Uhre og Onyeka må gerne jagte drømmen og pengene

I fredagens udgave af Tipsbladet fortæller vi om Superliga-topscorerne gennem halvandet årti og hvad der blev af dem, efter de havde været øverst på topscorerlisten.

Mange bliver solgt til udlandet, og historien viser, at der ikke er skyggen af garanti for succes – tværtimod går det oftere galt end godt.

Men derfor skal spillerne selvfølgelig stadig jagte drømmen om succes og muligheden for at fylde bankkontoen.

Det sidste er måske ikke det, fans og klubber har lyst til at høre, og det forstår jeg til fulde.

Hvorfor skulle Mikael Uhre dog ikke blive en sæson til i Brøndby, nu hvor der i den grad dufter af et europæisk gruppespil, måske endda som dansk mester? Udlandet er jo stadig udlandet i 2022.

Er Frank Onyeka sikker på, græsset er grønnere, hvor end tilbuddene bærer ham hen til sommer?

Og kan Patrick Mortensen virkelig finde på at forlade AGF for en sidste lukrativ kontrakt?

Jeg kender ikke svarene, men spillerne er i deres gode ret til at gøre forsøget til at forfølge en chance, de kun er et formdyk, den forkerte træner eller et overrevet korsbånd fra at miste for evigt.

Det er de allerfærreste danske fodboldspillere, der overhovedet bliver gode nok til et udlandsskifte.

For hver spiller, der ryger afsted, er 100, nej 1.000, blevet sorteret fra af klubber og trænere. Det kan ikke være anderledes i verdens mest populære sport, som så uendelig mange drenge og piger gerne vil spille.

Til sommer bliver en lang række spillere sorteret fra i Superligaen, når deres kontrakt udløber, og mange af dem kommer aldrig til at spille på samme niveau igen.

Når vi i og omkring fodboldverdenen åbent taler om at spare lønudgifter, altså at skære spillere væk og erstatte dem med billigere, ofte yngre arbejdskraft, har de dygtigste spillere efter alle forhindringerne og alt sliddet også al ret i verden til at jagte et klubskifte, hvad end det er for at vinde kampe og titler eller for at tjene millioner, der stiller dem bedre til et liv efter karrieren, hvor de ofte begynder som ufaglærte