En opgradering af fodboldstadionet Monjasa Park i Fredericia kan blive hjulpet afgørende på vej onsdag aften.
På et byrådsmøde skal to lukkede beslutningssager omhandlende “opgradering af kommunal ejendom” behandles.
Ifølge Ritzaus oplysninger handler det ene punkt om en lille udvidelse af håndboldklubben Fredericia HK’s hal, så den lever op til kravene fra Det Europæiske Håndboldforbund (EHF), mens det andet punkt vedrører Monjasa Park, som står foran en større opgradering for at leve op til kravene i Superligaen.
Byens fodboldflagskib står på tærsklen til landets bedste fodboldrække og kan rykke op allerede lørdag eftermiddag, hvis holdet vinder i Odense, og AC Horsens samtidig smider point i Esbjerg.
I kulissen er klubdirektør Stig Pedersen begyndt at kigge på alle de krav, Fredericia skal leve op til i tilfælde af en forventet superligaoprykning inden for de nærmeste uger.
– Vi er fuldt ud klar over superligakravene, og derfor vil det være ansvarsløst ikke at gå i gang med at kigge på, hvad der skal ændres ved en oprykning. Det er vi i gang med internt i FC Fredericia – men også sammen med Fredericia Kommune i forhold til stadion.
– Jeg kommer da til at følge med i byrådsmødet. Jeg håber da, at tingene går, som vi regner med, for der er lagt en god plan for, at vi kan gøre Monjasa Park klar til de krav, der vil møde os i Superligaen, siger Stig Pedersen.
Den kommende superligasæson begynder midt i juli, og derfor er der brug for hurtig handling, hvis klubben ikke skal risikere at spille sine udekampe på et godkendt stadion i en naboby.
– Der er kort reaktionstid, fra at vi eventuelt rykker op og til vores første superligahjemmekamp, men vi har en plan, så vi bør kunne nå det.
– Der er ikke trykket på startknappen, men alle parter er i gang. Så hvis alt går igennem i byrådet, og vi rykker op i weekenden, vil vi i teorien kunne sætte skub i det hele på mandag, siger Stig Pedersen.
Tilskuerkravet er det mest åbenlyse, Monjasa Park ikke lever op til. Aktuelt er der 6000 pladser på stadionet, herunder 2500 siddepladser.
For at spille i Superligaen skal stadionet enten have 10.000 pladser og mindst 3000 siddepladser eller 6000 pladser og mindst 4000 siddepladser på et helt lukket og overdækket stadion.
Flere mulige stadionløsninger har været i spil, men klub og kommune har nu fundet den mest optimale løsning, som også kan forbedres, når skærpede stadionkrav træder i kraft i sommeren 2028.
I dag er der jordvolde bag de to mål, men i stedet vil der kunne etableres egentlige tribuner i form af betontrapper. De kan ved en senere lejlighed overdækkes, så de opfylder de kommende superligastadionkrav.
– Det har været magtpåliggende for os og kommunen, at nye tiltag også skal være brugbare i fremtiden med skærpede krav, siger Stig Pedersen.
Udbygningen vil øge den samlede kapacitet til 10.000 tilskuere, og 3000 vil være siddepladser.
– Vi kan lige nu ikke konstruere os ud af at leve op til de alternative krav om 6000 pladser med 4000 siddepladser på et af lukket stadion. Monjasa Park har fra start være tegnet til, at det ville kunne rumme 10.000 tilskuere på det nuværende areal, siger Stig Pedersen.
Det er ikke kun på stadionsiden, der skal oprustes, hvis Fredericia rykker op.
I dag er direktøren en af tre fuldtidsansatte i administrationen, der også tæller to deltidsansatte. Administrationen skal nok fordobles i tilfælde af oprykning for at kunne leve op til diverse krav fra Divisionsforeningen, siger Stig Pedersen.
Fredericia er langtfra den første klub, der har stået med en lang dosmerseddel ved en oprykning. Hvidovre, Vendsyssel, Helsingør og Hobro har i de senere år været ude for noget lignende.
Dem kan Fredericia-bossen sparre med.
– Hvidovre er det bedste eksempel lige nu. De rykkede op for to år siden efter mange år i 1. division, så dem taler jeg selvfølgelig løbende med. Det samme gør jeg med andre kolleger, der har været igennem noget lignende.
– De siger alle sammen, at det er sjovt, men at det er hårdt, siger Stig Pedersen.
FC Fredericia har spillet i 1. division siden sommeren 2001.
/ritzau/
LIVE
VM-LIVE: Aral Simsir forlader landsholdslejr
TOPNYHED
Rasmus Højlund: De må gerne ryge tidligt ud af VM
MEDIE
Jordan Larsson meldes enig med denne klub
MEDIE
Hjulmand enig med storklub – her er millionlønnen
LIGE NU
Nu melder Christian Eriksen ud
EKSKLUSIVT
Alt vendt på hovedet for Werge: Rykker på hotel
TOPNYHED
‘Christian Eriksen havde advaret os’
EKSKLUSIVT
Afslører: ‘Kent Nielsen blev først irriteret’
TIPSBLADET SPECIAL Her er 7 bud på Thomas Nørgaards afløser
AVIS
Bayern München i ‘megatransfer’ – betaler 485 mio.
NYHEDER
Thomas Frank overrasker: De vinder VM
EKSKLUSIVT
Dansk træner fyret: ‘Åben for Danmark og udlandet’
TOPNYHED
Lothar Matthäus med chokerende bud på VM-vinder
EKSKLUSIVT Afsløring: Bombe – Real Madrid overvejer Yirenkyi
NYHEDER
Kasper Schmeichel scorer stort tv-job
INTERVIEW
Brøndby-chef reagerer på Christian Nørgaard
MEDIE
Brøndby henter Arnar Bjarki Gunnleifsson
MEDIE
Han bliver ny cheftræner i Silkeborg
TRANSFER
FC Barcelona køber VM-angriber – her er prisen
EKSKLUSIVT David Nielsen: Han kan blive en gud til evig tid!
TOPNYHED
Kent Nielsen sætter ord på jobskifte
NYHEDER
Jens Jønsson flirter med dansk retur
TRANSFER
Dansk komet tæt på flot skifte: Her er prisen
INTERVIEW
Brøndby-direktør melder ham færdig i klubben
MEDIE
City med vildt rekordbud
NYHEDER
VM-deltager skal ændre spilletrøje efter Fifa-krav
EKSKLUSIVT
Afsløring: Sturm Graz jagter ‘den næste Højlund’
OPTAKT
Optakt: Mexico – Sydafrika
EKSKLUSIVT
Ny TV2-satsning: ‘Tror Per Frimann er bekymret’
EKSKLUSIVT
Superliga-boss teaser: ‘Meget tæt på’
Her kan du se Mexico mod Sydafrika
TIPSBLADET SPECIAL
Her er 10 stortalenter du bare SKAL se til VM
FANKLUBBEN Det har været en elendig sæson
EKSKLUSIVT
Afsløring: Kæmpeskifte – millioner til dansk klub
INTERVIEW