for 2. division men en katastrofe for EfB, og det skal blive spændende at følge, om der på et tidspunkt kommer nogen form for erkendelse og undskyldning fra ejerne og deres uforstandige forsøg på at lege (når man ikke har forstand på faget, leger man) Moneyball og indføre det høje, offensive pres.
Fodboldverdenen har forhåbentlig snart lært, at multiklub-ejerskaber og ordene om Moneyball og at være smartere end alle andre i de fleste tilfælde ikke er meget andet end det, ord.
Esbjerg vil være bedre tjent med en anden ejer, præcis som Barnsley og Nancy, og de kommer uger og måneder bliver voldsomt interessante at følge for i det mindste at få et hint om, hvorvidt folkene bag har lært lektien eller igen vil lege med tændstikker, denne gang i 2. Division, League One og den franske National.
