Trods fejlene er Europa-lærepenge fortid i FCM

KOMMENTAR: FCM havde nær betalt for ikke at blæse AEK Larnaca af banen i Herning. Men med avancementet på Cypern nærmer det sig at være mere end Herning-snak, når FCM sigter efter Europas Top 50.



Mens FC Midtjylland var usandsynlig uheldig med ikke at vinde med to-tre mål hjemme i Herning, var AEK Larnaca vel samlet set tættere på en sejr i de første 120 minutter på Cypern, end FCM var.

Flere spillere virkede slidte i varmen kort inde i 2. halvleg, og det siger en del, at målscorer Henrik Dalsgaard, Erik Sviatchenko og det defensive midtbaneanker Raphael Onyedika var nogle af de få, der ramte middelniveauet eller lidt over i Tipsbladets karaktergivning sammen med en i pausen indskiftet og yderst aktiv Pione Sisto.

Det aktuelle FCM-hold fremstår lige nu langt fra som det stærkeste, der har optrådt i trøjen i Matthew Benham-æraen siden 2014, og mon ikke også vi får adskillige spillerhandler at se i den sidste måned af transfervinduet, nu hvor FCM har sikkerhed for minimum at spille Europa League-gruppespil, mens Champions League vil kræve et decideret mirakel.

Evander og en Júnior Brumado på topniveau er savnet, og at truppen ikke er på plads blev understreget af, at Pione Sisto og Sory Kaba kom ind fra bænken og løftede holdet, selvom Sisto i sidste uge simpelthen var vraget fra førsteholdet, mens Sory Kaba var det hele sidste sæson med en udlejning til OH Leuwen (29 kampe/12 mål) i Belgien.

Så, perfekt var det så langt fra, men det var facit til gengæld: Et garanteret Europa League-gruppespil.

Det er tredje sæson i træk, at FC Midtjylland kommer i gruppespillet i Europa League.

Champions League gav en enorm pose penge i 2020, Europa League i 2021 kastede en fornuftig portion ranglistepoint af sig, og selvom FC Midtjylland begyndte denne sæson på 87. pladsen på Europa-ranglisten, er klubbens mål om at nå Top 50 på vej til at blive virkelighed.

I halvandet årti var FC Midtjylland klubben, der ikke kunne vinde Superligaen eller pokalturneringen. Klubben, der lige manglede det sidste og selvdestruerede i nerver på banen, når alt var på spil, og som stod foran en drastisk nedtur økonomisk, før Matthew Benham kom ind og ændrede virkeligheden i 2014.

Så vandt FC Midtjylland tre mesterskaber men talte stadig direkte og indirekte om europæiske lærepenge, tilsyneladende uden at der skete noget, heller ikke efter man slog Southampton ud af Europa League-kvalifikationen og nåede knockoutfasen, hvor man slog Manchester United hjemme i februar 2016.

Det var lige indtil man i 2020 havde samlet så mange gode spillere, som Brian Priske organiserede i en stram 4-2-3-1 med Champions League-kvalifikationen i tankerne i et helt år, at det lykkedes.

Med en fornuftig pointhøst i gruppespillet i efteråret i stil med den i 2021 er FC Midtjylland kun ét gruppespil i 2023 eller 2024 (hvor Europa-turneringerne bliver lavet radikalt om) fra at ramme et pointtal, der vil give klubben en plads omkring nummer 50 på UEFA's femårige klubrangering.

Man kan indvende, at det blot er en omgang tal-massage, og at FC Midtjylland får det betydeligt sværere næste sæson, hvor Superligaen glider ud af Europas Top 15 og dermed kun sender mesterholdet i Champions League-kvalifikationen, mens de tre øvrige Europa-deltagere ryger direkte i Conference League-kvalifikationen.

FC Midtjylland skal da også spille betydeligt bedre end i de første par uger af sæsonen, hvis man skal matche det gode efterår i 2021 og følge med de kommende modstandere ude i Europa, der er stærkere end AEK Larnaca (og de hold er der mange af trods det cypriotiske holds forbedrede indsats på hjemmebane).

171914

Men jeg er ganske enig med FCM-direktør Claus Steinlein i, at en svær ramme og ujævn kamp af FCM tidligere havde betydet et nederlag i Europa i stedet for, at man nu er i tredje kvalifikationsrunde i Champions League mod Benfica.

Der er meget at forbedre, men tiden med nyttesløse europæiske lærepenge ser ud til at være ovre for FC Midtjylland, også selvom heldet var med midtjyderne med et Larnaca-stolpeskud efter 115 minutter og endnu to træf på målrammen fra det cypriotiske hold i straffesparkkonkurrencen.

Selvom Darwin Núñez nu spiller for Liverpool efter et salg på over 500 millioner kroner, er Benfica kæmpefavorit over to kampe, der også kan byde på en gensyn med landsholdskandidaten Alexander Bah, der som teenager var på et kort visit omkring FC Midtjyllands ungdomsafdeling, men nu spiller for Benfica efter et stort skifte fra Slavia Prag i begyndelsen af sommeren.

FC Midtjylland skal have styr på truppen og det kollektive spil i den kommende måned, men trods det betydelige potentiale for forbedring vil det være forkert at afskrive tre gruppespil i træk som en tilfældighed eller noget, der ikke kan være kommet for at blive i en klub, der varmer op til et storstilet byggeri af et nyt træningsanlæg og sandsynligvis kun kommer til at skrue op for budgetterne i de kommende sæsoner og dermed rammerne for at kvalificere sig til flere gruppe- og ligaspil i Europa.







► LIVE

LIVE: FCK uden to profiler mod Braga

‘Han har altid været et problem for Portugal’

‘Hjerteskærende – han er en skygge af sig selv’

Manchester City får bank af PSG

Vild kamp af Liverpool-indkøb

Forsøgte at ophæve FCK-kontrakt: ‘Jeg var skuffet’

– Så er han nok færdig Manchester United!



INTERVIEW ►

Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’

IFR-leder: Her falder Man City-straffen

Isaksen afslører glippet skifte: ‘Havde sagt ja’

Parken bekræfter: FC København kan blive solgt

Superliga-profil spår dansk Europa-nedtur

– Hvorfor i alverden hentede Brøndby ikke ham?



EKSKLUSIVT ►

Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø

Får lang karantæne

Sådan ventes Man Utd at straffe Lisandro Martinez

Revser AGF: ‘Det er bare dårlig research’

Dansk cheftræner går viralt: ‘Mand jer f*****g op’

‘FC Midtjylland? Det er lidt synd for dem’

Langer ud efter verdensstjerne: ‘Sikke en idiot’

Bombe i Parken: Et klart signal, siger ekspert

Erkender: En af dem, der skylder FCK 250 mio. kr.



TRANSFER ►

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Færdig hos dansk tophold: ‘Motivationen er væk’

‘Ny nedtur’: Dario Osorio stjæler overskrifter

Brøndby blandt verdens mest intense hold

Helt vilde tal: AGF’er målamok i U17 Ligaen

Medier: Afsøger mulighed for at sælge FCK

Dommerekspert med opråb til Brøndby-spiller

Skiftede fra FCK til BIF – peger på ‘vild’ forskel

Grækertæv i Bretagne

Gent-topscorer bliver ikke klar til AGF-brag

Quiz til kampen er tilbage – se med klokken 20.45

Her kan du se Bodø/Glimt mod Borussia Dortmund