Nicolaj Thomsen: Det er unikt!

Nicolaj Thomsen er ikke som alle andre fodboldspillere og går sine egne veje. Tipsbladet har mødt B.93-profilen og talt med ham om tilværelsen, hans mange skøre ideer, fremtiden og livet på barsel.



ØSTERBRO (Tipsbladet): De senere år har man næsten ikke kunnet sige B.93 uden også at sige Nicolaj Thomsen.

Den tidligere Superliga-profil valgte for to år siden at skifte til B.93, der dengang lå i 2. division, selvom han sæsonen forinden havde spillet Superliga i Sønderjyske. Det lyder næsten fjollet, men for Nicolaj Thomsen er det "det bedste skifte i karrieren," forklarer han til Tipsbladet.

Midtbaneprofilen går nemlig sine egne veje.

For eksempel er han lige vendt retur fra barsel – vel at mærke en barsel man som mand har ret til – men alligevel er der ikke mange mandlige elitesportsudøvere, der gør brug af den.

– Det handler ikke så meget om at være rollemodel i forhold til det her. Det handler mere om at mærke efter indeni og gøre det, som man har allermest lyst til. Måske håber jeg, at jeg kan være med til at åbne op for nogle ting i forhold til at være fodboldspiller og samtidig have sig selv med i det og dyrke andre ting ved siden af. Der er det her (barsel, red.) en ud af flere ting, hvor jeg forsøger at skubbe til normerne, siger Nicolaj Thomsen efter tirsdagens træning på Østerbro.

Nicolaj Thomsen gik glip af hele opstarten med B.93 og var først retur inden opgøret mod Vendsyssel FF for to uger siden. Her blev det til ni minutter og i seneste spillerunde var han på banen i hele 2. halvleg.

"B.93 er min sidste klub"
Nicolaj Thomsen skrev i sin tid en toårig kontrakt med B.93, men ikke ret lang tid efter forlængede parterne med yderligere et år, så midtbanespilleren har kontrakt frem til næste sommer.

Men står det til Nicolaj Thomsen, så er det slet ikke hans sidste kontrakt i B.93.

– Hvis de har lyst, vil jeg rigtig gerne forlænge og tage nogle flere år. I den her klub er der en mere overordnet plan med nogle af os, der bidrager med noget i forhold til branding og tingene omkring klubben. Jeg føler også, jeg kan bidrage med flere ting på det her plan.

I sidste ende er det dog lysten, der skal drive værket, og den har han stadig.

– Så længe der er en ild i mig i forhold til B.93, så vil jeg gerne blive ved med at spille fodbold. Det første jeg sagde, da jeg skrev under på kontrakten, var, at B.93 kommer til at være min sidste klub på den ene eller anden måde. Jeg ved ikke, hvornår det bliver, men jeg vil elske at spille længere i B.93, så længe jeg føler, at jeg kan bidrage med noget på banen og udenfor banen.

Fredagsfest og naturvin
Og netop uden for banen er Nicolaj Thomsen også et stort aktiv for B.93. På fredag vil der eksempelvis være musik og DJ både før og efter kampen mod OB.

Det har Nicolaj Thomsen været med til at stable på benene.

– Det lyder lidt mærkeligt, men du er ikke kun fodboldspiller i B.93. Hvis du har lyst til at bidrage med noget kreativt, så må du gerne det. Nu har de taget mig med på råd i forhold til flere kreative projekter, hvor jeg kan få lov til at komme ud med mine skøre ideer. Nogle er gode og andre er dårlige, og det er bare fedt, at jeg kan få lov til det.

De mange "skøre ideer" viser sig til gengæld at bære frugt på lægterne.

– Det er unikt, og så er der hele delen omkring vores fans. Jeg var ude at se en kamp, inden jeg skrev under, hvor der måske var 150 tilskuere. I samme sæson var der en kamp, hvor der var over 2000 på lægterne, så jeg føler hele tiden, vi skubber til overlæggeren i forhold til, hvad vi kan.

Den holdning deles af klubbens cheftræner, Kim Engstrøm, der har været med på rejsen i to år.

– Lige siden jeg startede, er hypen og tilskuertallene kun gået én vej, hvilket er meget positivt. For tre år siden spillede vi for 200-300 tilskuere, og nu spiller vi for 1500-2000. Det er super fedt, og Thomsen er blandt andre en af grundene til, at der er opstået den her hype. Men jeg håber også, at folk ikke kun kommer på grund af naturvinen, men også fordi vi spiller noget ordentlig fodbold.

B.93 har indledt sæsonen med fire point i fire kampe.







LIVE

TransferLIVE: VM-stjerne tilbudt til Tottenham

Henter Mads Junker

Mohamed Salah skriver under med denne klub

Dansker bomber løs – nu kan han slå transferrekord

FCM meldes enige med SL-profil – så dyr er han

Kenneth Emil Petersen revser Superliga-træner

OB vil have tidligere Superliga-profil



LIVE

Superliga-LIVE: Dårligt nyt for FCK-transfer?

Vildt Brøndby-transferrygte aflivet

Færdig i dansk klub efter 2 dage

Legende til Bayern: Hent tidl. SL-stjerne

Vil sprænge banken for Marcus Rashford

Forsvarer SL-profil: ‘Han har fandme leveret’



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Ked af hemmeligt FCK-skifte

Infantino indkalder FIFA-toppen til krisemøde

Varmt Brøndby-emne fraværende til træning

Transfer-spådom: Denne SL-klub jagtede også Hyseni

‘CV’ gør det igen: Køber profil til spotpris



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Afsløring: FC København afviser millionbud

Fodboldforbund anklager Infantino for afpresning

FCK-boss teaser for ‘mange’ nye transfers

Trist Jesper Lindstrøm-nyhed bekræftet

Der knokles i kulissen: Det koster Clem lige nu

Stor intern Superliga-transfer? Sig nej!

Kæmpe økonomiske problemer hos Larsson-bejler

Anton Gaaei-handel meldes død

Aggressiv udvikling i FCM? Her skiller de sig ud

Chido Obi kan være på vej væk fra Man Utd

Siger op: Superliga-ekspert stopper

LIVE: Drømmelodtrækning for FC København!

Dommerekspert: Her manglede der to straffespark!

Rundens Hold i Superligaen – 2. runde