Transferdommen: Hvem bliver næste mand på Midtjyllands samlebånd?

FC Midtjylland gør en dyd ud af at udleje spillere for at hente dem tilbage og bruge dem. Hvem bliver den næste?



Transferugen er fra Tipsbladet fredag og kommer også de følgende tre fredage. Du køber Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet og kan også få det leveret til døren hver fredag – se mere her.

Lejeaftaler plejer at være endestationen for fodboldspillere.

Bevares, den udlejende klub plejer at spille en plade om, at spilleren kommer til at gennemgå en god udvikling og blive bedre. Men oftest er virkeligheden, at spilleren ikke kan sælges, eller man har betalt så meget for spilleren i første omgang, at man ikke har råd til at slippe ham gratis og i stedet trækker pinen ud for regnskabets skyld.

FC Midtjylland har over årene udlejet mange spillere for siden at lade dem gå gratis ved kontraktudløb, men i modsætning til de fleste danske klubber har midtjyderne forsøgt at gøre en dyd ud af at udleje spillere og hente dem tilbage for at bruge dem.

Awer Mabil var i Esbjerg og Pacos Ferreira, og rykkede ned begge steder, før han kom tilbage og blev fast mand på kanten.

Manjrekar James var i Fredericia i 1. division, før han blev forsvarsbackup i FCM.

Og både Mikael Anderson og Bozhidar Kraev er ligeledes vendt tilbage fra lejeaftaler til en del spilletid, mens Jùnior Brumado var kommet i gang via et lejemål i Silkeborg sidste forår, da han fik en skade i oktober.

Midtjyderne bruger lejeaftaler til at holde på deres mange ungdomsspillere, der ikke just har en snorlige vej til spilletid på førsteholdet. De bruger dem også til at købe en række spillere i håbet om, de bliver gode, og i visheden om, at disse spillere kan udlejes uden det store samlede tab på handlen. Og så er der dem, man henter tilbage og får noget godt ud af.

Paul Onuachu fik værdifuld spilletid for Vejle i 1. division, Awer Mabil kan meget vel blive solgt i år, og flere spillere på udleje presser sig lige nu på.

Det undrede mange, at FCM udlejede Rasmus Nicolaisen for straks efter at hente Daniel Høegh på en etårig kontrakt, men havde Nicolaisen fået mere spilletid i Portsmouth i League One, havde den aftale været perfekt for FCM, fordi Nicolaisen havde fået mere ud af et år med fast spilletid i stedet for at se på Erik Sviatchenko og Alexander Scholz fra bænken.

I 1. division er 20-årige Elias Rafn Olufsson godt i gang om at overbevise om, at han har en fremtid i FCM’s mål.

I 2019/20 var islændingen alt for god til 2. Division og Aarhus Fremad, og spilletiden i 1. Division for FC Fredericia styrker kandidaturet yderligere.

Hvis han har tålmodigheden, kunne Olufsson være FCM’s førstemålmand om nogle år.

En række højere spiller Victor Torp og Casper Tengstedt. Torp gør det udmærket for et rædderligt Lyngby, mens Tengstedt slider med Superliga-niveauet sammen med mange af holdkammeraterne i Horsens.

De får helt sikkert ikke chancen alle fire, men lur mig, om ikke en eller to kan komme tilbage og få en chance, måske ikke i startopstillingen som Mabil så i hvertfald i rotationen fra nummer 12 til 22 i en klub, der så gerne vil spille europæisk hver sæson fra nu af.

At Bozhidar Kraev i denne uge så blev udlejet til portugisiske Familicao siger også noget om, at der skal præsteres hurtigt, ellers står næste spiller klar i køen.

Tipsbladet_forside_12

Læs også:FC Midtjylland-angriber ude med skade: Misser starten på foråret
Læs også:Overblik: Superligaens vintertransfers 2021
Læs også:Transferplanen: Der skal millionregn til, hvis FCM skal sælge profiler
Læs også:Portugisere har købsoption på FC Midtjylland-lejesvend
Læs også:Officielt: FC Midtjylland udlejer bulgarsk landsholdsspiller




Landet i Danmark – lægetjek tirsdag




LIVE

Superliga-LIVE: Tidl. Randers-stjerne overfaldet

Åbner for Kasper Dolberg-bombe

‘Grønt lys’ baner vejen for Lindstrøm-transfer

‘Flere Superliga-klubber har ringet om ham’

‘Hele Europa længes efter dette supertalent’

Dortmund tæt på transferrekord – køber supertalent

Transferjournalist med Nørgaard-melding



LIVE

TransferLIVE: FC Midtjylland henter Tamsir Danso

Bekræfter: Salah-transfer droppet

Har budt en milliard

Tonni Adamsen stjæler overskrifter

Afsløring: Sviatchenko var tæt på denne SL-klub

Wolfsburg-boss med ny Eriksen-udmelding



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

FCK misser landsholdsspiller

Salg på vej? Brøndby-stjerne skifter agent

‘Ejerne skal vise, at de vil vinde mesterskabet’

Brøndby jagter ny Superliga-profil

Felix Beijmo revser FCK-mentalitet



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Han kan blive det næste store Superliga-salg!

Verdens ældste fodboldspiller på måltavlen

Gift Links sætter ord på AGF-forlængelse

Bayern München på plads til Superliga-brag

Afsløring: Kasper Høgh består lægetjek i Celtic

Gaveregn over FC Midtjylland

Derfor var Ousmane Sow ikke med for Brøndby

Afsløring: Holse solgt i historisk stor transfer

Afsløring: FC Midtjylland udlejer Frederik Bunten

Burnley sender signal omkring Bruun Larsen



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Forhandlinger i hårdknude: SL-profil skal sælges

Afsløring: AC Horsens køber Kelvin Ehibhatiomhan

Farvel til Superligaen? Jeg tror ikke selv på det

Vil lokke superstjerne med monsterløn