VM: Gør grin med og håner landsholdet og fans

(Kommentaren er bragt i Tipsbladet 25/3)
Det er naturligvis nemt at sige fra redaktørkontoret, men nøj, hvor ville jeg bare have fået nok af jakkesættene, hvis jeg var spiller eller fan.

Jeg ville være træt af at se på FIFA og UEFA holde åben fodboldbuffet, hvor dikatorer, smarte finansmænd, sidegadevekselerer og politikere i én stor grådig pærevælling forsøger at rane så mange kampdatoer og milliardaftaler til sig, som de overhovedet kan.

Og alt sammen i spillernes og fansenes navn.

Det største projekt lige nu er indførelsen af VM hvert andet år.

På papiret skal FIFA’s over 200 medlemslande på torsdag stemme om at indføre dobbelt så mange VM-slutrunder, som vi har i dag.

Vi taler om et VM, der allerede er udvidet fra 32 til 48 hold og 64 til 80 slutrundekampe fra 2026, og som Gianni Infantino og Saudi-Arabien sammen er nået frem til skal spilles hvert andet år i stedet for hvert fjerde.

Personligt tvivler jeg efterhånden på, at projektet bliver til virkelighed, når det tilsyneladende ikke er lykkedes Gianni Infantino at få flere støtter til det i Europa eller Sydamerika.

Men mange har de seneste måneder forventet, at FIFA-præsidenten er nødt til at sende reformen til afstemning, om ikke andet så fordi han vil se rigtig dum ud før sin valgkamp frem mod præsidentvalget i 2023, hvis endnu et af hans storstilede projekter falder til jorden.

Så hvem ved?

Det gør få, eller rettere ingen, i fodboldverdenen lige nu.

Det danske landshold, der lørdag spiller træningskamp i Amsterdam, har ikke en gang to håndfulde træningsdage her i 2022, før de skal spille første kamp ved VM i Qatar.

Hvis vi lige ser bort fra, at det danske landshold efter min mening slet ikke burde stille op ved VM-slutrunden, der er kulminationen på alt det, der er forkert med moderne fodbold, er det ikke arbejdsforhold, man kan være bekendt over for folk som Kasper Schmeichel, Christian Eriksen og de andre topspillere, der spiller på landsholdet, eller over for en toptræner som Kasper Hjulmand og hans dygtige kolleger i den sportslige afdeling.

Man kan ikke være bekendt over for hverken Danmarks eller de andre landes hold, at de nærmest kun har tid til at samles i lufthavnen efter sidste klubkamp i november og flyve til Qatar, prøve de nye fodboldstøvler og så spille kamp.

Og man kan ikke være bekendt at sende spillerne på banen for et projekt, der skal pleje Qatars globale image, og som vestlige regeringer slet vil ind og rokke ved nu trods et årti med elendige forhold for migrantarbejdere og brud på menneskerettigheder, da vi i Vesten har mere brug for Qatars gas end nogensinde før på grund af den voldsomme konflikt med Rusland.

Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater er to gode bud på nationer, der kunne tænke sig at blive VM-værter, og de er også gode bud på at arrangere det udvidede klub-VM, der muligvis bliver kompromiset i næste uge mellem Europa og resten af verden.

Det skulle allerede have været spillet sidste sommer i Kina, overvågningsstaten med de mange sponsoraftaler i FIFA og endnu flere muslimske uighurer i interneringslejre, hvis det ikke havde været for coronavirussen.

De førnævnte regimer ejer ligesom Qatar nogle af de absolutte topklubber i Europa, og ved I hvem de alle sammen skubber foran sig?

Spillerne og fansene.

Det er allerede vedtaget i Europa, at Champions League udvides om to år, så der kommer dobbelt så mange i den indledende gruppespilsfase, der bliver til et ligaspil med ti runder og på alle måder ser ud til at favorisere de største klubber.

Det forhindrer nu ikke Real Madrid, Juventus, FC Barcelona og hvem der ellers må støtte dem i det skjulte (de ni øvrige kupklubber som Manchester United og Liverpool har stadig deres logoer stående på Super Leagues hjemmeside thesuperleague.com) i stadig at forsøge at skabe Super League, nu via en retssag, der har nået EU-domstolen.

Det er aldrig nok.

Rusland bød i denne uge på EM-slutrunden i 2028 og var i fasen op til sidste sommer et bud på en værtsnation til EM 2020, fordi man i det store hele ignorerede coronavirussen og var klar til at arrangere alle kampene.

Havde det ikke været for krigen i Ukraine, kunne Rusland sagtens have vundet værtskabet i 2028, og Europas bedste spillere havde spillet de afsluttende Champions League-kampe i de kommende uger og EM 2024 foran bandereklamer for statsejede Gazprom.

Hele tiden skal der spilles flere kampe med kortere og kortere pauser mellem opgørene, der bruges til at promovere nogle af de mest formørkede kræfter her på planeten.

Og dem, der i sidste ende skal betale med tv-pakker, billetter eller deres velvillige tid og støtte, er fansene.

Jeg gad ikke finde mig i det, hvis jeg var spiller, og jeg gad ikke, hvis jeg var fan.

Spørgsmålet er, om nogen siger fra, eller om det bare er ok, når VM hvert andet år en dag bliver virkelighed, når de bedste spillere i verden bliver fløjet til Kina for at spille klub-VM med strenge ordrer om ikke at tale om klam overvågning og forfølgelse af minoriteter, og hvad der ellers kommer op af hatten, når fodbold igen skal misbruges.