Transferslagsmål om angribere kan placere DM

ANALYSE: Sjældent har behovet for nye angribere i Superligaens rigeste klubber været så samstemmende, og jagten kan få afgørende indflydelse på sæsonen.



Kan I huske sæsonen 2021/22?

Det er helt fair, hvis sæsonen fortoner sig en smule efter en lang og varm sommer, og hvor vi for længst er videre til en ny sæson, der får sin foreløbige kulmination i de næste to uger, hvor Superliga-klubberne placeres i europæiske gruppespil og transfervinduet lukker.

Men det er lige værd at huske, hvordan det var, topscorerlisten endte med at se ud.

Nicklas Helenius blev topscorer for Silkeborg IF og i Superligaen med 17 scoringer, Louka Prip lavede 14 mål, FC Midtjyllands midtbanespiller Evander lavede 12, og på de efterfølgende pladser kom Pep Biel (endnu en offensiv midtbanespiller) fra FCK og Mikael Uhre i Brøndby med 11 mål hver.

Det er jo fine tal i sig selv, men manglen på angribere med mange mål i støvlerne var tydelig i trupperne hos de rigeste klubber.

FC Midtjyllands frontløber Júnior Brumado lavede otte mål men scorede dårligt nok efter oktober, Jonas Wind (6 mål) og førnævnte Mikael Uhre var topscorere blandt angriberne i FCK og Brøndby, og det var endda selvom Uhre blev solgt til Philadelphia Union i januar.

173368

Man kunne tydeligt se problemerne med at veksle chancer til scoringer i alle tre klubber allerede i april, og så kan det virke overordentlig underligt, at vi her 20. august endnu ikke har set et eneste profileret angrebskøb i de tre særdeles ambitiøse Superliga-storklubber.

FC Midtjylland har solgt udlejede Luca Pfeiffer til Stuttgart, udlejet det dyre fejlkøb Marrony til Fluminense og sagt farvel igen til Vágner Love efter en kort visit.

Tilbage er kommet Sory Kaba, som klubledelsen tilsyneladende giver en ny chance, med mindre nogen kommer med en større pose penge.

FC København har sagt farvel til Nicolai Jørgensen, der kun var på en kort aftale i foråret, mens Mamoudou Karamoko lyder som én, man måske kunne sige farvel til i de sidste døgn af vinduet, efter han dårligt nok har været på banen i Superligaen.

Khouma Babacar med den store Serie A-erfaring kan ikke på nogen måde siges at have slået til og har lige nu fast plads på bænken, mens Pep Biel udfylder angrebsrollen efter bedste evne som falsk nier.

I Brøndby er Mikael Uhre forsøgt erstattet med Carl Björk, Marko Divkovic og unge Mathias Kvistgaarden, og selvom viljen og de gode intentioner intet fejler, er det meget få, der tror, de er løsningen i front.

Det kunne man da også se med historien med svenske Sebastian Andersson, der har stor Bundesliga-erfaring og lignede et godt bud på en ny angriber, indtil den handel faldt sammen, og det er oplagt, at Brøndby kommer til at hente en angriber.

Kan placere DM
Så er de dumme og døve, sportsdirektørerne?

Ikke nødvendigvis.

I FC Midtjylland er tiltroen til brasilianske Júnior Brumado stor, selvom han igen i denne sæsonstart er sat langt tilbage af en skade, og indtil nogen kommer og giver et tocifret millionbeløb for Sory Kaba, lader man også til at give den i Spanien fodbold-opfostrede angriber chancen trods interesse tidligere på sommeren fra blandt andre Mallorca.

173368

Set udefra virker det vovet, også selvom der er rigeligt med spillere fra kanten eller den offensive midtbane at smide frem som falske niere.

Det lader til, at kursen i FC Midtjylland er kun at gå efter direkte erstatninger for Evander og Raphael Onyedika i tilfælde af, at de bliver solgt, men sådan har meldingen også før været i sommer-transfervinduer, hvorefter FCM har handlet massivt ind i de sidste døgn af transfervinduet.

Og det må være fristende at gøre noget i Herning og London, for FC København kunne meget vel også endnu med en ny frontløber, ikke mindst med tanke på det vigtige gruppespil i Champions League eller Europa League, og det voldsomme kampprogram, der venter på grund af VM 2022 i Qatar i november og december.

FCK’s interesse i den nigerianske angriber Cyriel Dessers var tydelig for alle, og bænkepladsen til Khouma Babacar peger i retning af, at han ikke er angriberen, FCK’s sæson skal støtte sig til, ellers havde han spillet mere end 58 minutter i den første håndfuld Superliga-runder, før Trabzonspor-kampene satte deres tydelige præg på FCK’s opstilling mod Lyngby fredag aften.

Brøndby IF ligner ikke et hold, der kan blande sig i mesterskabskampen, selvom der vil følge flere markante transfers i de kommende dage.

173368

En af de potentielle handler er et køb af Silkeborgs Nicklas Helenius, og det kan indirekte påvirke guldkampen via svækkelsen af Silkeborg, der i denne uge har vist sig ikke at være så usårlige, som vi alle var begyndt at tro med nederlag til Viborg og HJK i Europa League.

Fornemmelsen efter en usædvanligt ujævn sæsonstart for FC Midtjylland og FC København er i det hele taget, at der ikke skal så vildt meget til for at påvirke og blande sig i en guldkamp, en usikkerhed der kun bliver forstærket at det komprimerede kampprogram op til og efter VM.

Randers, Silkeborg, Lyngby, AC Horsens og Viborg har allerede taget point fra en eller begge FC-klubber i den første måned af turneringen, og hverken i Herning eller på Østerbro spejder man over til rivalen og tænker ‘det der bliver svært at hamle op med’.

Det styrker kun incitamentet til at købe en angriber, man tror på, så bliv ikke overrasket, hvis de store checks ryger op af lommen i de sidste dage, såvel i FC København og FC Midtjylland som i Brøndby IF og endda også i Århus, hvor sæsonstarten har været god og behovet for mindst én ekstra angriber bag Sigurd Haugen og Patrick Mortensen er indlysende.





Afsløring: FCM køber Nordin Bakker




LIVE

VM-LIVE: Surt show

Stort medie: Bliver Hjulmand den nye landstræner?

Her er Jonas Winds nye klub

Brøndby med transferscoop?

På vej til Brøndby? Her er hans millionløn

Overraskende: Thomas Frank i spil til nyt job

Rygtet til Superligaen: ‘Jeg vil prøve noget nyt’

Medie: FCN betaler 10 mio. for VM-spiller



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Kryptisk transfermelding

Dortmund meldes interesseret i Brøndby-profil

Han er ny assistenttræner i Brøndby

Hård dom over Kvistgaarden



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Afsløring: FC Midtjylland henter stortalent

Morten Bruun: Sker nok aldrig igen i min levetid!

Vildt vindue: ‘Bare en forsmag på hvad der kommer’

Schwartau er et emne i storklub – her er buddet



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

Superliga-klub tæt på FCK’er

Tyskland – Paraguay

FC København-farvel rykker nærmere

Forlader FC Nordsjælland – til lægetjek i dag

TransferLIVE: Lewandowski skifter klub

Afviste Premier League-klubber

Revser Brøndby-stemning: ‘Et fjendtligt miljø’

De meldes i forhandlinger med Andreas Skov Olsen

Frankrig – Sverige

Her er Nicolai Vallys’ frikøbsklausul

Imponeret Mortensen efter 8-1: ‘Det er vigtigt’



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Her er Tysklands vej til VM-finalen

Storroser 18-årig FCK-spiller

Holland – Marokko

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’