Mange veje krydses i fodboldens verden, og to, der på et tidspunkt så en del til hinanden, var Daniel Agger og Esbjergs tidligere anfører Victor Palsson.
I 2009 skiftede en meget ung Victor Palsson fra AGF til Liverpool for at jagte drømmen om et gennembrud i storklubben. Det gennembrud havde Daniel Agger allerede fået – han var én af Liverpools helt store stjerner på det tidspunkt.
Islændingen slog aldrig igennem i Liverpool, så i den forstand står minderne ikke i kø, men Daniel Agger husker han tydeligt.
– En dag til træning, hvor jeg trænede med førsteholdet, var jeg lidt for aggressiv, fordi jeg jo gerne ville vise mig frem, og det betød, at mange af førsteholdsspillerne var henne og skælde mig ud. Daniel holdt sig lidt tilbage, men efter træningen var han henne og tage fat i mig og fortælle mig, at jeg var nødt til at skrue lidt ned. Det, synes jeg, var en rigtig god måde at gøre det på. Jeg fik en skideballe, men på en god måde, siger Palsson til Tipsbladet og mindes et andet eksempel:
– Vi spillede en reserveholdskamp sammen mod Manchester City på udebane, efter at Daniel var kommet tilbage fra en skade. Jeg fik rødt kort i den kamp, kan jeg huske. Det har han nok ikke været helt tilfreds med.
På reserveholdet i Liverpool spillede Victor Palsson sammen med tre danskere i form af Martin Hansen, Nicolaj Køhlert og Nikola Saric, og Daniel Agger tog sine tre landsmænd og islandske Palsson under sine vinger.
– Vi var flere gange ude og spise med Daniel, og vi blev tit inviteret hjem til ham og hans kone. Jeg boede også tæt på Daniel, så han kørte mig mange gange til og fra træning. Han var på alle måder et stort forbillede for mig og mange af de unge spillere. Han var der rigtig meget for os, og jeg har kun positivt at sige om Agger, fortæller Palsson.
Især det faktum, at stjernen Daniel Agger på den måde tog sig af de unge spillere fortæller alt om ham, mener Victor Palsson.
– Det var jo lige præcis sådan noget, der gjorde, at vi så rigtig meget op til ham. Han var en god fyr udenfor banen og utrolig professionel i forhold til sin karriere.

Kunne være genforenet i HB Køge
Daniel Agger og Victor Palssons karrierer tog dem i hver sin retning, men for et par år siden kunne de tidligere Liverpool-makkere være blevet genforenet under danske himmelstrøg.
Det var i sommeren 2021, hvor Daniel Agger var nyudnævnt cheftræner i HB Køge.
– Daniel forsøgte at hente mig til HB Køge, men det blev ikke til noget. Jeg var ikke klar til det. På det tidspunkt spillede jeg for Darmstadt i 2. Bundesligaen og skiftede til Schalke 04 den sommer, hvor Daniel ringede til mig. Jeg syntes, det var for tidligt at komme tilbage til Danmark og spille i 1. division.
– Men det var et spændende projekt i HB Køge, der lige havde skrevet med Mike Jensen på det tidspunkt. Jeg værdsatte interesseren, men timingen var ikke den rette. Jeg har ikke fortrudt min beslutning, siger Victor Palsson.
Daniel Agger lykkedes med at lokke en anden tidligere Liverpool-bekendt, Joe Flanagan, til HB Køge. Succesen var til at overse.
Daniel Agger bragede heller ikke ligefrem igennem lydmuren som cheftræner i HB Køge, og nu er den tidligere Liverpool-legende som bekendt assistenttræner på landsholdet.
Victor Palsson havde ikke set det komme, at Agger ville gå trænervejen.
– Jeg blev faktisk lidt overrasket, da jeg så, at han skulle være cheftræner i HB Køge, for jeg var ikke sikker på, at det var den vej, han ville gå – at han ville blive i fodbolden. Men jeg synes, det er fedt. Bare fordi, at man selv har spillet på et højt niveau, betyder det ikke, at man automatisk bliver en toptræner, men det er klart, at de har gjort sig nogle meget værdifulde erfaringer, som gør, at de har noget helt unikt at bidrage med, siger han og tilføjer:
– Jeg lagde dog mærke til, at Daniel på et tidspunkt var flyttet til Spanien og havde gang i en masse forretninger, så jeg tænkte, at han måske havde forladt fodboldens verden én gang for alle, men nu er han assistenttræner for Danmark, og det er et fedt job for Agger, der jo er tidligere anfører for det danske landshold. Jeg tænker, at spillerne har enorm respekt for ham.
Victor Palsson tørner den dag i dag ud for Championship-klubben Plymouth, og søndag var han med til at slå Liverpool ud af FA Cuppen med en sensationel 1-0-sejr. Islændingen nåede aldrig at spille en førsteholdskamp for Merseyside-klubben – Daniel Agger spillede 232.
LIVE
Superliga-LIVE: ‘Vi skal bare holde vores kæft’
AVIS
Thomas Kristensen solgt i kæmpehandel
EKSPERT
‘Så skal vi heller ikke snakke ham mere op’
TOPNYHED
Forfærdelig dag: AGF-mareridt venter i næste runde
INTERVIEW
Cornelius tæt på FCK-udløb: ‘Jeg er afklaret’
TOPNYHED
Aston Villa-angriber kan være på vej til Danmark
TIPSBLADETS DOM
Det var pivringe, AGF – tæsket i Baku
LIVE
TransferLIVE: Drama – dansker nægter at træne
NYHEDER
Træls melding om ny Superliga-transfer
TOPNYHED
Blæst bagover af Nørgaard: ‘Må bare sige WOW’
MEDIE
Brøndby-transfer meldes ‘usandsynlig’
INTERVIEW
Bo Svensson: ‘Man bør takke Jacob Neestrup’
TIPSBLADET SPECIAL
Dommerekspert: Det her bli’r I nødt til at forstå!
TIPSBLADET SPECIAL Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?
EKSKLUSIVT
Bekræfter: I dialog med Superliga-klubber
TRANSFER
Brøndby-boss bekræfter: Der er dialog
TOPNYHED
Nu ser det fantastisk ud for ham i Barcelona
MEDIE
Højbjerg vækker vrede i Marseille
AVIS
Møde med agenten – Roony Bardghji meldes færdig
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
TRANSFER
Tidligere kæmpetalent på vej til Danmark
MEDIE
FC København meldes tæt på landsholdsspiller
Klubejer sagsøger Crystal Palace
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sønderjyske henter Jacob Christensen
EKSKLUSIVT
Brøndbys nye stjerne havde vanvittigt målsnit
EKSKLUSIVT
Uret tikker i BIF: Kæmpe oprydning og Jobbe-rygte
TIPSBLADET SPECIAL
VAR-drama i BIF-kamp: ‘Er du fuldstændig idiot?’
EKSKLUSIVT
Afsløring: I dialog med FCK om Garananga
LIVE: AGF taber stort i Azerbaijan
TOPNYHED
FC Midtjylland-boss: Han er altdominerende
NYHEDER
FC Barcelona bekræfter trist nyhed
Donald Trump forsvarer Gianni Infantino
Ny transfer i Brøndby? Thomas Nørgaard teaser
MEDIE