Spurgte Dreyer til råds inden Anderlecht-skifte

Mads Kikkenborg og Anders Dreyer er gode kammerater udenfor banen, så derfor var det da nærliggende for Kikkenborg at spørge sin ven til råds, inden han skiftede til RSC Anderlecht.



"Verden er godt nok lille". 

Man har nok sagt udtrykket på en eller anden måde, hvis man er stødt ind på en, man kender, på en charterferie eller et andet uventet sted i verden.

Mon ikke også at Mads Kikkenborg og Anders Dreyer har sagt det til hinanden den seneste tid. De to er gode venner udenfor banen, og har brugt tid sammen når Anders Dreyer har været hjemme i Danmark på besøg. Derfor er det noget spøjst, at de to nu er blevet holdkammerater, efter Anderlecht lørdag købte Mads Kikkenborg.

Og faktisk har Dreyer spillet en lille rolle i at få Mads Kikkenborg til den belgiske klub. Det fortæller Kikkenborg selv til Tipsbladet, dagen efter han officielt er blevet Anderlecht-spiller. 

– Jeg talte godt med ham. Tidligere når han har været hjemme, har jeg hørt, hvor dejligt et sted det er at være, så jeg var ikke i tvivl om, at han syntes, det var det bedste at komme derhen. Jeg havde lidt spørgsmål til ham, hvor jeg rådførte mig med ham.

– Det er en virkelig lille verden. Det er sjovt at tænke på, hvordan tiden kan gå, men at man ender samme sted fem-seks år efter, vi gik ud af gymnasiet, siger Mads Kikkenborg.

Anders Dreyer er en af Anderlechts bedste spillere, og klubben kan også sende ham en lille tak for, at man lykkedes med at hente Mads Kikkenborg.

Man mærker hurtigt en stolthed i Mads Kikkenborgs stemme over, at han er skiftet til Anderlecht. Springet fra Lyngby til den traditionsrige belgiske klub er enorm, men han skal ikke være bange for, at der ikke bliver taget hånd om ham. Anderlecht er blevet en decideret danskerklub med Jesper Fredberg og Brian Riemer i ledelsen og så fire højtrprofilerede landsholdsspillere i i startopstillingen, og Mads Kikkenborg erkender også, at dét, at det er en danskerklub, og at Dreyer spiller der, har haft en indflydelse på hans valg om at skifte dertil.

– Det gør det nok lidt nemmere for en at falde til i starten, i og med man har samme sprog. De kan hjælpe en til at komme ordentligt i gang i klubben. Nu kender jeg også Dreyer fra mine ungdomsår i Esbjerg – jeg har gået i klasse med ham. Det er også en form for tryghed, der skal hjælpe til, at jeg kommer hurtigere ind i det, forklarer den tidligere Superliga-profil.

Win-win
Det var tidligere på ugen, at Tipsbladet kunne afsløre, at det ville være Anderlecht, der løb med Kikkenborg, selv om Sheffield United og Luton Town også tidligere har luret på ham. Kikkenborg indrømmer også, at han havde andre muligheder, omend han ikke vil gå yderligere ind i det. 

Så hvorfor blev det så Anderlecht? 

– Jeg havde nogle gode snakke med dem. De virkede til virkelig at ville mig, og så er der blevet lagt en god plan i forhold til det, jeg vil udvikle, og hvordan de ser mig og min fremtid i klubben.

– Det var det rigtige step for mig, i form af at jeg kan se mig selv være i det og mine muligheder for at lykkes. Og så selvfølgelig alle mine snakke med sportsdirektøren, træneren og målmandstræneren, siger Mads Kikkenborg.

Mads Kikkenborg udviklede sig til at blive en af Superligaens målmandsprofiler.

Han siger, at han første gang hørte om Anderlechts interesse i starten af januar-transfervinduet, og når han ser tilbage på det, så er han lykkelig over det – også på Lyngbys vegne, selv om de mister en dygtig keeper. 

– Det var en god case for alle. Jeg blev hentet gratis i sin tid, og jeg har formået at hjælpe klubben til blandt andet overlevelse. Vi står i en god position lige nu, og når David (Jensen, red.) er hentet ind, synes jeg også, at det var muligheden for, at jeg kunne prøve noget, jeg virkelig gerne ville, og at klubben kunne få nogle penge for mig. Det er win-win, slutter han. 

Tipsbladet kunne torsdag melde, at Lyngby får 1,4 millioner euro – 10,4 millioner kroner – for Mads Kikkenborg.

Fotos: Imago.





LIVE

VM-LIVE: Vanvid – Østrig er videre!

Dansk VM-træner i tvivl om fremtiden

Superliga-bombe trækker overskrifter i udlandet

Mister pokalfordel til FCK: Her er forklaringen

Storroser 18-årig FCK-spiller

“Mathias Jensen ankommer i morgen, hvis…”

Rystet over Neestrup-historie: ‘Det er helt vildt’

Transferbombe på vej



EKSKLUSIVT

Afsløring: Scoop – FCM får ‘NK’ i et røverkøb

Her er 16.-delsfinalerne til VM

Brøndby vil købe: Han er en sand driblemaskine

Meldes tæt på storklub

Spår vild Rasmus Højlund-sæson



EKSKLUSIVT

FCK’s nye boss: Han er meget tæt med superstjerner

Zlatan Ibrahimovic revser Norge

Rygtet til FCK – kontrakten revet i stykker

Rangnick: Det mest dramatiske i 40 år

Monstertransfer: Her er hans kongeløn



EKSKLUSIVT

På vej til Brøndby: ‘Han er stor og kraftfuld’

De vil have Gaaei – her er prisen

Topklub forsøger at overtale Skov Olsen

Werge glemmer det aldrig: ‘Det var første gang…’

Bo Henriksen i chok: Det er en skandale!

De forbereder et bud på Roony Bardghji

Afsløring: Brøndby vil købe Amin Boudri

Supercomputer: Her er VM-finalen

FC København jagter Romane Amane

FCK-profil med hattrick i målfest

Bech: ‘Derfor er porten sparket op’

Markant ændring i Silkeborg



EKSKLUSIVT

På vej til Superligaen: Barcelona er vilde med ham

Dansk klub henter Jonathan Hutters

Sydafrika – Canada

Så dyr er FC København-emnet Romeo Amane

‘Vi har et spændende transfervindue foran os’