Dansker så tribune kollapse: En mærkelig følelse

Han har trænet frispark med Cristiano Ronaldo, haft utallige brydekampe med EM-vinderne Giorgio Chiellini og Leonardo Bonucci, og han har sendt adskillige skud afsted mod Gianluigi Buffon. Nu kan Nikolai Baden Frederiksen også skrive på CV’et, at han har afgjort et lokalderby og efterfølgende set tribunen med de jublende fans brase sammen lige foran ham.

Det var nemlig realiteten for den 21-årige dansker, da han i midten af oktober afgjorde kampen mellem NEC Nijmegen og sin nye klub Vitesse Arnhem med sin enlige scoring. Da han sammen med resten af Vitesse-spillerne efterfølgende fejrede sejren med de tilrejsende Vitesse-fans, så blev trykket fra tilskuerne så stort, at tribunen under spillerne kollapsede. Ingen kom heldigvis til skade under episoden.

En mærkelig oplevelse fortæller han til Tipsbladet.

“Kampen i sig selv er helt sindssyg, og fansene puster den op til noget à la FCK mod Brøndby. Det var en fed følelse. Vi vandt, og jeg blev matchvinder. Men efter kampen, hvor vi stod og jublede med fansene, var det en lidt mærkelig følelse, da tribunen brasede sammen. Heldigvis kom ingen til skade.”

Opgøret var Nikolai Baden Frederiksens kamp nummer 13 for sin nye klub efter skiftet fra Juventus i sommer. Siden da har han blot fået endnu flere kampe.

Scoringen mod Nijmegen var dog speciel, da de to byer Arnhem og Nijmegen er placeret klods op ad hinanden. Han har da også kunnet mærke i bybilledet, at han afgjorde et rivalopgør, og at han generelt har fået en god start på sit hollandske eventyr.

“Jeg havde godt hørt, at det var et derby. Men jeg tænkte, at Nijmegen har været mange sæsoner i den næstbedste række. Så jeg tænkte ikke, at det ville være så stort. Men det var sindssygt. Vi sad på stadion i fem timer efter kampen, fordi vi ikke kunne komme ud, fordi der var slåskamp ude foran. Man er virkelig blevet gjort til en helt, og det kan jeg virkelig også mærke.”

“Nu bor jeg inde i byen i Arnhem, og det er ikke verdens største by. Alle kender hinanden derinde, og det kan jeg selvfølgelig godt mærke, når jeg går igennem byen. Jeg bliver stoppet meget og skal have taget billeder,” fortæller han stolt.

En lille verden
Nikolai Baden Frederiksen har i den hollandske klub endelig fundet et sted, hvor han kan spille permanent efter flere sæsoners kamp for fast førsteholdsfodbold i Juventus, som ejede ham i tre år fra 2018 til i sommer. Her trænede han med stjernerne, men spillede kampe for U23-mandskabet, som han var blevet for god til.

To lejemål, et coronapræget i hollandske Fortuna Sittard og et succesfuldt i østrigske WSG Tirol, blev det til, inden han i sommer besluttede sig for, at der skulle ske noget nyt.

“Jeg ville gerne have nået mere i Juventus, men jeg er også klar over, at situationen på førsteholdet gjorde det svært for mig at slå igennem. Jeg skulle på en eller anden måde tage tronen fra Ronaldo, hvis jeg skulle have spilletid. Det er der ikke nogen spiller, der gør, uanset hvor god man er. Og hvis ikke han spillede, var det bare Dybala, Higuain eller Mandzukic, der spillede.”

“Jeg havde også rimelig meget lyst til at prøve noget nyt og få en ny udfordring. Så var der nogle klubber oppe og vende, og der var nogle tilbud her og der,” siger han og forklarer, at Vitesse var det hold, som viste størst interesse og var bedst forberedt på ham.

Han skal dog ikke gå og bekymre sig over, at hans danske sprog bliver rustent under tiden i Holland. For hans gode kammerat Jacob Rasmussen er udlejet til Vitesse på andet år fra Fiorentina, og han spillede en stor rolle i, at Nikolai Baden Frederiksen endte i klubben.

“Jeg havde jo selvfølgelig også en god kilde i min kære ven Jacob, der er hernede i forvejen. Han har været hernede i et år og kunne fortælle mig lidt på godt og ondt om klubben. Det var også en stor faktor for, at jeg valgte det. At jeg havde en, som har været hernede, som jeg vidste ikke fyldte blommer i møllen på mig.”

De to har kendt hinanden tæt på hele livet qua deres fælles fodboldopdragelse i ungdomsklubben Næsby BK.

“Det er helt vildt, at man kan starte op i samme lille klub i Næsby på Fyn og så pludselig ende et sted i Holland sammen. Verden er lille.”

“Det er sindssygt tilfældigt, at det forløber sådan, men det er bare skønt og fedt for klubben derhjemme, at de kan se, at det, de laver, også bærer frugt fremadrettet for deres unge spillere”, forklarer “Futte”, som han kaldes.

Og netop det navn er noget, som altid har fulgt angriberen, lige meget hvor han er. Også her spiller Næsby BK en rolle.

“Vi var nok 7-8 år. Vi havde fem spillere på holdet, der hedder Nikolai. På et tidspunkt spillede vi syvmands, og vi var i den situation, at alle fem Nikolai’er startede inde. Så når træneren råbte ‘Nikolai, kan du komme ud’, så løb vi alle ud. Så vi fik alle et øgenavn.”

“Men jeg tror, at det kom af, at da jeg var lille, havde jeg utrolig meget krudt i røven. Så det startede ud med “fut fut” som sådan et tog, der bare dampede derud af. Og så endte det ud med ”Futte”, og det er der ikke nogen, der har en god forklaring på. Lige siden er det bare holdt ved.”

Navnet “Futte” har også fulgt ham i Holland. Det har hans kammerat Jacob Rasmussen sørget for.